I 11 ud af 16 tilfælde fra 2011 til 2013 har kvinder været udsat for så grove berøringer, befamlinger og sjofle bemærkninger på jobbet, at det har ført til en psykisk sygdom. Kun 5 af i alt 16 sager om psykisk sygdom som følge af sexchikane er blevet afvist i løbet af de tre år.

Normalt er det ellers meget svært at få en psykisk sygdom anerkendt som en arbejdsskade. De sidste mange år er det kun omkring 4 procent af de psykiske arbejdsskader, der er blevet anerkendt.

Det viser, at sexchikane skal tages meget alvorligt, mener Jane Korczak, næstformand i 3F. Hun er glad for, at så stor en del af de alvorlige sager bliver anerkendt.

- Det her viser, at det er alvorligt at blive udsat for sexchikane. Det kan præge folk resten af livet. Det undrer mig, at der ikke er større bevågenhed og lyst til at gøre noget ved problemet, siger Jane Korczak.

Arbejdsgivere reagerer for sent

De 16 sager om psykiske sygdomme som følge af sexchikane er blevet gennemlæst af psykolog Libby Tata Arcel, der forsker i seksuel vold og netop har forfattet en guide om seksuel chikane for det græske Ligestillingsråd. Hun bemærker, hvor dårlige nogle arbejdsgivere er til at handle på sager om sexchikane:

- Arbejdsgiverne er meget famlende. De giver alt for lang line og reagerer alt for sent. Det betyder, at sexchikaneofret bliver endnu mere belastet. Der er meget lidt resolut handling. Det er meget oprørende læsning, siger Libby Tata Arcel.

Manglen på handling kan have alvorlige konsekvenser for ofrene:

- Ofre for sexchikane bliver udsat for psykiske og fysiske 'angreb', hvor man skal forsvare sig. Man skal hele tiden forsøge at undgå chikanen og hele tiden veje sine ord. Kvinden er alene og får ingen støtte. De har en frygt for at blive slået ihjel, selvom den frygt måske ikke er realistisk, fortæller Libby Tata Arcel.

Det kan have alvorlige konsekvenser for ofrenes hverdag:

- Angsten svækker alle funktioner, og man fungerer dårligt. Man glemmer, laver fejl og har svært ved at koncentrere sig, siger hun.

Ofret får skylden

Ligestillingsforsker ved Aalborg Universitet Anette Borchorst, der også har gennemgået de enkelte sager, bemærker, at der i sagerne bliver lagt meget vægt på kvindernes fortid og opvækst.

- Det minder mig om, at man tidligere i voldtægtssager altid udspurgte ofrene om deres seksuelle adfærd. Det fik kvinderne til at føle sig som de kriminelle, siger hun.

I sagerne er der, ifølge de to eksperter, også en tendens til, at kvinderne går alt for længe alene med problemerne. Men det skal man lade være med.

- Hav dokumentationen i orden. Skriv ned. Inddrag andre på arbejdspladsen. Det er en måde at stoppe det på, siger Anette Borchorst.