Hiroshima og Nagasaki. De japanske byer er kendt verden over og kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på de fleste. Mindre kendt er den danske tømrer Charles Lauritsen. Men var det ikke for ham, havde historien om atombomberne måske set anderledes ud.
Historien om de masseødelæggende våben, der stoppede 2. verdenskrig, er endnu en gang aktuel i storfilmen Oppenheimer, der følger “atombombens fader”, fysikeren Robert Oppenheimer.
Hvad filmen ikke fortæller er, at den danske tømrer Charles Lauritsen spillede en afgørende rolle i udviklingen af atombomberne og i beslutningen om, hvor de skulle kastes.
Fra savværk til livsværk
– Det er fuldstændig vanvittigt. Han starter som tømrer i Holstebro og ender med at udvikle atombomben.
Sådan begynder forfatter Knud Jakobsen. Han har med bogen “Danskeren bag bomben” fra 2013 kortlagt historien om Charles Lauritsen.
Charles Lauritsen blev født i 1892. Hans far havde et savværk, og Charles gjorde ham kunsten efter, da han begyndte i lære som tømrer efter 7. klasse. I begyndelsen af 1. verdenskrig blev Lauritsen indkaldt til Sikringsstyrken, men livet som soldat var ikke en del af hans plan. Så han stak af fra Danmark.
Den amerikanske drøm
Nogle måneder senere sad Charles Lauritsen, hans kone, Sigrid Lauritsen, og deres søn på en husbåd i Florida. Lauritsen var en dygtig tømrer og havde selv bygget båden. Men regningerne skulle betales, og derfra tog det fart. De solgte husbåden og rejste langs den amerikanske østkyst.
– Han var ikke bange for noget. Han havde en utrolig tillid til sine egne evner og var både i flåden, solgte tobak og blev direktør på en radiofabrik, fortæller Knud Jakobsen.
De endte i Californien, og der ville Charles Lauritsen tilbage på skolebænken.
Med en god portion selvtillid overbeviste han underviserne på California Institute of Technology om, at han skulle studere fysik. Her kom hans praktiske kunnen ham til gode.
Forskere skulle på det tidspunkt selv lave deres instrumenter, og Lauritsen var dygtig med sine hænder. Han var både praktiker og teoretiker, mens hans venner, fysikerne Niels Bohr og Robert Oppenheimer, haltede på den praktiske front.
Det gav ham anerkendelse i fysikerkredse.
“Fat Man” og “Little Boy”
Da 2. verdenskrig brød ud, var Charles Lauritsen steget så meget i graderne, at han blev håndplukket til at udvikle våben, der skulle bruges af de amerikanske soldater mod japanerne. Det udmundede i atombomben.
Konkret stod Lauritsen for at løse en række praktiske spørgsmål. Han bestemte blandt andet, hvordan bomben skulle formes og sørgede for detonatorerne.
Charles Lauritsen var altså med til at udvikle den type atombombe, der blev kastet over Nagasaki i 1945, og som kostede omkring 30.000 mennesker livet. Det var en plutoniumbombe, der fik kaldenavnet “Fat Man”. Som medlem af Target Committee var han og 12 andre mænd fælles i beslutningen om, at det netop var Nagasaki, der skulle rammes af bomben.
Tre dage forinden havde USA kastet atombomben “Little Boy” over Hiroshima. Det angreb dræbte mellem 70.000 og 100.000 mennesker.
– Charles så det som sin pligt. Han var patriot. Jeg tror ikke, at han har ligget søvnløs over, hvor mange menneskeliv bomberne kostede, siger Knud Jakobsen.
Moral, målet og midlet
Charles Lauritsens opfindelse har en blodig historie. Men ifølge Knud Jakobsen skal man se bombningerne i tidens perspektiv.
– Formålet var jo ikke at slå en masse japanere ihjel, men at stoppe krigen. Det er nemt at snakke moral i dag, siger Knud Jakobsen.
På trods af sin vestjyske opvækst levede Charles Lauritsen resten af sit liv i USA, hvor han blev statsborger i 1928. Han døde i 1968 som 76-årig.