Asger Havstein EriksenTEMA
Lemlæstet af læge
Det er usandsynligt, at 38 ud af 114 borgere i Esbjerg skulle lide af "sygdomsefterligning", som den dømte og omstridte psykiater Piet Casier konkluderede i sine speciallægeerklæringer. Diagnosen er helt ekstremt sjælden, fastslår formanden for Psykiatrifonden.
Den dømte og omstridte psykiater Piet Casier stillede ikke blot mange diagnoser i de cirka 1.700 speciallægeerklæringer, som han fra 2008-2012 lavede for primært kommuner og jobcentre. En del af diagnoserne er direkte usandsynlige.
Alene i Esbjerg, som er en af de 32 kommuner, Piet Casier lavede speciallægeerklæringer for, konkluderede han, at 38 ud af 114 borgere havde diagnosen "sygdomsefterligning".
- Jeg har været psykiater siden 1983 og set rigtig mange patienter. Men kun et til to tilfælde af sygdomsefterligning. For mig at se er det usandsynligt, at 38 ud af 114 esbjergensere med en arbejdsskadesag skulle have diagnosen sygdomsefterligning, siger psykiater Anne Lindhardt, der er formand for Psykiatrifonden.
- Sygdomsefterligning er en helt ekstremt sjælden diagnose, som er meget svær at stille. Sygdomsefterligning er en personlighedsforstyrrelse og alvorlig sygdom, hvor patienten selv påfører sig symptomer og sygdomstegn. Og vi ved i dag ikke, hvad der ligger bag sygdommen eller sker i sindet hos personer, der lider af den, siger hun.
Kræver lang tids observation
Piet Casier oplyste under et retsmøde i maj, at hans undersøgelser sædvanligvis varede to timer - nogle gange tre timer. Anne Lindhardt vil ikke kommentere eller vurdere Piet Casiers psykiatriske praksis, men understreger, at diagnosen ”sygdomsefterligning” ikke kan stilles ud fra en enkelt samtale med en patient eller borger.
- Diagnosen kræver lang tid og flere forskellige observationer at stille. Ideelt set kan man kun stille den i forbindelse med indlæggelser, hvor man kan iagttage personens adfærd over en længere periode, siger hun.
Det var netop fejldiagnosen "sygdomsefterligning", som tidligere i år førte til en dom mod Piet Casier og Norddjurs Kommune. Piet Casier har i flere tilfælde også givet borgere opsigtsvækkende diagnoser som "simulation" og "tobaksafhængighedssyndrom".
- Simulation er modsat sygdomsefterligning udtryk for en bevidst handling, hvor en person lader som om, at han eller hun er syg. Det er en diagnose, som er svær at påvise. Tobakafhængighedssyndrom er ikke på tabellen over de anerkendte diagnoser, som man bruger i arbejdsskadesystemet herhjemme. Men det er den i USA, forklarer Anne Lindhardt.
Ok at spørge til folks sexliv
Adskillige af de borgere, som har været til samtale med Piet Casier, føler sig krænkede og forulempede af hans spørgsmål til deres brug af rusmidler, deres sexliv, og om de tissede i sengen.
- Men det kan godt være relevant at spørge til folks brug af rusmidler, deres sexliv eller om de tisser i sengen. Tisser du i sengen, kan det jo være udtryk for en psykisk ubalance. Generelt kommer man vidt omkring i folks liv, når der skal skrives en psykiatrisk speciallægeerklæring, siger Anne Lindhardt.
- Men tingene skal selvfølgelig gøres med takt, og du skal være meget omhyggelig, neutral og redelig med dit sprogbrug. Desuden skal du fagligt kunne redegøre for, hvor du har dine oplysninger fra, siger hun.
Der skal være klare psykiske problemer
Hvis uheldet er ude, og man får en arbejdsskade, er der ifølge Anne Lindhardt intet krav om, at der i forbindelse med arbejdsskadesagen skal laves en psykiatrisk speciallægeerklæring.
- Den skal kun laves, hvis der er klare psykiske problemer. Og hvis påstanden er, at de psykiske problemer er opstået som følge af arbejdsskaden, siger Anne Lindhardt.
- Hvis det er påstanden, er man nødt til at vurdere, om der har været psykiske problemer i familien, psykiske problemer forud for arbejdsskaden eller sandsynliggøre, at de psykiske problemer er en følge af arbejdsskaden, siger Psykiatrifondens formand.
Piet Casier har anket dommen mod sig og har via sin advokat skriftligt meddelt, at han ikke ønsker at udtale sig til Fagbladet 3F om den verserende sag.
