Allan Rasmussen havde ingen større plan eller bagtanke, da han for et par år siden knipsede billeder og video af ulovligt asbestarbejde hos naboen og sendte dem til Arbejdstilsynet. Han følte, at han bare gjorde sin pligt.
At netop den sag – og de panderynker, den har givet ham – skulle ende på et ministerbord og til sidst ændre loven, havde han aldrig forestillet sig.
Men det er ikke desto mindre, hvad der netop er sket.
– Det kommer bag på mig, at det mere eller mindre er min skyld, at det kom så vidt, siger han om den lovændring, som et flertal i Folketinget tirsdag stemte igennem.
En lovændring, der giver Arbejdstilsynet mulighed for at benytte bevismateriale fra medarbejdere, privatpersoner og fagforeninger i sager om eksempelvis asbest.
Netop den mulighed eksisterede ikke, da Allan Rasmussen i sensommeren 2023 råbte op om ulovligt asbestarbejde hos naboen.
Spærrede øjnene op
Her var han 7. august kommet hjem til et bemærkelsesværdigt syn: Midt i en sky af vanddamp stod en person og højtryksspulede naboens tag. Uden sikkerhedsline og værnemidler. Blot iført regntøj.
Synet fik Allan Rasmussen til at slå husets BBR-oplysninger op, og snart stod det klart, at parcelhuset fra 1965 bar et tag af fibercement – med asbest.
Da han selv havde haft problemer med netop et asbesttag, reagerede han prompte.
Jeg ville ønske, at jeg havde haft samme muligheder dengang.
Allan Rasmussen
Han tog billeder af arbejdet, der ikke levede op til Arbejdstilsynets regler på området. Han filmede det. Og han kontaktede Arbejdstilsynet, som nogle dage senere rykkede ud til adressen i Frederikshavn.
Men her var intet at bemærke. Arbejdet med højtryksrenseren var ovre, og virksomheden bag gik fri.
Fik lang næse
Tilbage stod Allan Rasmussen. Med en lang næse og fuld af forundring, for beviserne var der jo.
De kunne bare ikke bruges til noget.
Meldingen fra Arbejdstilsynet var, at det ellers håndgribelige og i øvrigt geotaggede materiale ikke kunne bruges som bevis.
Forklaringen var, at tilsynet ikke kendte omstændighederne for det og i øvrigt var underlagt en særlig tavshedspligt, der betød, at klagere altid skulle holdes anonyme over for påklagede virksomheder.
Allan Rasmussen mindes, hvordan det dengang skurede i hans ører.
– Jeg tænkte: “Tager de pis på mig?” Politiet måtte gerne bruge den slags som bevismateriale, men det måtte Arbejdstilsynet ikke. Det var dybt frustrerende at stå med så håndgribelige beviser, der ikke kunne bruges.
Vil selv bestemme
Derfor er han om nogen også glad for, at et flertal i Folketinget er nået til enighed om at ændre på netop reglerne om anonymitet, så Arbejdstilsynet for fremtiden kan bruge videoer og billeder fra private, så længe der er indhentet samtykke.
– Jeg kan godt forstå, at man kan have behov for at være anonym af frygt for at blive fyret eller ende i kontroverser med kollegaer, men man skal have valget. Derfor synes jeg, at lovændringen er fuldstændig fantastisk. Jeg ville ønske, at jeg havde haft samme muligheder dengang.
I kølvandet på sagen bad beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) Arbejdstilsynet redegøre for praksis på området.
Og det er altså i lyset af denne redegørelse og Allan Rasmussens sag, at ministeren i april 2025 fremsatte det forslag, der nu har ført til en lovændring.
Fortryder intet
Selvom Allan Rasmussen også har mødt modstand på grund af sit opråb – efter eget udsagn fordi nogle ikke forstår, hvor farligt asbest kan være – fortryder han ikke et sekund.
Han ser frem til, at lovændringen træder i kraft 1. juli, og så håber han, at den også fører noget større med sig:
– Jeg håber, at der kommer mere fokus på alle de farlige ting, der foregår, og at folk bliver mere oplyste om konsekvenserne. For det er uvidenhed, der får folk til ikke at reagere. Man regner jo med, at de professionelle, som man hyrer, ved, hvad de laver, og holder sig inden for lovens rammer.