Søndage i august suser tusindvis af personbiler med en teenagecykel på bagklappen hen over de danske broer og motorveje. Endemålet er en af landets 242 efterskoler.
Bag rattet sidder særligt én type forældre.
For 65 procent af eleverne, der tager 10. klasse på en efterskole, har nemlig forældre med en lang eller mellemlang videregående uddannelse.
Det viser en gennemgang af uddannelsesniveauet, som Fagbladet 3F har foretaget ud fra data fra Undervisningsministeriet for skoleåret 2022/23.
Sammenligner man med 10. klasser i kommunalt regi er det kun 11 procent af de unge, der hér har forældre med en tilsvarende lang uddannelse.
Vi skal se på efterskolers bidrag
At 10. klasse på efterskole generelt har udviklet sig til et pusterum for de højtuddannedes børn, har arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv også vist i en analyse fra 2022.
Dansk Erhverv vil gerne starte en debat om, hvad 10. klasse skal, lyder det fra uddannelseschef Claus Rosenkrands Olsen.
– Vi mener, at 10. klasse spiller en væsentlig rolle i det danske uddannelsessystem – og det skal vi udvikle på. Og det indebærer også, at vi skal se på efterskolernes bidrag, siger han.
Når der er så markant en forskel på, hvem der går i 10. i kommunalt regi, og hvem der vælger efterskolernes tilbud, er der grund til at stille større krav til efterskolerne, mener han. Ellers risikerer man et A- og B-hold.
– Vi ser gerne, at efterskolerne spiller en langt mere aktiv og større rolle i forhold til at løfte en opgave med de unge, der står uden uddannelse og job senere hen, siger han.
Det vil føre til højere frafald
Forbundssekretær Søren Heisel i 3F peger også på, at efterskolerne ligesom private skoler i øvrigt bør tage et større ansvar og repræsentere alle børn og deres familier – uanset etnisk baggrund, religion og lignende.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at nogle er nødt til at vælge efterskolen fra, fordi de ikke har råd.
Johnny Liisborg Leth
– Jeg kunne samtidig godt tænke mig, at efterskolerne blev mere inkluderende i forhold til alle ungdomsmålgrupper, for eksempel ved at målrette sig mere erhvervsuddannelserne. Det er der nogen der gør, men det er desværre alt for få, siger Søren Heisel.
Hos Efterskoleforeningen er formand Torben Vind Rasmussen også interesseret i at gribe flere af de unge, der senere ikke kommer i hverken job eller uddannelse.
Men han peger også på, at en del af de unge bakser med problemer, der gør, at de slet ikke vil være i stand til at gennemføre et helt år på en kostskole. Og det eneste, det så vil føre til, er et højt frafald, frygter han.
Det er også en velkendt kritik, at efterskolerne ikke sender flere unge videre til erhvervsskolerne, men oftest til gymnasierne. Men Torben Vind Rasmussen peger på, at det er en trend i tiden, som efterskolerne slet ikke er herre over.
– Faktisk er efterskolerne et af de steder, der har allerflest værksteder. Men vi har bare en samfundsstruktur, der siger, at man skal i gymnasiet bagefter. Og det valg er truffet længe før, den unge kommer på efterskole, siger Torben Vind Rasmussen.
Økonomi er en hæmsko
Johnny Liisborg Leth er en af de forældre med en uddannelsesbaggrund, som er sjældent set på efterskolerne. Han er faglært anlægsgartner og har netop sendt sin datter på efterskole på Lolland, dog i 9. klasse.
Han peger på, at også folks indtægt kan være en hæmsko for at vælge efterskole til sit barn:
– Jeg er slet ikke i tvivl om, at nogle er nødt til at vælge efterskolen fra, fordi de ikke har råd. Nu har vi kun ét barn – men hvad, hvis vi stod med tre børn? Hvordan forklarer du, at der ikke er råd til at sende det andet eller tredje barn afsted? Den er svær, siger Johnny Liisborg Leth.
Torben Vind Rasmussen
Vi vil meget gerne være med til at gøre det billigere for de familier, der kommer fra de nederste sociale lag
Søren Heisel i 3F ser også økonomien som en barriere. Selvom der i dag er forskellige tilskud alt efter forældrenes indkomst, så foreslår han, at man kigger på en ny finansieringsmodel.
– Så det i højere grad bliver muligt for børn af familier med lavere indtægter at opleve et efterskoleophold, siger han.
Det kræver ændret lovgivning
Torben Vind Rasmussen, Efterskoleforeningens formand, vil også meget gerne være med til at gøre det billigere for de familier, der kommer fra de nederste sociale lag.
Han peger på, at jo mindre, man i dag tjener, jo større statstilskud får man som forælder – men tilskuddet blive aldrig større, end at man som forælder altid skal lægge minimum 4-5.000 kroner om måneden.
– Der har vi brug for at få skabt nogle flere fripladser eller incitamenter, så det tilskud bliver større. Men det kræver en ændret lovgivning, siger Torben Vind Rasmussen.
I øjeblikket er der politiske drøftelser om et helt nyt system for ungdomsuddannelserne. Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har varslet et konkret udspil inden jul.
Han har tidligere lovet at “frede” 10. klasserne på efterskolerne, men har ikke ønsket at uddybe sine tanker over for Fagbladet 3F.