Han er en Danmarks største ishockeystjerner. Med en fast plads på et af den nordamerikanske NHL-ligas bedste hold og en årsløn som fint matcher megastjernerne i fodboldens Premier League. Lidt kækt kan man kalde ham Christian Eriksen på skøjter.
Men selvom Mikkel Bødkers hverdag er meget langt fra barndommen i Rødovre, er han ikke i tvivl om, at han skylder opvæksten på Vestegnen en stor tak for, at han i dag er en profil i verdens bedste ishockeyliga.
– Min bror og jeg lærte meget hurtigt, at man skal levere en stærk arbejdsindsats, hvis man vil opnå noget. At der skal noget snask på fingrene, hvis tingene skal bære frugt, siger Mikkel Bødker.
Ishockeyspillerens mor og far knoklede hver dag for at puste liv i brødrene Mads og Mikkel Bødkers ishockeydrømme. Mor som sygeplejerske på Herlev Hospital. Far som maskinarbejder i metalvirksomheden Jens S.
Hockey eller håndværker
Mads Bødker nåede at starte i lære som murer, inden hans hockeykarriere tog fart. Og Mikkel Bødker er ikke i tvivl om, hvor han selv havde søgt hen, hvis ikke karrieren havde taget fart allerede, da han som 15-årig skiftede til den svenske storklub Frölunda HC.
– Jeg havde helt sikkert taget den samme vej som Mads. Jeg har altid været meget fascineret af håndværk, og at folk rent faktisk kan bruge det, man laver, til noget, siger Mikkel Bødker.
Mikkel Bødker er i Danmark for at spille for landsholdet. Træningen foregår i Rødovre Skøjte Arena. Her holder barndomsklubben Rødovre til. Den er gennemsyret af den samme mentalitet, der er støbt ind i resten af Vestegnens beton.
– Det er jo en arbejderklub. Folk går til den, og de ved, at der skal arbejdes, hvis man vil drive det til noget, lyder det fra Mikkel Bødker om den klub, der har formet ham som ishockeyspiller og som menneske.
Med arbejderkulturen i kufferten
Umiddelbart er der både geografisk og mentalt meget langt fra Rødovre til Californien, hvor Mikkel Bødker spiller i dag for San Jose Sharks. Men danskeren har bestemt ikke glemt de værdier, han fik ind som ungdomsspiller i Vestegnens skøjtehaller. Eller sagt på en anden måde – det amerikanske ishockeypublikum har i hvert fald ikke givet ham lov til at glemme dem.
– De fleste hockeyklubber ligger jo i det, som man i USA vil kalde “blue collar” arbejderområder. De folk, der kommer ind og ser én derovre, er ikke så anderledes fra dem, der kom og så os spille ungdomshockey herhjemme. De står op om morgenen og knokler for at kunne komme ind og se en spille. Det er man sgu taknemmelig for. Så husker man lidt nemmere, at pengene og guldbarrerne ikke bare kommer af sig selv, fortæller Mikkel Bødker.
Selvom Mikkel Bødker først lige har taget hul på et fire år langt kapitel i Florida-klubben San José Sharks, er han begyndt at tænke på livet efter ishockeyen. Og når karrieren på isen en dag er slut, kan Vestegnens håndværkere meget vel få sig en ny kollega.
– Jeg skal lave noget kreativt med mine hænder. Om det skal være som murer eller tømrer, ved jeg ikke. Men indtil videre har jeg været så heldig at have et job, hvor jeg har kunnet bruge min krop – og det har jeg tænkt mig at blive ved med, siger Mikkel Bødker.