Leveringsvirksomheden Wolt, der leverer alt fra sushi til sexlegetøj til magelige danskere, er vokset for ottende år i træk.
Det viser regnskabet for 2023, som Wolt offentliggjorde i slutningen af juli.
Men i skyggen af succesen lurer en vigtig skattesag, som puster til diskussionen om, hvorvidt de lyseblå Wolt-bude er selvstændige eller lønmodtagere.
Der er nemlig 192 millioner kroner på spil for Wolt, der venter på domstolenes vurdering af, om deres bude skal betragtes som ansatte eller ej.
Hvordan den sag falder ud, er endnu for tidligt at gisne om, mener Anna Ilsøe, lektor ved FAOS, Københavns Universitet, og forsker i platformsøkonomi og arbejdsmarkedet.
Dog vurderer hun, at det ikke vil true Wolts fremadstormende position på det danske marked.
– Lige nu virker det, som om de har råd til at vente på de tilbageholdte midler – også fordi de får støtte fra moderselskabet, siger hun.
Wolt er fortrøstningsfulde
Balladen om de 192 millioner begyndte, da Skattestyrelsen i maj 2023 fastslog, at budene er lønmodtagere i skattemæssig forstand. Det betød, at Wolt skulle tilbagebetale de mange millioner, firmaet indtil da uberettiget havde modregnet i sine momsregnskaber.
Selvom virksomheden har betalt pengene, var den ikke tilfreds med afgørelsen og har derfor appelleret den til de danske domstole, der nu skal vurdere, om budene er selvstændige eller ej. Den afgørelse kan dog tage flere år, hvis den når Højesteret.
Virksomheden selv er dog positiv i forhold til domstolenes afgørelse.
Wolts direktør for det danske marked, Søren Svendsen, forklarer til Dagbladet Børsen, at Wolt tidligere har vundet sager i Sverige og Finland, hvor spørgsmålet også var, om budene var selvstændige eller ej.
– Der er bestemt en risiko for, at det ikke falder vores vej, og domstolen konkluderer naturligvis ud fra et dansk perspektiv. Men når vi summerer vores argumenter og fakta og sammenligner med andre afgørelser, mener vi, der er god sandsynlighed for, at det falder i vores favør, siger Søren Svendsen til Børsen.
EU-direktiv kan ændre alt
Wolt leverer i øjeblikket i 61 danske byer, og det efterlader et marked for madudbringning, der er delt mellem to store aktører, forklarer Anna Ilsøe.
– For nogle år tilbage var JustEat den største spiller på markedet, og Wolt var lillebror. Men nu har Wolt udvidet til flere end 60 byer og er i flere byer end nogen anden madudbringningstjeneste, siger hun.
Men det kan ændre sig på sigt.
For efter lange og mange forhandlinger blev EU enige om et platformsdirektiv i foråret, der skal sikre Wolt-bude, Uber-chauffører og andre såkaldte platformsarbejdere bedre arbejdsvilkår.
En central del af direktivet er, at alle lande skal lave en ”formodningsregel”. Det betyder grundlæggende, at det er op til det enkelte EU-land at sætte klare rammer for, hvornår platformsarbejdere er selvstændig, og hvornår man er lønmodtager.
Der er en forventning om, at formodningsreglen kommer til at dække madbude, forklarer Anna Ilsøe.
– Og det er jo interessant, for så kan det godt være, at Wolt ændrer praksis mere generelt, siger hun.
Man kan kun gisne om, hvad Wolt gør, hvis de bliver tvunget til at ansætte sine bude. Anna Ilsøe vurderer dog, at budvirksomheden sandsynligvis vil forsøge at lave så fleksible arbejdstider som muligt.
Og selvom Wolt udtrykkeligt har gjort det klart, at de ikke ønsker at være arbejdsgiver, mener Anna Ilsøe dog også, at det er muligt at drive en udbringningsvirksomhed, selvom man er arbejdsgiver.
– JustEat har en madudbringningsservice, hvor de står som arbejdsgivere og har tegnet overenskomst. Så det kan man godt, siger Anna Ilsøe.