Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
TEMA
Slikfusk
TEMA
Slikfusk

Slik fra et stærkt uhygiejnisk og ulovligt lager er uegnet som menneskeføde, mener Fødevarestyrelsens Rejsehold, som nu vil udstede en bøde på 50.000 kroner efter beslaglæggelse af 30 ton slik.

David Servet Yüksel har tidligere været indblandet i sager om slikfusk.

Op til 50.000 kroner. Det bliver bøden for et ulovligt lager af 30 ton slik, hvoraf meget var for gammelt. Det oplyser Fødevarestyrelsens Rejsehold til Fagbladet 3F.

20. november 2015 konfiskerede Rejseholdet 43 paller med 30 ton slik uden spormærker og fakturaer på et lager i Valby. Lageret var ikke registreret hos fødevaremyndighederne.

Rejseholdet fandt to rumænere på 15 og 20 år, der var i færd med at ompakke gammelt slik til nye bland-selv-æsker. Østarbejderne sad i en kold og klam kælder uden rindende vand, og de havde kun en spand som toiletfacilitet. I et lokale fandt Rejseholdet en æske med urin, som rumænerne havde tisset i. De mange paller med slik var dækket af et tykt lag støv, og der var placeret rottefælder mellem pallerne. Det fremgår af Fagbladet 3F's aktindsigt hos Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen mener, at lageret var stærkt uhygiejnisk, og at slikket var uegnet som menneskeføde. En del af det gamle slik med sidste salgsdato i oktober 2014, der blev pakket om og forsynet med nye datoer på det hemmelige kælderlager i Valby, er angiveligt havnet som et godt tilbud på hylderne hos Kvickly i Odder.

Lejeren af kælderlokalet i Valby er Peter Blædel Frederiksen fra håndværksfirmaet PBF Byggeservice.

- Peter Blædel Frederiksen har fortalt os, at han har lejet lokalerne med slikket ud til en anden person, som han ikke vil oplyse navnet på. Derfor må vi betragte ham som ejeren af slikket, og vi vil en af de nærmeste dage sende ham et bødeforlæg på op til 50.000, siger jurist hos Rejseholdet Frank Rasmussen til Fagbladet 3F.
 

Ingen kommentarer

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Peter Blædel Frederiksen.

- Jeg ønsker ikke at kommentere sagen over telefonen. Send mig en mail, så må vi se, om jeg får tid eller har mulighed for at svare, siger Peter Blædel Frederiksen.

Han har efterfølgende ikke reageret på Fagbladet 3F's mail.
 

Gammel slik fra Sverige

Fagbladet 3F og DR har de seneste måneder samarbejdet med henblik på artikler og en tv-dokumentar om slikfusk. På den baggrund kan Fagbladet 3F og DR nu afsløre, at en del af slikket fra det ulovlige lager i Valby stammer fra den omstridte slikfusker David Yüksels hemmelige lager i Malmø. Han er en af de største slikgrossister i Danmark.

I september 2014 afslørede Fagbladet 3F, at den svenske levnedsmiddelkontrol havde fundet 230 paller med slik på et lagerhotel i den lille skånske landsby Anderslöv. En del af slikket havde for længst overskredet sidste salgsdato. Slikket tilhørte David Yüksels svenske selskab House of Candy AB.   

En del af dette slik - Walkers Toffees & Eclair – fandt Rejseholdet på det ulovlige lager i Valby i november 2015. Den danske slikgrossist Senobis ApS havde solgt slikket til David Yüksels svenske datterselskab. Gennem varernes batchmærker, også kaldet varernes nummerplader, er det muligt at følge vejen fra producent til forhandlere.

- Jeg har netop haft besøg af Rejseholdet, hvor vi har sammenlignet batchmærker. De varer, der er fundet i Valby, er de samme varer, vi i august og september 2013 solgte og leverede til David Yüksels lager i Anderslöv, siger direktør Thomas Skov Nielsen fra Senobis ApS til Fagbladet 3F.
 

Ikke pålagt dansk moms

Da Senobis har eksporteret virksomhedens varer til Sverige, er de ikke pålagt dansk moms på 25 procent eller chokoladeafgift på 25 kroner kiloet.

Hos Rejseholdet bekræfter jurist Frank Rasmussen, at batchmærkerne er identiske.

- Vi har ikke modtaget fakturaer for varerne, så vi har ikke en præcis viden om, hvorvidt slikket kan være solgt til en eller flere personer undervejs. Men vi har da en formodning, siger Frank Rasmussen.
 

Slikfusker vil ikke svare på spørgsmål

Lejeren af kælderlokalet i Valby, Peter Blædel Frederiksen, har haft tætte forretningsforbindelser til slikfuskeren gennem sit konkursramte firma Slikkompagniet ApS. Dertil kommer, at David Yüksel gennem sit holdingselskab har et ejerpantebrev på 1.875.000 kroner i Peter Blædel Frederiksens og hans kones private ejendom.

Fagbladet 3F har den seneste uge forsøgt at få kommentarer fra David Yüksel, senest i fredags i byretten i Hillerød.

- Jeg kan ikke hjælpe dig. Jeg vil ikke svare på spørgsmål, lød det fåmælt fra David Yüksel.

Du kan se meget mere om sagen og slikfusk tirsdag 12. januar 2015, når Danmarks Radio klokken 20.45 på DR1 bringer dokumentaren ”Sådan svindles Danmark”.