Tjenere må oftere end andre faggrupper finde sig i klap bagi, kram eller andre uønskede berøringer fra gæsterne.

Især ansatte på restauranter, der udsættes for sexchikane, må finde sig i fysisk berøring fra kunderne. Det drejer sig om hele 62 procent, viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet blandt 3F-medlemmer indenfor Privat Service, Hotel og Restaurationsbranchen. Det er især tjenerne, det går ud over.

Til sammenligning er tallet 28 procent for ansatte i hotelbranchen, viser undersøgelsen.

Annie Høgh, professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, peger på sammenhængen med alkohol, som årsag til den høje fysiske sexchikane i restaurationsbranchen.

- Tjenerne er en udsat gruppe, fordi der ofte blandt gæsterne er alkohol involveret. Alkohol gør, at nogle gæster mister hæmningerne og får mere løse hænder, siger Annie Høgh.

Heldigvis går gæsten igen

Hun kan ikke sige, hvilken form for sexchikane der er værst. Det kommer an på situationen.

- Når det gælder vold og trusler, siger ofrene, at trusler er ligeså slemt som vold. Man kunne forstille sig, at det også gælder fysisk og psykisk sexchikane. Det kommer meget an på, hvad der bliver sagt, og hvad der foregår. Et stryg på armen er for eksempel ikke så slemt, som hvis gæsten rammer kønsdelene, siger Annie Høgh.

Hun understreger, at tidligere undersøgelser har vist, at det, der går hårdest ud over ofrets velbefindende, er, når det er chefen, der udøver sexchikanen, fordi man er i et afhængighedsforhold til chefen.

- En gæst går efter kort tid, og det er nemmere at sige fra overfor en gæst end en chef. Men derfor kan sexchikanen fra gæster godt være voldsom ubehagelig og gå ud over ens velbefindende, forklarer Anne Høgh.

Kan gå ud over helbreddet

Hvis man over længere tid gentagne gange er udsat for sexchikane kan det, ifølge Lars Peter Andersen, klinisk psykolog på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, have alvorlige konsekvenser for trivsel og helbred.

- Det kan betyde, at man får en ringere selvopfattelse og lavere selvværd. Man bliver ked af det og deprimeret. Det kan gå ud over søvnen, humøret og påvirke arbejdsglæden. Nogle vil måske bebrejde sig selv og få skyldfølelser, og man tror, man er den eneste, der har det problem, siger Lars Peter Andersen, der har arbejdet meget med trusler og vold på arbejdspladsen.

Han peger på, at folk har kortere lunte end før i tiden.

- Man finder sig ikke i ret meget mere. Det er typisk folk, der er presset økonomisk og socialt, der opfører sig sådan, og dem er der kommet flere af her efter den økonomiske krise. Man bliver mere udadreagerende. Måske er det den samme mekanisme, der kommer til udtryk, når en gæst for eksempel klapper tjenere bagi eller kommer med seksuelt nedladende kommentarer, siger Lars Peter Andersen.

Næsten halvdelen af dem, der oplever seksuel chikane på arbejdspladsen, siger altid fra over for gæsten. En fjerdedel siger dog, at de kun sjældent siger fra, mens hver tiende angiver, at de aldrig siger fra.