Sidste år leverede de overskud på 10 millioner: Nu er Thomas og hans kollegaer blevet fyret

I årevis har emballagefabrikken dannet ramme for deres arbejdsliv, for sjov og særlig jargon, for sammenhold. Men snart skal en lang række Adapa-medarbejdere finde et nyt sted at stemple ind.

Deres job flytter nemlig fra sydjyske Bjert til Italien, og det betyder, at 23 3F’ere er blevet fyret.

30. november siger de endegyldigt farvel til en arbejdsplads, som de føler, de selv har været med til at bygge op.

Beskeden fik de i maj, og den blev kun sværere at sluge, fordi beslutningen ikke skyldes røde tal på bundlinjen.

Tværtimod.

Den sydjyske fabrik har nemlig netop leveret et overskud på mere end ti millioner kroner. Alligevel har Adapa-koncernen besluttet at samle produktionen af plastfolie i Norditalien.

– Folk er skuffede. Rigtig skuffede, siger Thomas Stegmann Gravesen, der er tillidsmand på fabrikken.

– For vi har lige leveret det bedste regnskab, siden vi startede. Når vi leverer et bragende overskud, hvorfor skal vi så lukke?

Netop det spørgsmål har Fagbladet 3F stillet Adapa Group, som dog ikke er vendt tilbage på henvendelsen.

Uanset hvad svaret måtte være, ændrer det ikke på, at Thomas Stegmann Gravesen og kollegaerne snart må se sig om efter nyt job.

En lille familie

De er blevet tilbudt en fratrædelsesaftale, der løber frem til januar næste år. Og vælger de at blive, til fabrikken lukker, får de en fastholdelsesbonus.

Det er der mange, der planlægger at gøre, fortæller Thomas Stegmann Gravesen.

For nok er følelsen af skuffelse stærk.

Men sammenholdet er stærkere.

– Vi er ikke så mange, så vi er en lille familie og har altid været det. Vi sørger for hinanden, og der er noget sammenhold i at blive til det sidste.

– Folk er også gode til at bruge hinanden. Til at ringe til hinanden og tippe om jobmuligheder, siger tillidsmanden.

Årevis samme sted

For flere af medarbejderne var planen ellers klar: De regnede med at blive, til pensionsalderen bankede på døren.

Nu står de pludselig over for spørgsmålet om, hvad næste kapitel skal være.

– Det er et stort spørgsmål. Især når man har været det samme sted i mange år. Men så hjælper vi hinanden på vej, for selv om man er oppe i alderen, er der stadig arbejde at få.

– Det er bare lige at sluge, at man skal noget andet efter så mange år.

Den 46-årige tillidsmand har selv været ansat omkring 17 år, og flere kolleger har været der lige så længe.

Nogle endda betydeligt længere.

Startede som 19-årig

For Karsten Jensens vedkommende er det til november 39 år, siden han første gang trådte ind ad dørene på fabrikken.

Med undtagelse af en lang rejse til Asien og Australien har han været der lige siden.

– Jeg kom aldrig videre, for det var jo en god arbejdsplads. Der har aldrig været nogen problemer, fortæller Adapa-veteranen.

Af samme årsag kom beskeden om lukningen også som lidt af et chok.

– Jeg tænkte: “Det er løgn”. Jeg blev sådan set lidt sur til at starte med, men det hjælper jo ikke ret meget. Det er jo ikke bare deres firma, de lukker. Jeg føler, det er vores firma, de lukker. Vi har bygget det op over så mange år.

Fortrøstningsfuld trods alder

Når den 57-årige 3F’er taler om arbejdet, sker det med en detaljerigdom, der vidner om en passion for arbejdet. Han har da også efterhånden haft en finger med i alle led af produktionen.

Fra håndtering af råvarer og indkøb til produktionen af folie.

Derfor er han heller ikke urolig for, om han trods et kort CV med bare ét enkelt voksenjob kan finde noget andet.

– Jeg ved godt, at jeg har en vis alder. Men jeg har altid været lærenem.

– Men det bliver da anderledes at skulle have helt nye kollegaer. Hvordan arbejder de? Hvordan er jargonen? På fabrikken har vi haft en meget løs jargon. Der har ikke været langt fra top til bund, og vi har haft det sjovt og godt.

– Det bliver svært at sige farvel.

Lukker og slukker

Med mindre det rigtige job dukker op i mellemtiden, regner Karsten Jensen ikke med at tage afsked med fabrikken og kollegaerne før 30. november.

– Jeg sætter en vis ære i at være med til at lukke. Jeg har været med til at opbygge det, og jeg vil gerne blive til det sidste.

Det samme gælder Thomas Stegmann Gravesen.

– Jeg skal nok sætte nøglen i, lukke og slukke, når vi når dertil. Måske folk finder tryghed i, at tillidsrepræsentanten bliver til det sidste.

– Jeg skal bare have de andre godt afsted.