Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Det er nogenlunde smertefrit at barbere 500 kroner af elregningen. Det køber en del is til sommer og sparer naturen og os for en del trængsler.

En bærbar bruger højst 25% så meget strøm som en stationær. Så bærbare sparer mange penge på den lange bane. Tabletter er endnu billigere i drift.

Flemming spørger

Jeg har gjort det til en vane at slukke for mit modem, når jeg ikke bruger min Dell Inspiron 1501 (ældgammel, men fungerer stadig fint).

Batteriet er dog efterhånden elendigt, men skidt med det, for jeg bruger alligevel altid lysnettet som strømkilde.

Også her tager jeg stikket ud, når jeg ikke bruger pc'en, for hvad koster sådan en "omformer" i strøm - hedder den ikke det, den klods, der sidder i ledningen mellem pc'en og stikket.

Svar

Strømforsyning, omformer og oplader er gode, danske ord for den sorte klods, der tryller vægudtagets el om til noget, it-udstyret kan bruge. Folk bruger også de engelske ord adapter og charger.

Omformere koster småpenge i strøm, så du kan bare lade dem sidde i væggen døgnet rundt.

Du vil få en lille el-besparelse ved at pille det gamle batteri ud af din bærbare. Men det er tricket med at slukke for udstyr, du ikke bruger, der rigtigt sparer strøm.

Lad os tage det fra en ende af.

Forbrug i omformeren

En mobiloplader, der sidder mutters alene i stikkontakten, sluger højst 0,1 Watt. Det samme gælder en strømforsyning til en bærbar.

Så der er ingen grund til at pille dem ud af stikkontakten, når de ikke er i brug.

Mikrobølgeovnen i køkkenet bruger 40 gange så meget strøm på at vise, hvad klokken er.

Forbrug ved brug og opladning

Sætter man henholdsvis mobil og bærbar til omformerne, bruger de og apparaterne det, de nu synes, at de har brug for.

Min mobil bruger typisk 2,5 watt, min tablet 5 watt og min bærbare 40 watt.

Det er også helt rimeligt og ikke noget, man kan eller bør gøre så meget ved.

Har man skrottet den stationære til fordel for en bærbar, kan man glæde sig over, at el-udgiften til 600 årlige computertimer nu er faldet fra 200 kroner til 50 kroner.

Bærbare computere kan under strømstyringsplan sættes til at sove, når man ikke har rørt ved dem i 30 minutter. Så svinder forbruget fra måske 40 watt til 0,5 watt, når man ikke lige bruger maskinen. Det sparer måske 20-30 kroner pr. år.

En tablet bruger så måske kun for 10-15 kroner el pr. år. Så man sparer en lille bitte mængde penge på at bruge sådan en i stedet for en bærbar. Dog ikke nok til, at man kan forsvare indkøbet af en tablet under henvisning til lavere el-udgifter.

Forbrug om natten

Når min bærbare er 100% slukket, og batteriet er 100% opladet, siger elmåleren 0,2 watt. Slumrer den bærbare, bruger den 0,5 watt.

Det er altså i praksis også tæt på ligegyldigt, om den bærbare

  • er i opladeren natten over
  • om den er slukket
  • er i dvale eller
  • slumrer.

Lidt ældre og mindre effektive bærbare bruger lidt mere. Men ikke noget, der vil drive en til tiggerstanden.

Kort sagt: computere er billige i drift, og der er ingen grund til at ændre på gamle vaner.

Så kan vi tage fat på, hvordan man får barberet noget mere mærkbart af elregningen.

Solide besparelser 1: færre apparater

Hvis man er uheldig, har man en forrygende mængde strømslugende kasser:

  • En fiberboks, der modtager internet fra den store verden
  • En telefonboks, der giver mulighed for fastnettelefoni via internet
  • En række trådløse telefoner
  • En router, der fordeler trådløst internet i boligen
  • En trådløs router, der fordeler trådløst internet i boligen
  • En tv-boks, der giver mulighed for tv via internet
  • En printer
  • En scanner

Vælger man kobber i stedet for lysleder, kan man droppe fiberboksen. 100 kroner sparet pr. år. Men så får man i de fleste tilfælde også meget mindre Internet for pengene.

Hvis man dropper fastnettelefon via internet, kan man spare de første 100-300 kroner pr. år. Man har ingen telefonboks, der suger strøm, og man behøver pludselig ikke at have tændt for internettet så mange timer i døgnet. Man kan også nøjes med at oplade sine mobiler. Der vil ikke længere være trådløse fastnettelefoner, der trænger til strøm hele tiden.

Køber man en trådløs router med tilstrækkeligt mange trådede udgange (4 eller flere), kan man slå to apparater sammen til ét. Man sparer måske 100 kroner pr. år med dette trick. Men der er den store sidegevinst, at nettet er lettere at sætte op. Det er dog de færreste, der har to routere i huset nu om dage.

Printeren og scanneren kan også sagtens slås sammen i ét apparat. Der findes fine multifunktionsmaskiner til småpenge, og kameraer kan efterhånden meget af det, scannere kunne. El-regningen bliver dog højst 100 kroner lavere pr. år med denne manøvre. Slukkede scannere, der er under 10 år gamle, spiser ikke alverden.

Solide besparelser 2: sluk for apparaterne

"Danmark kan spare 320 millioner kroner ved blot at slukke for netforbindelsen, når vi ikke bruger den", siger de henne hos Energistyrelsen.

Bruger man kun internet 6 timer i døgnet, kan man slukke for forbindelsen de resterende 18 timer og spare omkring 100-200 kroner pr. år - alt afhængigt af, hvor meget udstyr der skal være tændt for at give forbindelse. Opstartstiden for en internetforbindelse er efterhånden på under et minut. Så det er ikke så irriterende at slukke og tænde  for forbindelsen, som det var engang.

Man bør også klart kun tænde for printeren de 10 minutter, man bruger den om ugen. Min printer blærer sig med, at standby-forbruget er på 70W og 5W, når den sover. Jeg vil tro, at jeg sparer 175 kroner pr. år ved kun at give den mad, når den arbejder. Opstartstiden på et minut er til at leve med.

Tv-bokse, forstærkere, blu-ray-afspillere og tv-apparater æder også standby/sovestrøm til den store guldmedalje. Tænd og sluk for hele herligheden på væggen eller på en el-skinne. Der er endnu 200 kroner sparet pr. år i mange hjem.

Solide besparelser 3: alt det andet

It- og tv-udstyr sluger så bestemt strøm. Uanset om det er tændt eller tilsyneladende slukket.

Men er man ude efter energibesparelser på den anden side af 500 kroner pr. år, skal man se andetsteds i boligen.

Belysning kan blive lidt billigere med spare- og led-pærer.

Men der er væsentligt flere penge at spare ved at

Her stiger besparelserne fra 500 kroner pr. år til flere tusinde kroner pr. år.

Hvad gør du selv?

Jeg har så vidt muligt udskiftet fortidens strømslugende it-udstyr med nyere, mere besparende udstyr. Jeg har kun én stationær tilbage. Resten er strømbesparende bærbare, tablets og NAS'er.

Og så har jeg, hvor det er muligt, sat el-skinner med (fjernbetjent) afbryder op.

Så der kun er tændt for underholdningsvæggen i stuen eller arbejdsstationerne på kontor og børneværelser, når de skal bruges.

El-udgifterne til it-udstyr er ret beskedne i forhold til udgifterne til køleskab, fryser, (op)vaskemaskiner, cirkulationspumper og hvad der ellers hører et moderne hjem til.

Kort sagt

Oplad, som du plejer og se, om du ikke kan komme til at slukke 100% for udstyret en større del af døgnet. Brug el-skinner med afbrydere.

Spar Energi er fuld af gode råd.