Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Kolding kommune har med glæde betalt 14 millioner kroner til Falck Jobservice, der ulovligt fratog borgere sygedagpenge, mens ramte borgere ikke får en krone af kommunen. Det er ikke spor fair, mener Socialdemokraterne.

Socialdemokraterne i byrådet i Kolding mener ikke, at det er spor fair, at der er blevet betalt millioner af kroner til Falck Jobservice, mens borgerne, der ulovligt har fået stoppet deres sygedagpenge, ikke får en øre.

Borgere i Kolding Kommune har fået 0 kroner i efterbetaling af sygedagpenge, de uretmæssigt er blevet frataget. Men samtidig har kommunen med tilfredshed betalt 14 millioner kroner til firmaet Falck Jobservice, der ulovligt fratog borgere deres sygedagpenge.

Socialdemokraterne i byrådet i Kolding mener ikke, at det er spor fair, at der er blevet betalt millioner af kroner til Falck Jobservice, mens borgerne, der ulovligt har fået stoppet deres sygedagpenge, ikke får en øre.

- Jeg har stemt imod helt fra starten – borgerne skal have deres penge. Vi må finde de 15-20 millioner kroner, som det sandsynligvis drejer sig om til efterbetaling af sygedagpenge. Af hensyn til de berørte borgere, men også af hensyn til kommunens renommé, der lider under den dårlige omtale. Det er meget ærgerligt, at det er kommet så vidt, siger Hanne Dam, socialdemokratisk medlem af Arbejdsmarkedsudvalget i Kolding Kommune.

Kun betaling ved besparelse

Falck Jobservice og Kolding Kommune havde fra september 2009 til september 2012 et samarbejde på sygedagpengeområdet. Samarbejdet skete ud fra princippet 'no cure – no pay', og Falck-firmaet ville kun få betaling for dets indsats, hvis det lykkedes kommunen at spare penge på området.

Under samarbejdet fratog Falck Jobservice ulovligt sygedagpenge fra en lang række borgere i Kolding Kommune. Det afgjorde Ankestyrelsen i december 2011. På den baggrund skulle 146 sager vurderes på ny.

Efterfølgende fratog Kolding Kommune selv borgere deres sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Men i september 2015 vandt 3F en principiel sag i Højesteret på vegne af et medlem, der ulovligt fik frataget sine sygedagpenge af Kolding Kommune, efter hun tidligere ulovligt havde fået dem frataget af Falck Jobservice. Hun har efterfølgende fået efterbetalt godt 70.000 kroner efter skat af Kolding Kommune.

Vil bruge forældelsesfrist

For nylig besluttede et borgerligt flertal i Kolding Kommune, at kommunen vil gøre brug af en forældelsesfrist på tre år. Det betyder, at det kun vil være de borgere, der ulovligt har fået frataget deres sygedagpenge fra november 2012 og frem, som vil få dem efterbetalt.

Kommunen skønner, at mindst 117 sager vil falde for en forældelsesfrist på tre år. Og at kommunens udgifter til disse sager ville være i omegnen af 11,7 millioner kroner alene i efterbetaling af sygedagpenge.

Flere eksperter vurderer dog, at Kolding Kommune på ny handler ulovligt, når den ikke vil tilbagebetale ulovligt fratagne sygedagpenge uden en konkret, individuel sagsbehandling i hver sag.

Betalte halv million efter fuld afregning

Kolding Kommune havde i maj 2014 betalt i alt cirka 13,5 millioner kroner til Falck Jobservice. Kommunens arbejdsmarkedschef Lasse Kamp meddelte på det tidspunkt til firmaet, at der var tale om ”fuld og endelig afregning af partnerskabet”.

Men det private firma under den verdensomspændende Falck-koncern var ikke tilfreds og krævede yderligere godt 10 millioner kroner i betaling. Striden endte med, at kommunen i efteråret 2015 betalte yderligere 500.000 kroner, oplyser kommunens arbejdsmarkedschef til Fagbladet 3F.

- Beløbet på 13,5 millioner kroner var lidt for lavt sat. Vi er kommet frem til, at vi har opfyldt kontraktens ordlyd med betaling af en halv million kroner mere. Vi er tilfredse med forliget, siger Lasse Kamp.

Falck fik underskud på samarbejdet

Ud over de 14 millioner kroner til Falck Jobservice har Kolding Kommune haft udgifter til advokater på 782.102 kroner. Derudover har firmaet og kommunen haft advokatudgifter for 365.900 kroner, som blev delt med halvdelen til hver.

Tvisten om betaling til Falck Jobservice kostede Kolding Kommune 203.760 kroner i advokatbistand. Det oplyser arbejdsmarkedschef Lasse Kamp.

 Han er tilfreds med samarbejdet med Falck Jobservice.

 - I 2009 manglede vi sagsbehandlere på sygedagpengeområdet. Partnerskabet tilførte ressourcer, så vi kunne servicere borgerne bedre, ligesom vi fik løftet kvaliteten, siger Lasse Kamp.

Peter Goll, Senior Vice President i Falck, oplyser, at Falck i alt har betalt 19,1 mio. kroner til Kolding Kommune til den ekstra indsats på sygedagpengeområdet.

- Kommunen har modsat den anden vej sammenlagt betalt 14 mio. kr. tilbage til Falck – efterhånden som resultatet af samarbejdet opstod. I alt har Falck altså haft et underskud på samarbejdet og betalt 5,1 mio. kroner mere til kommunens sygedagpengearbejde, end der er betalt retur fra kommunen til Falck.