For noget tid siden skrev jeg: “Kabeltosser i sidste stadie af sygdommen lægger deres højttalerkabler på porcelænsforhøjninger for at få det bedre med sig selv og deres oplevelse af lyden.”

Og så ser jeg at du, John Alex Hvidlykke, fornuftens stemme, har været ude at tage et billede af kabler på porcelænsforhøjninger og en flok mænd med forskellige grader af hørenedsættelse, der andægtigt sidder og lytter.

De mænd, der sidder her og lytter kan ikke høre forskel på om kablerne ligger på gulvet eller om de ligger på de små porcelænsforhøjninger. Er det ikke rigtigt?

- Jo, det vil jeg sige.

Hvor mange vil kunne høre om porcelænsforhøjningerne bliver sparket væk?

- Det kommer an på om de ser det.

Digital lyd er MEGET svær at ødelægge

John, lad os gennemgå den digitale lydkæde og se hvor det rationelt set er værd at ofre ekstra penge for at få forhøjet lydkvalitet.

 

Netværkskabler?

- Der er, groft sagt, 3 kvaliteter af netværkskabler. Den dårligste, Cat5, kan smide op til 1 Gbit/s 100 meter. Selv digital musik i højeste kvalitet bruger ikke flere end 10-30 mbit/s - så selv de billigste kabler duer altså fint. Med det sagt, kan man ligeså godt købe Cat6 eller Cat7 - de koster ikke så meget mere og tillader endnu højere datahastigheder.

- Men man skal ikke gøre det for lydkvaliteten eller for overførselshastigheden af lyd.

- Selv en trådløs forbindelse eller en 2G/3G/4G-forbindelse på mobilen kan overføre musik i højeste kvalitet fejlfrit. Det tager måske lidt længere tid end med kabler. Men musikken skal nok komme fejlfrit i land.

Og streaming?

- Ja, her begynder hastigheden på forbindelsen at betyde noget. Men Wimps tabsfri streaming i cd-kvalitet har kun brug for omkring 1 mbit/s. Det er altså slet ikke noget man behøver købe særlige kabler for at få del i.

Lagerets type og hastighed?

I har i Lyd&billede gjort jer noget lystige over Sonys "Premium Sound" hukommelsekort og jeg har på fornemmelsen, at I heller ikke tager folk alvorligt, der mener at kunne høre forskel på harddiske/NAS'er.

- Hvis man anstrenger sig, kan man faktisk godt købe et meget gammelt og langsomt hukommelsekort, der måske kan få problemer med at hoste op med musikken i passende hastighed. 32 (teoretiske) Mbit/s er ikke meget. Men Class 10-hukommelseskort kan fås til under 300 kroner og de er rigelig hurtige til lyd. Der er ingen grund til at betale 500 kroner ekstra for noget overflødigt silketryk.

- SSD'er og gamle harddiske er også rigeligt hurtige til selv den højest opløste og ukomprimerede lyd.

- Man må også huske, at der ikke kommer støj fra netværkskabler eller lagermedier. Kun 0'er og 1'taller.

- Man kan opbevare sin lyd på snart sagt hvad som helst og afspille den uden problemer.

HDMI-, USB- og optiske kabler?

Musikken løber ofte fra pc/bærbar via HDMI-kabler, USB-kabler eller optiske kabler. Skal man betale 1, 10 eller 100 gange mere end gennemsnitsprisen for at få et godt kabel?

- Det billige, gennemsnitlige kabel er godt nok. Der er igen tale om en digital overførsel. Lyden bliver ikke tynd, farverne bliver ikke udvaskede, hvis man bruger et billigt kabel. Enten får man fuld valuta for pengene eller fejl.

- De har en hel serie på Cnet om emnet.

- Jeg bruger selv de bilige kabler. Eller wifi i visse tilfælde.

- Med det sagt, har jeg faktisk oplevet at en hi-end DAC (Digital-til-analog-omformer) kun ville sende HD-lyd gennem et af de USB-kabler, jeg satte mellem medieserver og DAC. Brugte jeg mit eget kabel, skruede den ned for bitraten - og dermed, teoretisk set, lydkvaliteten.

Hurtig konklusion

Digital lyd kommer fejlfrit til computeren gennem de usleste kabler. De ligger fint på simple lagermedier. Og musikken kommer fejlfrit fra computeren via billige kabler.

Den eneste måde man i praksis kan ødelægge digital lyd på er ved at komprimere den for meget. Men det er let at undgå ifølge Sådan får du cd'er (og billederne af dem) med over på mobilen/mp3/flac-afspilleren.

Man kan også lytte til kompressions-skadet musik på Youtube eller Spotify. Det giver selvfølgelig en noget lavere fornøjelse end musik i cd/hd-kvalitet. Uanset udstyret, man afspiller det på.

DAC'en

En DAC er en digital-til-analog-omformer. Den oversætter nullerne og et-tallerne til elektriske signaler der, behørigt forstærket, kan få selv store højttalerelementer til at svinge og flytte luft, så det lyder som musik.

I en moderne surround-forstærker fylder DAC'en ingenting og ligger et sted bag forstærkerens HDMI-indgang. DAC og forstærker er sammenbygget.

- Men man kan også købe DAC'er i løs vægt (dog mest til stereomusik). Vi tester dem ofte.

- En DAC farver faktisk lyden. Men ikke meget. Jo mere de koster, jo gladere er man for dem.

- Jeg havde engang en god DAC. Men den gik i stykker. Så nu bruger jeg en 20 år gammel cd-afspiller med et 20 år gammelt DAC-kredsløb og - på kontoret - et nyere eksternt lydkort med indbygget DAC. Begge lyder fremragende. Det ny lydkort lidt bedre end den gamle cd-afspiller.

Forstærkeren

- En dejlig rørforstærker i kæden gør lyden bedre. Varm, åben. Min rørforstærker sidder dog ikke til pga. dovenskab og pga. akustisk ædruelighed og mådehold.

- Når jeg skal bedømme lyd, har jeg brug for et neutralt ståsted til hverdag. Så jeg bruger en mere neutral forstærker.

- TV skal heller ikke se vivid-effekt, og der skal ikke bernaisesovs over hele tallerkenen. Selvom det er lækkert.

- Det kan godt betale sig at købe en lidt stærkere/dyrere forstærker hvis man skal spille højt. Men kommer musikken aldrig over mumleniveau, kan enhver moderne forstærker bruges uden at prisbesparelsen slår negativt igennem.

- På Lyd og billede tester vi både stereo- og surround-forstærkere.

- Sidste gang vi lyttede til surround-receivere var konklusionen: "[...] Hvis vi ser på funktionalitet og udstyr, er receiverne temmelig ens. Der er heller ikke meget, der adskiller dem rent lydmæssigt. Derfor er det fristende at sige: Køb den, du får det bedste tilbud på [...] de er alle sammen gode nok til at få fem stjerner. Tilgiv os derfor, at det ikke er lykkedes at skelne dem bedre fra hinanden."

- Det er en ganske udmærket konklusion.

Højttalerne og hovedtelefonerne?

- Jeg bruger almindelige, lidt bedre højttalerkabler fra en rodekasse på en hifi-messe. 100 kroner for et sæt. Kablerne betyder ikke det store.

- Til gengæld betyder selve højttalerne eller hovedtelefonerne enormt meget for lyden.

- Jeg har lige testet 12 multiroomhøjttalere. Nogle er helt fjollede. Elektronikken i dem kan afspille HD-lyd. Men det foregår på en 1,5 liters mono-højttaler med 3" bas fra Kina. Det er en ret lille, indeklemt og ringe lyd.

- Højttalere skal man gerne have mindst to af, og de skal være så store, at lyden kan røre en. Det er en skam med alle de små højttalere. De kan, af fysiske årsager, ikke lyde lige så godt som de store. Selv ikke ved lav lydstyrke.

- Vi tester mange højttalere på Lyd&billede og er generelt tilfredse.

- Hovedtelefoner er en sjov klasse af højttalere. De fås i mange varianter. Med mere eller mindre bas. Tunet efter en eller anden musikers eller producers præferencer. Men det sjove er at de, ligesom almindelige højttalere, lyder bedst i de flestes ører, når de er helt neutrale og ikke farver lyden.

Lytterummet

Forstår folk sig på akustisk fornuftig boligindretning?

- Nej. Udover tendens med de alt for små højttalere er folk også alt for glade for hårde gulve og alt for tomme stuer. Der er ikke noget til at splitte lyden op og opsuge den.

På pressebillederne jeg får, sidder folk  i betonpaladser, der må lyde som parkeringskældre eller autoværksteder.

• Philips har parkeringskælder 1 og parkeringskælder 2
  

• Logitech har også en parkeringskælder
  

• Moderne boligmagasiner handler meget om nøgne, hårde boliger.
  

- Alt det, der giver god lyd, er forbudt i moderne boligindretning: sofaer, tykke fløjsbilleder på væggen, tæpper på væggen på gulvet, stor hund, tyk blød lænestol med fodskammel og slumretæppe og forskellige dimser til at bryde og opfange lydbølgerne.

- Jeg har ikke gjort det store for at forbedre mit eget lytterum. Masser af bøger, tæpper og bløde møbler gør tilstrækkeligt.

De uvederhæftige lyttere

[Steven begynder på et længere spørgsmål] Jeg stod her for nylig og sagde at jeg bedst kunne lide en væghøjttaler. Da jeg så et par måneder senere lyttede nærmere til højttalerne i et perfekt lytterum, var væghøjttaleren den værste af dem alle (et sølvæg blandt guldæg, skal det siges, men dog noget ringere).

Og alle lyttere, gode som dårlige, var rørende enige i den vurdering - som det som regel er tilfældet.

Er vi alle uvederhæftige lyttere?

- Ja. Hvis man fx. skal sammenligne tre højttalere bliver man næsten nødt til at gøre det i samme lytterum i ét hug. Hvis der går dage imellem eller der er meget stor forskel på lytterummene, kan øvelsen næsten ikke bruges til noget.

De uvederhæftige sælgere

Alle kan grine af/føle med de smarte, rige mennesker der snydes til at drikke billig vin på dyre flasker (Dehn&Meisner er et godt eksempel - se Gastro, BT og BT).

Men slagter man en del af det dyrere hifi-udstyr finder man nu og da meget billige apparater inden i de smarte kasser (gode eksempler fra Teac, Cyrus og Sugden).

Hvordan undgår man at blive snydt?

- Lad være med at købe dyrt. Hvis en model er billig, og har fået gode anmeldelser af folk, der er vant til at lytte til meget forskelligt udstyr, er den garanteret god nok. Som jeg sagde sidst:

"I virkeligheden handler det om musik. Og fornøjelsen ved at høre den.

For cirka 10 år siden droppede jeg officielt hi-fi.

På det tidspunkt havde jeg dyrket hi-fi i 25 år. Og i de 20 af årene havde jeg haft dårlig samvittighed over ikke at bruge tid, penge og energi nok på min interesse.

Så jeg havde brugt 20 år på at have det dårligt over min hobby.

Dårlig hobby.

Derfor vedtog jeg, at der ikke er noget, der hedder rigtigt og forkert. Når bare det er sjovt, er det godt.

Så er der en konklusion på min søgen, er det, at man skal sætte musikken i centrum og more sig!"

- Det gælder stadig.

Links

JAH og den gode lyd. Første del af interviewet.

Test dig selv: har du gyldne ører? Kun 13% klarer sig til guldniveau og tilbedelsesværdig kongestatus.