Marianne Troelsen SkouTEMA
Sexchikane
I hver anden sag om sexchikane ved domstolene bliver den anklagede frikendt. Problematisk, mener jurist og ligestillingsforsker.
Der skal tilsyneladende tungtvejende skyts til at få dømt en chef eller kollega for klap i numsen og klamme kommentarer. En gennemgang af de sidste ti års domstolsafgørelser viser nemlig, at hver anden anklagede i sexchikanesager går fri.
Advokat Peter Breum har mere end 25 års erfaring og over 100 sager om sexchikane bag sig. Han mener, der er en tendens til at bagatellisere problemet.
- Jeg tror, mange dommere tænker 'åh, herregud' og 'kan du ikke lide lugten i bageriet, må du finde noget andet'. Man vil ikke kriminalisere enhver form for adfærd på en arbejdsplads, og den brede opfattelse er, at der skal være en form for frirum på en arbejdsplads, siger Peter Breum.
"Hvis det var din egen datter"
Den holdning er dog, efter Peter Breums mening, problematisk.
- Jeg plejer at sige til dommerne, at de skal spørge sig selv, om de synes adfærden er ok, hvis det havde været deres mor, søster, datter, kone eller kæreste, der havde været udsat for sexchikanen.
- Jeg har en datter på 23 år. For mig er det meget vigtigt, at hun får et ordentligt arbejdsliv. For oftest går det ud over de unge, som ikke har den livserfaring til at sige fra. Derfor er det vigtigt at gribe ind over for det her, siger advokaten.
Han undrer sig stadig over en sag, hvor nogle bagersvende morede sig ved at lave penisfigurer ud af dej og lægge dem i kasseapparatet til pigerne, der ekspederede i butikken. Pigerne syntes ikke, det var sjovt, men derimod krænkende og grænseoverskridende.
- Dommeren syntes, det var en harmløs spøg, og arbejdsgiveren blev frifundet, fortæller Peter Breum.
Urimeligt tunge beviser
Anette Borchorst, der er ligestillingsforsker ved Aalborg Universitet, er enig i, at tendenser og traditioner her i Danmark er med til at gøre det meget svært at føre sager om sexchikane.
- Vi har ikke tradition for at løse den slags konflikter via retssager. Desuden opfatter vi os som meget frigjorte på det her område, og det startede allerede i 1970'erne. Man kan hurtig blive kaldt snerpet, hvis man reagerer på sexchikane, siger Anette Borchorst, der videre fortæller, at sexchikane her i Danmark blev reguleret meget sent i forhold til andre lande.
- Reguleringen kom fra EU og først i starten af 1990'erne, hvor vi fik et kodeks. Først senere blev det skrevet ind i ligebehandlingsloven. Men der skal stadig urimeligt meget til, før der falder en dom i disse sager, siger Anette Borchorst.
