- Jeg vil hellere lave noget, der måske giver mening for de 300.000 mennesker, der bor nord for Limfjorden, end underholde to millioner med X Factor, der er glemt dagen efter. Måske er det bare ikke alt, der rager alle, siger Allan Olsen.

Hans seneste album Jøwt - godt vendelbomål for kanon! - ser nu ellers på salgstallene ud til at rage en pænt stor del af Danmarks befolkning. Og det på trods af, at en del af sangene synges på den nordjyske dialekt, og at cd'en de første par måneders tid kun var til salg hos SPAR-købmændene Nordenfjords og CD-Baren i barndomsbyen Frederikshavn.

- Det tåler Restdanmark nok. Jeg havde lyst til at gøre en undtagelse her og for en gangs skyld lade en fjern provinsiel landsdel få førsteret. Men reaktionen på min beslutning var da ret voldsom. Både fra vendelboerne, der kørte til købmanden for at hente Jøwt, og fra dem, der ikke i første omgang fik den tilbudt. Det kom bag på mig, at der var så store følelser forbundet med at henvende sig til en bestemt gruppe først, siger den 57-årige sanger og sangskriver.

Jyske københavnersnuder

For ham er det lidt som at have en familiesamtale: der er ting, man bedst får sagt i et mindre forum. Og i øvrigt er han dødtræt af alle de københavnersnuder, der tillader sig at definere dele af landet som Udkantsdanmark. Også selvom de ligesom ham selv egentlig kommer fra provinsen.

- Det er en meget provinsiel trang, vi har her i Danmark, nemlig en kraftig trang til at nedtone vores baggrund. Især os, der er fra Jylland. Jeg er efterhånden blevet så gammel, at jeg mageligt kan tillade mig at sige, hvor jeg kommer fra. Den del af mit liv, der virkelig formede mig, tilbragte jeg i nordenden af Vendsyssel, siger Allan Olsen.

Hvad er det, der irriterer dig så meget ved diskussionen om Udkantsdanmark?

- At der findes store områder af Danmark, hvor magthaverne, meningsdannerne og politikerne glemmer, at der bor masser af mennesker. De mennesker, der bor i det Udkantsdanmark, nogle også kalder "den rådne banan", har jo ikke selv opfundet de navne. Man giver en nedsættende diagnose til store dele af befolkningen. Som om der ikke var mennesker, der levede et liv uden for de store byer.

Selvom Allan Olsen pointerer, at han altså "bare er sangskriver" og ikke politiker, har sangene på Jøwt tilsyneladende forenet følelser af frustration og nedtonet nordjysk protest over at være lukket ude fra det gode selskab. Sangene handler om alt lige fra at køre ud af Hjørringvej med sin mor til "De fine kommer sjældent fra Fresse" til mødet med pigen på tanken og hendes sol-sorte hår. Og de har ramt rent. I hvert fald var Allan Olsens Verdensturne i Vendsyssel totalt udsolgt, også selvom han og bandet efter Olsens egen vurdering spillede en koncert pr. 10. kilometer.

Landet knækker over

Folk kom også i Frøstrup, hvor der "bor 350 mennesker, og der kom 200 til koncerten". De fik lov at bevise, at der er liv af kød og blod derude endnu.

- Vi får et land, der mere og mere knækker over. Byer, der bliver forladt, fordi man fjerner alt fra dem: sygehus, bibliotek, skole. Man nedlægger en stor del af landet uden at spørge dem, der bor der. I Vendsyssel er man træt af, at der kommer nogen og bestemmer, hvilke gamle huse der skal rives ned. Lad dog dem, der bor i Vendsyssel bestemme det selv, siger Allan Olsen.

Hvorfor har du valgt at skrive og synge en del af sangene på vendelbomål? Det er jo ikke den dialekt, du taler til daglig.

- Nej, ligesom alle de andre kom jeg i skole og lærte som syv-otteårig at tale "rigtigt". Vi kom til byen og fik rettet vores dialekt. Men jeg opdagede, at meget af det stadig lå lige under tungen. Og at der er en indforståethed og en masse mellemregninger, man kan springe over, når man taler sin dialekt. Jeg diskuterede det meget med Niels Hausgaard og fik også fat i Vendsysselsk Ordbog. Man møder folk på en anden måde på en dialekt. Alle de lokale forhold eller vendinger vil de lokale straks fange.

Så hvordan får vi det her lille land samlet?

- Det ved jeg ikke, men man kunne jo starte med at gøre Kolding til hovedstad! Det er faktisk København, der er Udkantsdanmark. Byen ligger på den yderste ø og er skabt af nogle forhold i 1600-tallet, da riget så anderledes ud. I dag forlader folk landet og tager til byerne. Jeg tror, det vil vende på et tidspunkt. Folk vil have frisk luft, rent vand og stilhed. Og en helt konkret nærhed til det lokale. Ligesom når vendelboerne kører til købmanden for at købe min plade. Det gør de ikke, fordi det er Allan Olsen, men fordi de kender købmanden og ved, at det, han har på hylderne, er i orden.

3 til Allan Olsen

Du er glad for ishockey. Hvorfor?

- Fordi ishockey var det, der var i Frederikshavn, da jeg var knægt. Vi havde godt nok et 1. divisions fodboldhold, men da det klaskede sammen, var der kun ishockeyen tilbage. Jeg begyndte at spille og fortsatte som voksen. Ishockey er en maskulin, hård sport, og så er det en holdsport, der kunne gøre en masse for nogle af de drenge, der skal lære at administrere og kontrollere deres aggressioner under kontrollerede former. Du trækker i tøjet, du får skøjter på og vokser fem centimeter og bliver støttet i at være stor og stærk. Det er som at få trukket et skelet uden på en sart sjæl.

Er der en sang, du gerne ville have skrevet?

- Jeg ville gerne have skrevet alle Randy Newmans (amerikansk sangskriver, sanger og pianist, red.) sange. Og så er det sjældent, at jeg er misundelig på en dansk sang, men Love Shops "En nat bliver det sommer" er fandeme en god sang! En spændende melodi, der udvikler sig og tekst og musik, der kompletterer hinanden. Jens Unmack og Hilmer Hassig, der skrev den, får alt til at gå op i en helhed.

Hvilken musik lytter du selv til?

- Jeg lytter stort set ikke til musik. Og i hvert fald slet ikke til min egen. Når jeg er færdig med en plade, så er jeg færdig med den. Jeg ved, jeg ville lytte efter det, jeg gerne ville have ændret. Hvis jeg lytter til musik, er det som regel klassisk musik i radioen. Jeg har en fornemmelse af, at vi lever i en musikforpestet kultur. Der er hele tiden lyde, der omgiver os. Jeg vil helst ikke ind på en restaurant, hvor de spiller musik.