Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Omfanget af kviksølvskandale på danske virksomheder bliver underdrevet i ministerredegørelse. Redegørelsen er lavet ud fra overvejelser til et forskningsprojekt, som blev skrottet.

Claus Hjort Frederiksens redegørelse om kviksølvforgiftning på 28 danske virksomheder bygger på et forskningsprojekt, som aldrig blev gennemført.

En ministerredegørelse om problemerne med arbejdsmiljøet på 28 danske kviksølv-virksomheder er et skønmaleri baseret på et skrottet forskningsprojekt. Det kan Fagbladet 3F nu afsløre.

Tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) gav i oktober 2008 med en redegørelse til Folketinget og offentligheden indtryk af at have afdækket omfanget af sundhedsfare for ansatte på danske kviksølv-virksomheder i perioden 1949-83. Men redegørelsen lavet af Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen mangler hundredvis af målinger af kviksølv i urinen hos ansatte alene på de nu lukkede fabrikker Grindstedværket og Kamstrup.

- Det er jo helt galt, hvis alt ikke er kommet frem i Grindsted-redegørelsen. Hvis det betyder, at flere arbejdere er skadet, end hidtil belyst, er det særdeles alvorligt, siger SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

Mangler hundredvis af målinger

Ministerens redegørelse giver indtryk af, at der på termometerfabrikken Kamstrup kun var problemer med kviksølvarbejdet i perioden juli 1967 til oktober 1973. Det er misvisende.

Allerede i marts 1954 konstaterede Arbejdstilsynet ”betydeligt kviksølvspild” og ”mangelfuld rengøring”, som der skulle rettes op på. Alene i perioden fra januar til september 1979 har myndighederne både navne og personnumre knyttet til 66 hemmeligholdte målinger, viser aktindsigt hos Arbejdstilsynet. Og så sent som i 1983 fik en ansat på Kamstrup målt for meget kviksølv i kroppen.

Ifølge en rapport om kviksølvforgiftning på Grindstedværket blev der foretaget omkring 1.500 målinger af ansatte i tidsrummet 1962 til 1980. Men Claus Hjort Frederiksens redegørelse har kun oplistet 715 målinger fra værket i perioden.

Tal fra droppet projekt

Ifølge beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) stammer oplysningerne i redegørelsen fra et dokument, som Arbejdstilsynet under arbejdet med redegørelsen modtog fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

- Dokumentet indeholdt informationer om målinger for kviksølv i urin hos medarbejdere hos en række danske virksomheder i perioden 1949-1983 i forbindelse med overvejelser om et forskningsprojekt. Det er dette dokument, som Arbejdstilsynet anvendte til udarbejdelse af bilag 14, siger Inger Støjberg til Fagbladet 3F.

Aktindsigt hos Arbejdstilsynet viser, at der er tale om indledende research til et forskningsprojekt i 1991 om ældre mænd, som tidligere havde været udsat for kviksølvdampe. Et projekt, som aldrig blev gennemført ifølge kviksølvekspert dr. med. Jesper Bælum fra OUH.