Troels fra Nakskov har udsigt til at dø tidligere: – Det er ikke retfærdigt

Ryggen kunne til sidst ikke mere for den snart 65-årige procesoperatør Troels Bruun-Hansen, og hjertet var også begyndt at værke.

Derfor besluttede han sidste år at trække stikket og gå på Arne-pension efter 43 års tro tjeneste på Nakskov Sukkerfabrik.

Som mand bosiddende i Lolland Kommune er han blandt de danskere, der kan forvente at leve færrest år.

Og Troels Bruun-Hansen ville ikke ende som en af dem, der dårligt får lov at mærke friheden, inden han skal herfra.

– Jeg har oplevet mange kolleger, som ikke nåede at få mere end to til tre år derhjemme på pension, før de gik bort, fortæller Troels Bruun-Hansen til Fagbladet 3F.

Store forskelle

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er der store geografiske forskelle i den såkaldte middellevetid, afhængig af hvilken kommune du bor i.

Er du eksempelvis mand født i Lolland Kommune, har du trukket det korteste strå og har udsigt til at leve i lidt over 76 år. Er du derimod kvinde og født i Gentofte, kan du forvente at leve næsten ni et halvt år længere.

Den store forskel skyldes flere ting.

Det forklarer Rikke Lund, professor på Afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet.

Blandt andet er der i udkantsområderne dårligere adgang til sundhedsydelser, fordi der mangler læger.

Og så er der en række sociale faktorer, der spiller ind.

I Lolland Kommune er der en større koncentration af borgere med kortere uddannelse og lavtlønnede job samt folk på sociale ydelser.

Og folk med lavere indtægt lever i gennemsnit kortere end dem, der tjener mange penge.

– Uddannelsesniveau betyder noget for, hvilke job man kan bestride. Det betyder noget for din indkomst og for dine muligheder for at indsamle den viden, der bliver tilgængelig, siger Rikke Lund.

Hun peger videre på, at folk med lave indtægter generelt indtager mere tobak, alkohol og usund mad.

Uhyggeligt at tænke på

3F’eren Troels Bruun-Hansen lider af forstørret hjerte.

Men det er mest ryggen, der driller i hverdagen efter 43 år med slid og slæb på sukkerfabrikken.

Han bryder sig ikke om tanken om, at han ifølge statistikkerne er blandt de mænd, der lever i færrest år.

– Det er uhyggeligt at tænke på. Jeg synes ikke, det er retfærdigt, at fordi man bor langt væk fra hovedstaden, så er man dårligere stillet helbredsmæssigt, siger han.

Troels Bruun-Hansen tror selv, at det hårde fysiske arbejde, som mange har haft på øen, har indflydelse, og han peger også på, at socialt udsatte fra københavnsområdet i stort antal er flyttet til Lolland.

En undersøgelse fra Nykøbing-Falster Sygehus viste også i 2021, at overdødeligheden på Lolland-Falster var forbundet med tilflytning til området.

Generelt er mænd kedeligt repræsenteret i helbredsstatistikker.

Mænd dør tidligere end kvinder. Mænd dør langt oftere af kræft, hjertesygdomme og diabetes. Flere mænd begår selvmord, og flere mænd bliver alkoholikere, får et stofmisbrug eller bliver afhængige af spil.

Decideret mandeting

En vigtig sundhedsfaktor er tætte sociale relationer. Er man isoleret, er der simpelthen større sandsynlighed for, at man bliver syg.

Og også her er mænd overrepræsenteret. Ifølge Forum for Mænds Sundhed har næsten tre ud af ti mænd sjældent eller aldrig en, de kan tale fortroligt med.

Troels Bruun-Hansen mærkede det flere gange på sit tidligere arbejde, hvor han som tillidsrepræsentant forgæves forsøgte at få kolleger til at sætte ord på, når det var tydeligt, at der var noget galt.

– Jeg tror, det er en decideret mandeting, at folk ikke får sagt noget, før mange af tingene bliver for sent, siger Troels Bruun-Hansen.

Det gælder dog også for ham selv, indrømmer den tidligere procesoperatør.

– Jeg er nok lige så dårlig som alle andre. Men fruen er god til at spotte mig, så jeg lytter gerne, når hun opdager noget. Der er jeg heldig.