– Det er ærgerligt, at eux-uddannelsen stopper. Jeg synes, der er nogle gode værdier i at have det praktiske og boglige på samme tid. Især for dem, der er i tvivl om, hvad de vil være.
Sådan siger 19-årige Sidse Marie Petersen, der til dagligt er på sit fjerde år på eux-uddannelsen, hvor hun læser til bygningssnedker.
Eux er en uddannelse, hvor man får en erhvervsuddannelse, samtidig med at man tager typiske gymnasiefag som dansk, engelsk, kemi og matematik.
Men uddannelsen skal lukke om fem år, efter regeringen tidligere på ugen præsenterede en ny reform for fremtidens ungdomsuddannelser.
Her vil man i stedet indføre den toårige erhvervsrettede epx-uddannelse, der er målrettet unge, som ikke føler sig klar til at starte på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen.
Jeg valgte eux, fordi jeg gerne ville have en faglig forståelse af, hvorfor ting er bygget, som de er, og hvorfor en væg ser ud, som den gør.
Sidse Marie Petersen
Praktiske og boglige færdigheder
Sidse Marie Petersen sidder ved siden af sin klassekammerat Julius Frandsen på 20 år i et tomt klasselokale på NEXT Campus Nørrebro. Her har de deres hverdag som fjerde års eux’ere, inden de får den grå studenterhue på til sommer.
Julius Frandsen fortæller, at han har været i tvivl om, hvilken retning han skulle gå.
I 9. klasse gik han og drømte om at blive arkitekt, og derfor valgte han at tage en eux som tømrer, hvor han både kunne få de praktiske og de boglige færdigheder med i pakken.
Sidse Marie Petersen har derimod altid vidst, at hun gerne ville arbejde med sine hænder, for i hendes familie har de en tradition for at bygge ting fra bunden.
– Jeg valgte eux, fordi jeg gerne ville have en faglig forståelse af, hvorfor ting er bygget, som de er, og hvorfor en væg ser ud, som den gør, siger hun.
På eux kan hun nemlig både bruge hænderne og hovedet på samme tid, siger hun.
Ærgerlige over, at eux lukker
Både Julius Frandsen og Sidse Marie Petersen synes, det er ærgerligt, at fremtidens unge snart ikke kan kalde sig eux’ere længere.
De synes begge, at en blanding mellem klasseundervisning og tid på lærepladsen giver supergod mening.
– Her får vi mulighed for at se, hvordan voksenlivet er ude i virkeligheden, fremfor bare at sidde og læse om det i en bog, siger Sidse Marie Petersen.
Hvis Julius Frandsen i dag havde stået over for valget om at tage en epx, erhvervsuddannelse eller gå på gymnasiet, så ville han vælge det sidste.
– Så ville jeg vælge gymnasiet, for på en stx (gymnasiet, red.) har man en klar forestilling om, hvad der skal ske, siger Julius Frandsen, som også fremhæver, at gymnasiet giver direkte adgang til en uddannelse på universitetet.
Herimod skal de kommende epx-elever tage en overbygning på op til halvandet år for at kunne komme på universitetet.
Sidse Marie Nielsen ville derimod vælge den nye epx, hvis eux ikke længere var en mulighed, fortæller hun.
Valgte erhvervsuddannelse efter gymnasiet
Marvin Nielsen på 22 år er i gang med at tage en erhvervsuddannelse i bygningen ved siden af.
Modsat de to eux’ere i nabobygningen valgte han at tage på gymnasiet efter folkeskolen. En rød hue, en tur i militæret og et sabbatår senere valgte han så at søge ind på tømreruddannelsen.
– Jeg tror, jeg blev træt af det boglige. Jeg kan godt lide, at man får noget teori og så skal ud og bruge det i praksis, fortæller han.
– Hvis der havde været en epx i dag, så havde jeg nok taget den i stedet for gymnasiet, fortsætter han.
Studiemiljøet kan blive bedre
Håbet fra regeringens side med den nye epx-uddannelse er også at styrke studiemiljøet omkring de praktiske uddannelser.
Sidse Marie Petersen og Julius Frandsen savner ikke umiddelbart noget, fortæller de.
Når jeg har snakket med mine venner, der går på gymnasiet, så snakker de ofte om, at de lige har været i byen med deres klasse.
Julius Frandsen
Men Julius Frandsen kan dog godt mærke, at vennerne på gymnasiet har et bedre sammenhold.
– Når jeg har snakket med mine venner, der går på gymnasiet, så snakker de ofte om, at de lige har været i byen med deres klasse, siger han.
Ifølge Julius Frandsen skyldes det, at man i gymnasiet er sammen tre år i træk, mens man på eux kun er sammen med sin klasse et halvt år ad gangen.
Marvin Nielsen, der selv har en studenterhue, stemmer i og fortæller, at det sociale på hans nye tømreruddannelse ikke kan måle sig med dengang, han gik på gymnasiet.