Med de sidste PostNord-brevarbejdere på job: – Jeg har ikke skrevet en ansøgning i 27 år

Vi befinder os i en stor industrihal i Taastrup.

Rundt om os står lange rækker af gule kasser med det ikoniske røde postlogo på. I kasserne ligger der bunker af breve.

Kasserne er placeret i rækker alt efter, hvor brevene skal hen i landet. Foran os står de breve, der skal til Aarhus. Bag os står dem, der skal til Randers og Horsens.

For en stund er der ikke meget larm i den store industrihal. Man kan kun høre summen fra medarbejderne, der holder morgenmøde. Om lidt bliver de sendt ud til de forskellige maskiner for at starte dagens sortering af de breve, der skal ud til danskerne.

Men snart er det slut.

For til næste år kan man ikke længere få breve pakket her i den sidste PostNord brevterminal, da virksomheden efter 400 år har valgt at stoppe brevomdelingen i Danmark.

– Vi har gået og ventet på, hvornår det skulle ske, siger Karina Sørensen, der er tillidsrepræsentant ved PostNord brevterminal i Taastrup.

Engang var de 1.500 ansatte i brevterminalen. I dag er de kortet ned til knap 300 ansatte på tre forskellige hold.

Kommer til at savne kollegaerne

Ved en stor blå maskine har Irene Sundby fundet sig til rette med en bunke breve, der skal sorteres.

Hun har været ansat i brevterminalen i tre år.  

Rullebåndet på maskinen starter, og Irene Sundby begynder at placere de mange breve på båndet med adresselinjen opad.

Herefter er det maskinens opgave at sortere dem i den rækkefølge, som brevomdeleren leverer brevene på sin rute.

– Vi havde set den komme, for postmængden er blevet mindre gennem årene. Vi havde bare håbet, at det ville tage lidt længere tid, før vi skulle stoppe, siger Irene Sundby.

Hun har selv fire måneders opsigelse.

Men når den tid kommer, skal hun ikke ud og søge nyt arbejde.

For fra næste år skal hun på Arne-pension. Noget, der har været planlagt længe før PostNords udmelding om, at terminalen skulle lukke.

Så er planen, at Irene Sundby og hendes mand, der er på folkepension, skal flytte op i deres sommerhus i Vig på Sjælland.

Og selvom der er en masse aktiviteter for ældre mennesker i sommerhusområdet, kommer hun stadig til at savne sine kollegaer.

– Jeg kommer til at savne det sociale samvær med kollegaerne, for det bliver noget helt andet på Arne-pension, siger hun, mens hun sætter et magasin op på rullebåndet med en stor Airtox reklame bagpå.

Det kunne muligvis være Fagbladet 3F, der blev sendt ud til medlemmerne.

Søger nyt job

På den modsatte side af den store blå maskine står Piet Nunnegaard og Mark Fårup.

Det er dem, der tager imod brevene, når de er blevet sorteret.

Med få klik på en computerskærm kommer brevene susene ned ad rullebåndet i stakke.

Herefter skal de pakkes i bunker og sættes i blå tasker, som postomdeleren kan tage med sig i postbilen eller op på cyklen, når brevene skal leveres i vores postkasser.

Brevene her skal leveres i Randers.

Netop denne arbejdsopgave elsker Piet Nunnegaard mest ved sit job.

– Jeg kan godt lide en blanding af at stå ved en maskine og lave noget på en computer, siger han, mens han gør den næste taske klar.

Og det er præcis denne type job, han nu søger.

Han har allerede sendt to jobansøgninger afsted, og håber at kunne deltage i et jobsøgningskursus for at lære, hvordan man skriver en god ansøgning og CV.

– Jeg har jo ikke skrevet en ansøgning i 27 år, siger han med et smil.

Høj anciennitet

Der er nemlig mange, der har været ansat i virksomheden i mange år.

– Vores gennemsnitsanciennitet ligger på 20 år. Det er en blanding af nogle, der har været ansat i et par år og dem, der har været her i 30-40 år, siger tillidsrepræsentant Karina Sørensen.

Hun er selv født ind i en såkaldt postfamilie, hvor begge forældre arbejdede på brevterminalen, der dengang lå ved siden af Københavns Hovedbanegård.

Hun blev ansat i 1998.

– Det var meningen, at det her bare skulle være et deltidsjob efter gymnasiet og ved siden af universitet, hvor jeg læste antropologi. Men så endte jeg med at blive hængende, siger hun og fortæller, at der også har været perioder, hvor hun har været væk fra brevterminalen for at lave andre ting.

Vi går forbi to medarbejdere, der via et headset læser adressen op på de håndskrevne breve. Herefter kommer der en label ud med en QR-kode, som senere kan komme igennem maskinen, der sorterer brevene.

Længere henne står to maskiner, der sorterer store og små breve. Men de bliver kun brugt på aften-og natholdet, forklarer Karina Sørensen.

– På en god dag plejede vi før i tiden at pakke to millioner breve til omdeling på Sjælland alene. I dag kan vi på en god dag pakke omkring 300.000 breve til hele Danmark, siger hun.

Og spørger man Karina Sørensen, hvornår det for alvor gik ned ad bakke for virksomheden, var det da postloven blev lavet om i 2023.

Med den nye postlov bortfaldt befordringspligten, der hidtil har givet PostNord en særstilling til at bringe post rundt i hele landet.

– Mængden af breve er bare gået ned ad, efter man ændrede postloven, og man liberaliserede brevmarkedet. Der hev man den sidste bund væk under PostNords brevmarked, siger hun.