Man kan ikke beskylde forhandlerne fra industrien for at bruge tid på at holde vinterferie. Og det er godt. For i går blev der plads på vejen mod nye overenskomster på transportområdet, da 230.000 ansatte på industriens område fik deres store overenskomst på plads.
Det skabte overskrifter i aviserne som ”seniorvenlig overenskomst”, ”Uddannelse, løn, frihed og fleksibilitet i ny overenskomst” samt ”Historisk løft af uddannelse”. Det siger noget om, at det denne gang var en særdeles bred pakke, mine kolleger i Dansk Metal, 3F’s Industrigruppe og HK har forhandlet hjem hos DI.
Først og fremmest er det tydeligt, at robotter, automatisering og endnu mere ny teknologi har siddet med ved bordet og skyggebokset i lokalet hos Industriens forhandlere. Her bliver der nu skruet markant op for uddannelse og planerne for flere faglærte. Det sker blandt andet via 200 millioner til uddannelse på industriens område.
Lønnen er svær at sammenligne
Det er svært at sammenligne industriens og transportens aftaler, men også vi kommer til at diskutere uddannelse og investeringer i fremtidens job og morgendagens transportsektor. Vores aftaler på transportområdet er en anden type end industriens: Vi har såkaldt normalløn, hvor lønnen bliver aftalt centralt. Sådan er det ikke i industrien. Her aftaler man en mindstesats og forhandler videre om lønnen ude lokalt.
I morges ville TV2 vide, hvor meget vi går efter på transportområdet. Men det kan jeg af gode grunde ikke sige noget om for åben skærm. Dels fordi vi ikke forhandler med DI via pressen, og dels fordi stigninger i lønnen også handler om, hvor meget og hvor lidt vi får hjem på andre dele af vores overenskomst.
Derfor forklarede jeg i TV2, at det hele handler om den samlede pakke, og at vi også har nogle krav om at sætte nye grænser for løndumping og brug af billige underleverandører i dansk transport. Det er en del af den pakke, jeg og vores forhandlere går efter. Og så har vi, helt ligesom industrien, fået en række forskellige krav, forslag og ønsker ikke mindst om bedre ordninger for seniorer og øget tryghed generelt.
Seniorfri og penge til frit valg
I industrien har man en ”fritvalgsordning”, der går ud på, at ansatte i dag får sat to procent oven i lønnen ind på en såkaldt frivalgskonto, hvor man kan vælge mellem at bruge pengene på pension, barsel, uddannelse, omsorgsdage og seniorfridage. Det stiger til fire procent oven i lønnen i løbet af de kommende to år.
På transportområdet har vi en lignende ordning i de fleste overenskomster. Den hedder ”særlig opsparing”, hvis man leder efter den på lønsedlen, og den udbetales to gange om året. Så også her kan en del af industriens pakke indgå i vores forhandlinger. Jeg sagde til TV2, at jeg regner med, at vi på transporten kan mødes med DI og ”forhandle igennem” hen mod eller i weekenden. Det tror jeg fortsat på.
Transporten har mange aftaler
Den første af vores aftaler er den såkaldte ”fællesoverenskomst”. Den dækker landets havnearbejdere og en stor gruppe chauffører og lagerarbejdere, og den lægger linjen for resten af transportområdet.
I 2014, sidste gang vi forhandlede, faldt ”fællesoverenskomsten” på plads 26. februar. Så vi er ikke bagud kalendermæssigt i år.
Efter den er det typisk overenskomsten med Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik under DI – og overenskomsten med Dansk Erhverv for godschauffører hos vognmænd, skraldemænd, lager- og terminalarbejdere, flyttemænd og eksportchauffører, der skal på plads. Det er de største af vores overenskomster og omfatter over 22.000 ansatte, når man lægger dem sammen.
To andre store overenskomster dækker 12.000 buschauffører og knap 5.000 reddere. De to aftaler skal i hus hos AKT, arbejdsgiverforeningen for kollektiv transport. Og hos Dansk Erhverv, der huser reddernes arbejdsgivere, Falck og Responce.
Taxichaufførerne har en myriade af overenskomster. Men den største forhandler vi med ATAX. Oven i kommer en række lokale taxioverenskomster med mindre vognmænd. Budene forhandler med Danske Dagblades Forening, Ansatte på vaskerierne med Danske Vaskerier. Og så har vi ud over fiskerne endnu en gruppe, der tjener til livets ophold til søs. Det er naturligvis vores sømænd, der skal have en overenskomst på plads hos Danmarks Rederiforening. En række andre grupper fra vinduespolerere til vikarer skal også på plads. Men først gælder det DI og fællesoverenskomsten, hvor vi er klar til at rykke for alvor.