Prisstigninger over en bred front hamrer afsted efter Ruslands invasion af Ukraine. Regeringen og de andre partier i Folketinget skal op i gear med hjælpepakker til de økonomisk hårdest ramte og handle lige så hurtigt og målrettet, som de gjorde under corona-krisen.
Det mener 58-årige Peter Kithler, der er fællestillidsrepræsentant for cirka 300 3F’ere på Aarhus Universitet.
Det gælder blandt andet kokke, catere, ejendomsserviceteknikere som ham selv og rengøringsassistenter, der hører til i den lave ende af lønskalaen.
Hans hustru, Pia, er rengøringsassistent på Aarhus Universitetshospital, så han ved præcis, hvor langt den løn rækker – startlønnen er på cirka 20.500 kroner, oplyser Peter Kithler, der bor i lejebolig i Grenaa med hustruen.
Fylder på arbejdspladsen
De voldsomt stigende leveomkostninger er noget, der bliver snakket om i pauserne på arbejdspladsen.
– Og jeg hører jo om kollegaer, der har det svært med økonomien, og som er pressede. Det er mest dem med de laveste lønninger. Er du enlig forsørger med langt til job og en ældre bil, så er du på den. Danmark er et velfærdssamfund, og jeg synes ikke, politikerne kan være bekendt at nøle, siger han.
Han ville ønske, at politikerne var lige så hurtige og parate til at handle som under corona-krisen, der også opstod af ting udefra.
– Der lod det sig gøre med hjælpepakker i lyntempo og lovgivning, der blev ændret med et snuptag. Det kan gøres igen, hvis den politiske vilje er der, siger Peter Kithler og fortsætter:
– Der skal simpelthen sendes en check eller en løbende udbetaling til de mest pressede, indtil krigen stopper, og vi forhåbentlig får normale tilstande igen.
Ikke alle har brug for hjælp
3F’er Peter Kithler og hustruen pendler begge til job i deres benzindrevne Citroën C4, og han mener, at Skatterådets seneste økonomiske håndsrækning til pendlere forslår som en skrædder i helvede.
Hen henviser til udmeldingen 26. april fra Skatterådet om, at kørselsfradraget forhøjes fra 1,98 kroner til 2,16 kroner pr. kilometer.
– Men hvis man prøver at se positivt på det, er det en start. Men der skal meget mere til, og hjælpen skal målrettes dem, der er hårdest ramt af de høje prisstigninger på dagligvarer, brændstof og energi. Højere fradrag rammer jo bredt uanset, hvor beskeden den håndsrækning er, siger han og forsætter:
– Hvis det munder ud i bedre hjælp til de mest pressede, så er det okay. For det her kan ende med at blive et spørgsmål om at få råd til brød på bordet, siger han.
Peter Kithler og hustruen selv har ikke problemer med at få brød på bordet, men mærker alligevel prisstigningerne.
– Vi tænker over, hvor meget vi bruger bilen og cykler eller går i stedet for. Vi kigger også meget mere på tilbud og sparer penge der. Men vi har jo ikke decideret brug for hjælpepakker, og derfor skal hjælpen differentieres, så den ender de rigtige steder. Ikke alle har brug for hjælp, siger han.