Til nytår vender Uber tilbage til Danmark efter mere end seks års fravær.
Sidste gang Uber drev forretning her i landet blev en række af kørselstjenestens chauffører dømt for ulovlig piratkørsel.
Selskabet måtte også betale en bøde på 25 millioner kroner, da de havde overtrådt taxalovgivningen.
Men alt tyder på, at tilbagekomsten bliver mere fredelig end afskeden.
Den her gang har Uber indgået et samarbejde med taxaselskabet Drivr. Planen er, at Uber leverer appen, og Drivr leverer chauffører og biler.
Drivr lever allerede op til den danske taxilov og aflønner sine medarbejdere efter en gældende overenskomst på taxa-området.
Derved er Uber ikke længere en platform, hvor selvstændige chauffører kan byde ind på ruter.
Læs her, hvad der gik galt for Uber, da de var i Danmark sidst.
“Glemte” at betale skat
Fordi Uber dengang lancerede sig en platform, hvor driftige danskere med kløe i kørehandskerne kunne stille sig til rådighed, skulle den enkelte chauffør også selv stå for at indberette sin indtjening til Skat.
Det gik skidt.
Således kunne Berlingske fortælle, at 99 pct. af 1.799 Uber-chauffører “glemte” at indberette skat. I alt 11,3 millioner kroner måtte Skat opkræve på bagkant, da de hollandske myndigheder gav dem adgang til papirer om kørselstjenesten.
Skats undersøgelse viste også, at 75 pct. af chaufførerne modtog sociale ydelser de år, hvor de kørte for Uber.
Ifølge Maurits Schönfeld, der leder Ubers afdeling for det nordlige Europa, kan danskerne dog forvente en anden opførsel fra Uber i fremtiden.
– Vi var i 2017 et selskab, der fokuserede på konfrontation og ikke samarbejde. Nu i 2024 er vi et selskab, der samarbejder med flere forskellige partnere rundt i hele verden, siger han til Ritzau.
Gigant bøde
Uber måtte efter sit ophold i Danmark betale en bøde på 25 millioner kroner. Bøden blev givet til selskabet “for medvirken til overtrædelse af taxilovgivningen”.
– Det er glædeligt, at vi nu kan sætte punktum for denne sag, og at virksomheden har indvilget i at betale den betragtelige bøde, sagde advokaturchef ved Københavns Politi Kristian Kirk Petersen, da sagen var afsluttet.
De 25 millioner svarede til selskabets andel af chaufførernes skønnede indtjening på det danske marked i perioden fra 2015 til april 2017.
Modstand i branchen
Fra det øjeblik Uber lancerede sin tjeneste i Danmark var konfrontationen uundgåelig.
Allerede få timer efter, at kørselstjenesten kom til Danmark meldte Trafikstyrelsen Uber til politiet.
Brancheorganisationen Dansk Taxi Råd gjorde det samtidig klart, at de ville klage til de relevante myndigheder over Uber.
Fra begyndelsen var formanden for Københavns Taxanævn, Jens Jørgen Nygaard, sikker på, at Uber ville blive dømt ulovlige i Danmark.
– Men jeg tror som sagt også, de vil være tilfredse, hvis de kan nå at tjene nogle penge i en begrænset periode, sagde Jens Jørgen Nygaard dengang til Børsen.
Uber var dengang en platformsvirksomhed, hvor chaufførerne blev betragtet som selvstændige. Og modsat medarbejdere er selvstændige chauffører ikke dækket af en overenskomst. 3F mente, at kørselstjenesten førte til social dumping blandt chaufførerne.
Det blev også mødt med kritik, at chaufførerne ikke nødvendigvis havde en uddannelse, og at bilerne ikke var indregistreret til erhvervsmæssig persontransport.
Farvel og taxa
Efter to et halvt år måtte Uber forlade Danmark. Det endelige stød til selskabets forretningsmodel kom, da politikerne trak i håndbremsen og vedtog en ny taxilov, som ifølge selskabet gjorde det umuligt for dem at drive forretning i Danmark.
– Den politiske aftale om taxiloven betyder desværre, at vi ikke har andet valg end at lukke, sagde talsmand for Uber, Kristian Agerbo.
Nu er selskabets app dog tilbage i Danmark.