Da Vasile Opris kom til Danmark fra Rumænien, mødte han et arbejdsmarked præget af underbetaling, grundløse fyringer og aftaler under bordet. Nu tjener han imidlertid en fast timeløn på overenskomst, ligesom han i samarbejde med 3F kæmper for ordentlige arbejdsvilkår for sine landsmænd.
På Vasile Opris’ egen arbejdsplads, Brunder Nedbrydning i Brønderslev, er samtlige af firmaets cirka 20 rumænske ansatte nu organiseret i 3F.
– Hos andre virksomheder har vi arbejdet under forfærdelige forhold til lave lønninger og med rigtig meget overtid. Det er nu gået op for mine kolleger, at vi kan få bedre forhold via fagforeningen, siger Vasile Opris.
Hos Brunder Nedbrydning er der nu flere rumænske ansatte end danskere, der er medlem af en fagforening.
En generel tendens
Vasile Opris forklarer, at mange østeuropæiske arbejdere ikke forstår det danske system, når de kommer til landet. De ser et medlemskab i en fagforening som en unødvendig ekstraudgift.
Og hvis der er problemer med en arbejdsgiver, tror mange, at de kan løse det på egen hånd.
– Ikke alle forstår, at det ikke nødvendigvis hænger sådan sammen. At fagforeningen faktisk kan hjælpe med mange ting. Men det er lige så stille begyndt at gå op for folk, siger han.
Det er ikke kun i Brønderslev, at de østeuropæiske arbejdere er begyndt at få øjnene op for, hvilke fordele det kan have at organisere sig. Således melder flere og flere østarbejdere i Danmark sig ind i en fagforening.
Hos 3F er antallet af nye medlemmer fra østeuropæiske lande steget med 13 procent på bare halvandet år.
Det er lige så stille begyndt at gå op for folk, at fagforeningen faktisk kan hjælpe med mange ting.
Vasile Opris
Rettigheder og ordentlig løn
Og ved 3F Aalborg, hvor Vasile Opris og hans rumænske kolleger er organiseret, lyder stigningen på 26 procent alene i det første halve år af 2017. Årsagen til, at nye østeuropæiske medlemmer strømmer ind, er ifølge Vasile Opris i høj grad sagen om byggefirmaet IF Group.
Det nordjyske selskab blev i april idømt en bøde på to millioner kroner til 3F, fordi de havde underbetalt 17 rumænske ansatte. Med dommen gik det op for mange af Vasile Opris’ landsmænd, at fagbevægelsen kunne sikre dem både rettigheder og en ordentlig løn.
Og i kølvandet på dommen begyndte ansatte fra 3F Aalborg at komme oftere på de nordjyske byggepladser, end de tidligere havde gjort. De allierede sig med folk som Vasile Opris, som i langt højere grad vakte tillid hos arbejderne, end fremmede tolke hyret ind fra professionelle bureauer gjorde.
3F-ansatte mødtes i al hemmelighed på rastepladser med rumænere og polakker, som frygtede for at blive fyret, hvis deres mester fik nys om, at de var i kontakt med en fagforening.
Godt integreret
Det opsøgende arbejde skaffer fagforeningerne nye medlemmer, og østeuropæere som Vasile Opris får nemmere ved at etablere sig og starte et nyt liv i Danmark. Godt hjulpet på vej af 3F er han nu godt integreret i det danske system, som han forstod så lidt af i begyndelsen.
Han har nu en fast timeløn på 140 kroner, ligesom han også har en dansk kæreste.
Planen er, at de sammen skal finde et hus og starte en familie. Noget, som han end ikke turde drømme om i Rumænien, fordi et barn “ikke ville kunne få et godt liv der”. Men i Danmark er det anderledes, forklarer Vasile Opris:
– Hvad kan jeg sige? Livet er godt her, siger han.