Arbejdsskadede har mulighed for at beskytte deres erstatning, så deres kreditorer ikke snupper pengene. Den mulighed er det overordentlig vigtigt at være opmærksom på. Det viser en aktuel sag.
Her får en arbejdsskadet ikke selv en eneste krone af en erstatning på 724.000 kroner. Alle pengene er gået til hans sparekasse.
Manden kom i økonomiske vanskeligheder efter arbejdsskaden. Han skyldte en del penge til sparekassen. De fik ham til at skrive under på, at hvis han senere modtog erstatning, så skulle de have udbetalingen.
– Sparekassen har ikke gjort noget ulovligt. Men jeg har aldrig tidligere set, at pengeinstitutter benytter den fremgangsmåde, fortæller advokat Jørgen Dreyer, der behandler mange erstatningssager i advokatfirmaet Brockstedt-Kaalund i Silkeborg.
Erstatning kom fem år efter pantsætning
Den arbejdsskadede har to gange klaget til Pengeinstitutankenævnet. Første gang blev hans anke anvist. Den anden klage er afgjort for nylig, og her siger ankenævnet, at sagen falder uden for, hvad de kan behandle. Hvis manden stadig er utilfreds, skal han gå til skifteretten eller domstolene, skriver nævnet.
Sparekassen fik manden til at pantsætte sin mulige kommende erstatning i 2010. Først knap fem år efter kom afgørelsen. I 2015 udbetalte arbejdsgiverens ansvarsforsikring de næsten 3/4 million kroner.
Skat fik heller ingen penge
Manden benyttede sig faktisk i første omgang af muligheden for at indsætte pengene på en spærret konto. Det skete i et andet pengeinstitut end sparekassen.
Men hans økonomiske problemer var tiltaget. Det endte med, han gik fallit.
Advokaten i hans konkursbo godkendte, at pengene fra den beskyttede konto blev overført til sparekassen. Det skete med henvisning til pantsætningen. Overførslen gjaldt også den del, som Skat egentlig skulle have haft. Derfor har manden nu gæld til Skat.
Ingen kritik af sparekasse
Advokat Jørgen Dreyer understreger, at han ikke kender specifikt til den konkrete sag. Han har kun læst ankenævnets omtale af afgørelsen.
– Sparekassen må have haft en grund til i sin tid at bede manden skrive under på erklæringen. Men jeg har aldrig set den slags før, uanset hvordan en skadelidt har været stillet økonomisk, fortæller Jørgen Dreyer.