SMV-regeringen og samtlige partier I Folketinget stod sidste år bag en historisk arbejdsmiljøaftale, hvor der blev sat knap 1,3 milliarder kroner af til arbejdsmiljøindsatsen i Danmark i 2023-2026.
Med aftalen skulle der skabes ro om økonomien i Arbejdstilsynet, der efter mange år med midlertidige bevillinger blev sikret en permanent tilførsel af penge.
Vi har ikke brug for færre midler til Arbejdstilsynet, men flere.
Lene Krabbe Dahl
Men blot et år efter den nye aftale er roen erstattet af usikkerhed.
I regeringens finanslovforslag for 2025 er der nemlig lagt op til at reducere den statslige administration med 1.000 årsværk og reducere Arbejdstilsynets bevilling med 7,1 millioner kroner næste år og 18,7 millioner kroner om året varigt derefter.
– Det virker som om, at man giver med den ene hånd og tager med den anden, siger forbundssekretær i 3F, Lene Krabbe Dahl, der har politisk ansvar for arbejdsmiljøområdet i landet største fagforbund.
“Fuldstændig galimatias”
Hun mener, at finanslovsforslaget bringer Arbejdstilsynet i en meget uklar situation.
– Jeg stiller mig meget kritisk overfor, hvis regeringen i sidste ende sparer stillinger væk i tilsynet. Særligt når den sidste år indgik en arbejdsmiljøaftale med samtlige af Folketingets partier for netop at fremtidssikre og styrke arbejdsmiljøindsatsen ved at gøre midlerne til Arbejdstilsynet permanente, siger Lene Krabbe Dahl.
Hun fremhæver, at arbejdsulykker hvert år koster samfundet over 28 milliarder kroner.
– Derfor vil det også være fuldstændig galimatias at begynde at spare på arbejdsmiljøindsatsen. Det er ingen af os tjent med. Det vil også være fuldkommen tonedøvt, når politikerne på Christiansborg i øvrigt gerne vil have danskerne til at blive længere tid på arbejdsmarkedet. Vi har ikke brug for færre midler til Arbejdstilsynet, men flere, siger Lene Krabbe Dahl.
I regeringens finanslovsforslag er der lagt op til, at besparelserne på Arbejdstilsynets bevillinger skal findes ved, at tilsynet målretter dets indsats mod de virksomheder, hvor der er størst risiko for, at der sker fejl og ulykker.
Desuden vurderer regeringen, at Arbejdstilsynets forbrug af ressourcer kan bringes ned ved at rydde op i tilsynets cirka 180 vejledninger, der løbende skal udarbejdes og vedligeholdes.
Det vil ifølge regeringen samtidig gøre det lettere for virksomheder at skelne mellem krav og gode råd.
“Et angreb på den danske model”
Ud over besparelserne på Arbejdstilsynet vil regeringen nedlægge Arbejdsmiljørådet, Tilsynsrådet, Beskæftigelsesrådet og de otte regionale arbejdsniljøråd, som findes i dag og har været karakteriseret ved at være et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter.
I stedet vil regeringen til november fremsætte et lovforslag om at oprette et fælles råd for beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.
Initiativet forventes sammen med reduceringen af Arbejdstilsynets bevillinger samlet set at føre til en besparelse på 25 millioner kroner og 30 årsværk i 2025 – og en varig besparelse på 50 årsværk og 40 millioner kroner.
Planen om at nedlægge Arbejdsmiljørådet og de øvrige råd falder dog ikke i god jord hos 3F.
– Det er mig helt uforståeligt, at regeringen vil sammenlægge arbejdsmiljøråd, beskæftigelsesråd og de regionale arbejdsmiljøråd og dermed svække parternes arbejde og indflydelse på beskæftigelsesindsatsen. Det er svært ikke at tolke det, som et endnu et angreb på den danske model, siger Lene Krabbe Dahl.
Dansk Metal advarer også regeringen mod at gå den vej.
– Vi har verdens mest velfungerende arbejdsmarked i Danmark. Og det har vi altså ene og alene, fordi arbejdsmarkedets parter samarbejder, taler sammen og løbende bliver inddraget. Det bør man ikke gamble med, udtaler formand Claus Jensen, Dansk Metal, i en pressemeddelelse.