Selvom Klaus Ole Nielsen har udsigt til at få ekstra penge i lommen, hvis regeringen gennemfører sin plan om at sænke topskatten, vil han hellere have, at pengene går til bedre velfærd.
– Det skriger til himlen, at vi har et sundhedsvæsen, der hænger i laser. Vi har også et uddannelsessystem, der er udsultet, siger den 51-årige kranfører og 3F’er.
Klaus Ole Nielsen står langtfra alene med sit synspunkt.
Står valget mellem skattelettelser eller bedre vuggestuer, hospitaler og folkeskoler, så vælger danskerne velfærd.
I en ny måling blandt 1.005 repræsentativt udvalgte danskere, som Kantar Public har lavet for Fagbladet 3F, svarer syv ud af ti danskere – 70 procent – at der ikke bør indføres skattelettelser, før vi har en bedre offentlig service.
Har selv oplevet forringet velfærd
Næsten lige så mange – 65 procent – erklærer sig villige til at betale mere i skat, hvis pengene går direkte til velfærd.
Kranføreren Klaus Ole Nielsen har to børn med autisme og har på egen krop mærket, hvordan besparelser i velfærden rammer hans egen familie.
– Vi har desværre oplevet, hvordan der mangler ordentlige tilbud til børn og unge med særlige behov. Så længe der mangler penge til velfærd, skal man overhovedet ikke give skattelettelser, siger han til Fagbladet 3F.
Skattelettelser for milliarder
Da SVM-regeringen blev dannet i december sidste år, fyldte skattelettelser en stor del af regeringsgrundlaget.
Regeringens plan er blandt andet at give skattelettelser for fem milliarder ved at sænke topskatten og hæve beskæftigelsesfradraget for danskere i job.
Topskattelettelsen vil med regeringens egne ord halvere topskatten for 250.000 danskere, som går fra 15 til 7,5 procent i topskat. Samtidig skal der indføres en top-topskat for de allerrigeste.
Ni måneder senere er der endnu ikke kommet et konkret udspil. Men forventningen er, at det er på trapperne i den kommende 2030-plan.
Borgmestre i oprør
Regeringen har de seneste måneder fundet 16 milliarder ekstra kroner i statskassen og pønser på ekstra skattelettelser.
Samtidig advarer fagforeninger og borgmestre om, at patienter, børn og ældre bliver svigtet, fordi kommunerne og regionerne skal spare penge.
For eksempel kæmper man i Lolland Kommune med at finde besparelser for 85 millioner kroner.
Henning Overgaard, der er forbundsformand i Danmarks største fagforening, 3F, er også skeptisk over for planerne om skattelettelser.
– Vi vil hellere bruge penge på at sikre, at vores ældre kan få en værdig tilbagetrækning og vores unge en god uddannelse. Hvis regeringen sikrer, at velfærden fungerer, og at man ikke skal være millionær for at få noget ud af en skattelettelse, er der ikke noget galt med det. Men det vil jeg gerne lige være sikker på, før jeg rækker armene i vejret, siger Henning Overgaard.
Der er penge i kassen
Økonomiprofessor Michael Svarer fra Aarhus Universitet er ikke overrasket over, at mange danskere er klar til at betale mere i skat for at få bedre velfærd.
– Folk kan godt gennemskue, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget skat vi betaler, og hvilken ydelse den offentlige sektor kan tilbyde. Danmark er et af de lande, der har den største offentlige sektor og et af de største skattetryk, men det har folk ikke så meget imod, siger han.
Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool Fonden og tidligere økonomisk vismand, forklarer regeringens tilbageholdenhed med at sende flere penge til de økonomisk trængte kommuner og regioner med frygten for flere prisstigninger.
– Der er egentlig penge i kassen til, at regeringen kan give mere, men de er bange for at gøre det på grund af pres på inflationen. Det bliver lidt koldt, når man tænker sådan, men det er ganske fornuftigt at passe på med ikke at presse inflationen for meget, siger han.