Da forældelsesfristen for arbejdsskader tidligere i år blev afskaffet, skete det ikke mindst som konsekvens af sagen om de kviksølvforgiftede på Grindstedværket. Fagbladet 3F's afsløring af kviksølvskandalen viste, at sygdomme ikke alene kan være mange år om at udvikle sig. Men også at dokumentationen for det farlige arbejdsmiljø kan være mange år undervejs.

Med den begrundelse blev forældelsesfristen på 30 år afskaffet. Det kan nu komme tidligere medarbejdere på termometerfabrikken Kamstrup i Åbyhøj til gode. Fra 1955 til 1980 var medarbejderne udsat for et livsfarligt arbejdsmiljø, da de lavede termometre med kviksølv.

Dokumenter fra Arbejdstilsynet viser, at de ansatte gang på gang havde for højt indhold af kviksølv i urinen. Målinger, som landets førende kviksølvekspert, professor i miljømedicin Philippe Grandjean, betegner som "hårrejsende".

3F har efter halvandet år fået aktindsigt i daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens redegørelse om kviksølvskandalen på Grindstedværket. Af redegørelsens bilag fremgår målingerne fra Kamstrup. Men med navne og cpr-numre overstreget i 3F's kopi.

Ministre tav om kviksølv

Men trods overdosis af det livsfarlige kviksølv hos tidligere ansatte på Kamstrup og 26 andre virksomheder rundt omkring i landet har hverken Claus Hjort Frederiksen eller den nuværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg taget initiativ til at undersøge sagen nærmere.

Velviljen hos Claus Hjort Frederiksen efter Grindstedsagen var ellers stor. 25 millioner kroner blev afsat på Finansloven til de arbejdsskadede. Men det er vanskeligt at diagnosticere kviksølvforgiftning efter så mange år, og kun en brøkdel af pengene er blevet udbetalt i erstatning.

En tilsvarende handlekraft viste beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg, da det kom frem, at tusindvis af medarbejdere hos LM Wind Power igennem flere år har været udsat for opløsningsmidlet styren, som virksomheden benytter til støbning af vindmøllevinger.

Men ligeså snart lyset og kameraet er slukket, er holdningen tilsyneladende en ganske anden. For selv om ministrene har haft adgang til navne, målinger og cpr-numre på tidligere ansatte på Kamstrup, så har de intet gjort for at kontakte medarbejderne eller bedt om at få uddybet oplysningerne.

Først for få dage siden - tre år efter kviksølvskandalen på Grindstedværket og efter nye afsløringer i Fagbladet 3F - forlangte beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) en redegørelse fra Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen i sagen.

Det ligner unægteligt et forsøg på at skubbe ansvaret fra sig.

Forsinket retfærdighed

Når forældelsesfristen for arbejdsskader er fjernet, er det for at yde de arbejdsskadede en vis form for retfærdighed. Selv med mange års forsinkelse.

3F placerer ikke ansvaret for fortidens gerninger hos Kamstrups nuværende ledelse. Men hensynet til de medarbejdere, som har fået ødelagt deres liv af omgang med kviksølv, vejer nu engang tungere end hensynet til virksomhedens image.

Tidligere tiders fortielse - af myndigheder, virksomheder og givetvis også de daværende fagforeninger - og det indforståede hensyn til at lokale arbejdspladser vejer tungere end medarbejdernes helbred, må aldrig gentage sig. Fortielsen og den manglende handling var netop forbrydelsen.