Mens andre købte gaver og handlede ind til julen, lå Dorte i december 2014 på operationsbordet på Rigshospitalet.

Ved en kikkertoperation fjernede kirurgerne en kræftsvulst på 5,5 centimeter og tappede yderligere 1,2 liter væske fra højre lunge. Da Dorte få dage før jul fik diagnosen lungehindekræft, kom der næsten lige så meget væske ud af hendes øjne.

- Jeg græd i de første to måneder. Jeg vidste ikke, at der kunne være så meget vand i kroppen, siger hun.

Og det blev kun værre, da Dorte søgte oplysninger om asbestsygdommen på internettet. På alle de sider, som hun klikkede ind på, stod der, at lungehindekræft er uhelbredelig.

- Det var ligesom at få dødsstødet, siger Dorte, der har fået forbud af sin datter mod at google mere.

Håber på en operation

I dag ved Dorte, at det ikke er alle, som dør af sygdommen. Kirurgerne på Skandinavisk Center for behandling af lungehindekræft på Rigshospitalet har i flere tilfælde forlænget og i enkelte tilfælde reddet patienternes liv.

Da Dorte er i fin form, og hendes sygdom blev opdaget meget tidligt, har hun gode chancer for at få fjernet den syge lungehinde eller dele af den ved en operation. Først skal hun dog igennem kemoterapi.

- Det var da noget af en kolbøtte-pille, som jeg fik mod kvalme på hospitalet i går, siger hun, da hun dagen efter sin tredje kemobehandling på Rigshospitalet i februar sidder i en havestol i stuen hjemme i Ganløse med et tæppe over sig og en grøn sportsdunk med vand inden for rækkevidde.

Stor opbakning

Dorte har været oppe siden klokken 6. Hun begyndte dagen med at tage et bad for at vaske den kemo væk, der kommer ud gennem hendes hud.

- Hvad skal han nu? Der er da ikke flere blomster, som han kan ødelægge, udbryder hun, da hun ser Erling komme trækkende med en græsslåmaskine ude i haven, som han vil reparere for grundejerforeningen.

Dortes lilla mobiltelefon har kimet dagen lang. Sønnen Torben, datteren Heidi, familien, de mange venner og bekendte har ringet for at høre, hvordan hun har det.

- Det kører hele tiden rundt i hovedet, at dette kan være slutningen. Men opbakningen har været god hele vejen igennem. Og Erling kan altid lige smutte hen og drikke en øl hos nogen, når han har brug for at komme lidt væk, siger hun.

Stavsbundet af sygdommen

Dorte og Erling har altid rejst meget. Eller bare spændt den store campingvogn med aircondition bag på bilen og kørt afsted.

- Naboerne plejede at sige, at vi lige så godt kunne sælge huset, da vi alligevel aldrig var her. Men siden oktober synes jeg, at jeg har været låst inde. Det er træls. Jeg havde tænkt mig, at jeg skulle have været ude og opleve en masse, siger Dorte.

- Jeg har altid haft ord for at se godt ud og være sprudlende. Nu sidder jeg her som en grøntsag, siger hun.

Stod det til Dorte, lå hun på en strand i Thailand. Men den årlige ferierejse er aflyst.

- Vi skulle have været afsted i to måneder, men nu har vi bestilt en rejse i januar 2016 i stedet. Så må vi se, om forsikringsselskabet tillader, at jeg tager afsted til den tid, siger hun.