Skal vælge mellem medicin og rugbrød: Priserne presser fleksjobberen John

John Ormstrup har de seneste måneder været ude i nogle svære valg.

Han og hustruen er begge fleksjobbere. De ligger ikke ligefrem højest i indkomstpyramiden. Til gengæld er de begge afhængige af en del medicin.

Ægteparret, der bor lidt uden for Varde, har længe levet med prisernes himmelflugt – ligesom os andre – og det har presset dem til at vælge medicin fra den seneste tid.

– Der har været nogle hårde måneder, hvor vi har måttet undvære nogle piller eller en sprøjte, siger John Ormstrup, der tager insulin på grund af diabetes.

– En gang imellem har vi stået med valget: Skal jeg tage min insulin, eller vil jeg have et stykke rugbrød? Tandlæge har vi valgt fra den seneste tid, for nogle gange må krop og sygdom bare vente. Det burde ikke være sådan, mener den 59-årige 3F’er.

Ikke længere fuld kampdygtig

John Ormstrup arbejder til daglig 15 timer som servicetekniker.

KOL, diabetes og andre sygdomme har gjort, at han ikke længere er fuld kampdygtig på arbejdsmarkedet. Han elsker dog de timer, han kan lægge som fleksjobber på Varde Kaserne.

Ægteparret har måttet ændre nogle vaner på grund af de fødevarepriser, der siden 2021 er steget over 30 procent.

Der er for eksempel kommet mere hjemmebag på morgenbordet. Og så er turene til Tyskland blevet hyppigere.

Men det er ikke dåsebajere og chips fra Fleggaard, som John Ormstrup og hans hustru smider i bagagerummet.

De kører til Aldi eller Lidl og putter helt almindelige dagligvarer i indkøbsvognen.

– Vi køber stort ind, og det gør vi en gang om måneden nu. Det kan vi nok spare 40-50 procent på, fortæller John Ormstrup – og tilføjer:

– Og så koster c-vitaminer, som jeg giver 30 kroner for herhjemme, kun 50 cent på den anden side af grænsen.

Når parret løber tør for noget vigtigt, suppleres der op i de lokale butikker herhjemme.

Alt i alt priser han sig lykkelig for, at han og hustruen begge har en indtægt.

– Vi er to om udgifterne, men tænk da på den stakkels enlige mor, der er kassedame eller lignende. Det må være forfærdeligt i øjeblikket, siger John Ormstrup.

“Så vi kan blive endnu federe”

Senere på ugen forventer finansminister Nicolai Wammen (S) at lande en politisk aftale om en fødevarecheck på i alt 4,5 milliarder kroner, der skal fordeles til trængte familier.

Tiltaget bunder netop i de høje fødevarepriser.

Senere på året bliver afgifterne på blandt andet kaffe og chokolade også sat ned.

At priserne skal slankes på søde sager, “så vi kan blive endnu federe”, kan John Omstrup dog ikke se logikken i.

Han så hellere, at Christiansborg lavede en langtidsholdbar løsning på priserne på helt almindelige dagligvarer. For eksempel ved at pille ved momsen.

I Danmark har for eksempel Venstre og 3F foreslået at sænke momsen. 3F mener, den bør sænkes fra 25 til 20 procent.

Det er dog for uambitiløst og vil ikke batte noget, mener John Omstrup.

– Men et ordentligt hug på momsen ville hjælpe mange danskere. Her bør vi kigge på vores nabolande, mener han.

I Tyskland er momsen kun på syv procent på fødevarer, for eksempel frugt og grønt.

I Sverige er den på 12, men ifølge en politisk aftale bliver den sænket den fra 1. april til seks procent i en periode på halvandet år.

– Så ved jeg godt, at lavere moms også kommer de rige til gavn. Og hvad så? Jeg er ikke typen, der bliver misundelig. Det er da bedre, at alle får en bid af kagen end bare nogle enkelte, siger John Omstrup.