Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).

18 personer er handlet til prostitution – otte er handlet til tvangsarbejde, viser det første halvårs tal for 2013 fra Center mod Menneskehandel .

20 kvinder og seks mænd er registreret som ofre for menneskehandel i år. Halvdelen er fra Nigeria. Og otte af dem er handlet til tvangsarbejde. Foto: Søren Zeuth.

En underbetalt, nepalesisk kok, der oplever arbejdet i Danmark som et fængsel.

Personer som kokken Gagan, som Fagbladet 3F har skrevet om, er der registeret 26 af i år. 26 personer, der officielt er vurderet til at være ofre for menneskehandel. Det drejer sig om 20 kvinder og seks mænd. Halvdelen er fra Nigeria. Det viser den første halvårsstatistik fra Center mod Menneskehandel.

I hele 2012 blev i alt 66 personer officielt vurderet handlet. Året før var det 60, og i 2010 blev 53 personer vurderet som ofre for menneskehandel.

- Vi ser en lille stigning år for år, siger Martine Grassov. Hun konsulent i Center mod Menneskehandel.

Øget opmærksomhed fra politi og myndigheders side og bedre metoder til afdækning kan være forklaringen, siger Martine Grassov.

Fra prostitution til tvangsarbejde

En anden tendens er, at flere ofre for handel til tvangsarbejde er blevet identificeret. I årets første seks måneder er 18 handlet til prostitution. Otte er handlet til tvangsarbejde, viser opgørelsen.

- Tidligere var der alene tale om handel til prostitution. Nu har flere fået øjne op for, at der foregår andre former for menneskehandel. Blandt andet inden for byggebranchen, rengøring og senest også dyrkelse af skunk, siger Martine Grassov.

Nye øjne og øre

Hun vurderer også, at stigningen i antallet af personer identificeret som ofre for handel til tvangsarbejde skyldes, at Center mod Menneskehandel via den seneste handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel er forpligtet til helt konkret at øge sit fokus herpå.

- Vi har entreret med samarbejdspartnere som eksempelvis 3F, som kan være vores øjne og ører - og dermed opdages flere tilfælde, siger Martine Grassov.

Hun understreger dog, at man ud fra tallene generelt ikke kan konkludere, at problemet med menneskehandel er stigende.

- Vi får måske bare fat i en større andel end tidligere, siger Martine Grassov.