Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Man kan få trådløs lyd i hjemmet uden at betale en formue. Her er fem måder.

Mobiler og tablets snakker fint med den 290 kroners Chromecast-dims, der kan mokkes ind bag i moderne forstærkere og tv-apparater.

Squeezebox og Sonos har de sidste 5-10 år leveret trådløs lyd til de danske hjem. Begge systemer er ganske fine - men dog lidt i den dyre ende.

Her er 5 løsninger der typisk bruger lidt nyere teknologi og måske koster mindre.

Løsning 1: den moderne surround-forstærker

En moderne surround-forstærker koster 1-2.000 kroner og er fabelagtig god.

Man kan proppe en 160-kroners USB-nøgle på størrelse med en brik chokolade i USB-indgangen og så trådløst rode rundt i de 800 mp3-albums/120 Flac-abums.

Er det en billig surround-forstærker (som fx. Onkyo TX NR313), roder man rundt i musikken med en gammeldags fjernbetjening. Man bladrer op og ned og titlerne viser sig på forstærkerens mikroskopiske skærm.

Er det en dyrere surround-forstærker (som fx. Onkyo TX-NR737), roder man rundt i musikken via sin smarte mobil eller sin tablet. Forstærkeren tager også imod musik fra wifi og Bluetooth og utallige Internet-radioer og musiktjenester.

Løsning 2: den moderne surround-forstærker og Google Chromecast

Google Chromecast er en lille medieafspiller til 290 kroner. Den fylder som en forvokset USB-nøgle. Jeg var ikke umiddelbart vild med den, da den kom på det danske marked for et par måneder siden. Men den er stadig en af de mindst dårlige måder at gøre dumme apparater intelligente på.

Mokker man Chromecast'en ind i en HDMI-indgang på sin dumme, moderne surround-forstærker, kan man pludselig rode rundt i sin musik via tablet/mobil og kaste musik fra Spotify ind i den.

Chromecast kan spille musik fra lokale harddiske og Google Drive med Chromecast og Localcast. Spotify ordnes med Spoticast og Spotify (og - måske, af hensyn til adgang - Facebook)

Jeg kan kun igen brokke mig over at man skal installere fire apps og have dem til at tale sammen, for at kunne gøre så forholdsvis simple ting som at afspille lokal musik og Spotify.

Hvad jeg ikke rigtig kan brokke mig over er, at det tager cirka en halv time at sætte op og at alt er gratis.

Efter endt installation kan man føre mobilen eller tablet'en op til munden og kommandere Spotify til at finde "Van Morrison: Sweet Thing" og dælen-dulle-mig om ikke Van Morrison: Sweet Thing begynder at strømme ud ad stuehøjttalerne efter en kort ventetid.

Det er en slags magi, der næsten er de 290 kroner værd.

Men jeg har ikke nogen moderne surround-forstærker!

Har du ikke en moderne surround-forstærker, kan du mokke Chromecast'en ind i dit tv og høre egen musik og Spotify dér.

Lyden på tv'er er sandsynligvis ikke så god. Men så kan man sende den videre til en god, gammeldags forstærker med store højttalere med et par billige kabler (34 kr. for ti meter) eller en Bluetooth-bro. En Bluetooth-sender i fjernsynet, en modtager i stereoanlægget.

Bemærk dog at Bluetooth betyder noget i retning af 0,1 sekunds lydforsinkelse. Irriterende hvis man ser film hvor folk taler eller affyrer skydevåben.

Løsning 3: Bluetooth

Enhver gammel og usmart forstærker kan gøres lidt smartere med en Bluetooth-modtager.

Man sætter strøm til Bluetooth-modtageren og trækker et 11-kroners lyd-kabel mellem Bluetooth-modtageren og  den ærværdige, gamle forstærker.

Så kommer bøvlet

Man skal parre sin mobil eller tablet med Bluetooth-modtageren og fortælle mobilen/tablet'en at Spotify, YouSee eller den indbyggede lydafspiller nu skal futte musikken ud via Bluetooth i stedet for ud ad højttaleren.

Det er ikke umuligt. Men forvent at bruge i hvert fald 30 minutter på det.

Irriterende sammenkoblinger

Med Spoticast og Logitechs Bluetooth-modtager skal man møjsommeligt tilkoble mobil/tablet hver gang man vil høre musik/lydbog. Og møjsommeligt frakoble, når et andet familiemedlem skal spille noget på husets store højttalere.

Logitech har dog prøvet deres egne apparater i den virkelige verden, og endelig forbedret dem. I den nyeste version af Bluetooth-modtageren, kan flere dimser være koblet til samtidig.

Der er også en chance for at Google, Spotify, Rdio og hvad de ellers hedder opdaterer deres software, så det bliver lidt lettere for hele familien at spille trådløs musik på en Chromecast.

Løsning 4: Bluetooth-højttalere

Man kan få dimser hvor Bluetooth-modtager, forstærker og højttaler er bygget sammen i én klods.

De koster mellem 200 og 2.000 kroner.

De mindste er batteridrevne og kan tages med i bilen og kolonihavehuset. De giver tynd lyd - men den er bedre end den, der kommer ud af mobilen eller tablet'en.

De store kan stå rundt omkring i boligen i nærheden af stikkontakter, og spille noget så nydeligt. Lyd og billede tester og skriver ofte om Bluetooth-højttalere.

Apple har en konkurrerende teknologi kaldet Airplay. Airplay byder typisk på lidt højere lydkvalitet og væsentligt højere priser. Man får ikke Airplay for 300 kroner.

Løsning 5: DLNA

Har man et smart tv eller en smart forstærker, kan de sandsynligvis snakke Wifi og DLNA og dermed viderebringe det, man måtte afspille på sin wifi-forbundne mobil eller tablet.

Det er ikke sikkert at man behøver en Chromecast eller en Bluetooth-modtager, hvis bare man har en tilstrækkeligt dyrt/avanceret forstærker eller skærm.

Og hvad skal man så vælge?

Jeg synes at valget er nogenlunde let.

Har man en moderne surround-forstærker med HDMI-indgange (eller bruger man sit tv med HDMI-indgange meget), der er god, men ikke lige god nok til trådløs lyd, skal man proppe en Google Chromecast i den og styre afspilningen fra mobiler og tablet'er.

Har man en gammeldags forstærker, der er god, men ikke lige god nok til trådløs lyd, skal man proppe en Bluetooth-modtager på den og sende musikken til den.

Chromecast er mest elegant. Her fortæller mobilen, hvad den skal spille. Musikken kan komme fra en tjeneste på nettet, en lokal harddisk eller en bærbar. Musikken løber ikke igennem mobilen, der så ikke løber så hurtigt tør fra batteri.

I Bluetooth-løsningen kommer musikken fra mobilen eller løber gennem den. Først ind i mobilen via wifi, så ud igen som Bluetooth. Det koster noget batteri og musikken holder op med at spille hvis mobilens ejermand går for langt væk fra modtageren.

Dyre ting, ting der endnu ikke er til salg

Man kan næppe få lækkert betjent trådløs lyd billigere end de lige under 300 kroner Chromecast- og Bluetooth-dimserne koster.

De er ikke helt så elegante som flerrumsløsningerne Squeezebox (udgået), Sonos (dyr) og Beep (ikke til salg endnu).

Men man får meget for pengene.

Links

En billig surround-forstærker kan med en 160-kroners USB-nøgle på størrelse med en brik chokolade rumme 800 mp3-albums/120 Flac-abums.

En dyrere surround-forstærker kan selv koble op til mange tjenester og betjenes nogenlunde fornuftigt via mobil og tablet. Den kan selvfølgelig også rumme 800 mp3-albums/120 Flac-abums.
Google Chromecast skal bruge Chromecast, Localcast,  Facebook, Spoticast og Spotify. Og sikkert lidt mere for at afspille alt det, du gerne vil afspille. Den er ret dum fra fabrikken.

Logitechs Bluetooth-modtager kan tale med flere dimser ad gangen.

Bluetooth-højttalere findes i alle størrelser. De koster mellem 200 og 2.000 kroner. Lyd og billede skriver tit om Bluetooth og Airplay.