Spritstive sejlere. Både, der tager vand ind og skal slæbes i havn, for blot at sejle videre og synke et andet sted. Dårligt udkig og dødelige ulykker.
To erfarne danske redningsfolk står nu frem og fortæller, at sikkerheden ofte sejler til søs. Og at politiet i dag er stort set usynlig på havet.
– Og så længe politiet er det, sejler folk rundt og skaber sig, som det passer dem, siger Lasse Skov, der gennem ni år har været redningsmand på Grenaa Havn Redningsstation.
Her har han oplevet alt fra dødsulykker og katastrofale kollisioner til fartøjer, hvor besætningen sejlede uforsvarligt uden øje for deres egen eller andres sikkerhed. Samt skibe, der ikke er blevet tilbageholdt, men har fået lov til at sejle videre efter alvorlige ulykker.
– Det synes jeg er uforsvarligt og noget forbandet svineri, siger Lasse Skov.
– Som redningsfolk har vi i dag ikke bemyndigelse til at gøre noget som helst, men ofte er vi de eneste, der kommer ud til ulykkerne. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne pålægge folk at sejle ind i havn. Så måtte de relevante myndigheder og fagfolk tage over derfra, siger han.
Politiet er usynlig til søs
I år er de to redningsfartøjer fra stationen på Grenaa Havn foreløbig blevet kaldt ud til 57 episoder. Politiet har ikke været på havet i forbindelse med en eneste af aktionerne, fortæller Lasse Skov.
– Det behøver politiet bestemt heller ikke altid at være, og der har nogle gange stået politi- og ambulancefolk klar på havnen, når vi er kommet ind. Men jeg synes, at forholdene på havet i dag minder om det vilde vesten, siger Lasse Skov.
– Der er ikke megen kontrol eller ret mange regler og love, der bliver håndhævet. Vi har slæbt lystbåde ind, hvor sikkerheden ikke var i orden. Både, som bagefter bare kunne stikke af igen og sejle videre. Uden nogen konsekvenser, siger han.
Mangler kontrol
Stationsleder Kim Wiis Rulle fra Østerby Redningsstation på Læsø er enig i, at det er småt med lov og orden på havet. Han mener dog ikke, at løsningen er, at kystredningstjenesten får lov til at tilbageholde skibe eller andre bemyndigelser.
– Vores opgave er at redde liv. Hvis folk først begynder at tro, at vi også er en slags kontrol- og toldmyndighed eller politi, holder de op med at kontakte os. Jeg så hellere, at der var en bedre politikontrol. Og at politiet altid kom ud til ulykkerne på havet, når vi havde gjort vores arbejde. Lige som politiet gør det ved dødsulykker og alvorlige ulykker på land, siger Kim Wiis Rulle.
– Mange ulykker på havet skyldes alkohol, og der er mange, som sejler rundt med sprut i blodet i de danske farvande. For der er stort set ingen kontrol. Først når ulykken er sket. Det er det rene vilde vesten, siger han.
En løftet pegefinger
Det samme gælder ifølge Kim Wiis Rulle søvejsreglerne. Via overvågningen af de danske farvande og det såkaldte AIS-system (automatisk identifikations system, red.) er det dog muligt at se, hvis et skib ikke har fulgt søvejsreglerne.
Endda med tilbagevirkende kraft.
– I praksis kan du kalde et skib op og ud fra AIS-systemet sige: “Vi kan se, at I krydsede den forkerte vej rundt og lavede en ulovlig manøvre forleden. Lad være med det en anden gang.” Men det er jo bare en løftet pegefinger uden konsekvenser. Det svarer til, at du bliver ringet op af færdselspolitiet, fordi du har kørt 180 km/t på motorvejen og får at vide, at det må du ikke gøre igen, siger Kim Wiis Rulle.
Et specielt system
Birgit Feldtmann er lektor ved Aalborg Universitet, ekspert i strafferetlige forhold til søs og forsker blandt andet i politiaktiviteter til søs. Hun er enig i, at man kan få det indtryk, at lov og orden i de danske farvande kan have karakter af det vilde vesten.
– Vi har ikke et egentlig “søpoliti” i Danmark. Vi har heller ikke en kystvagt, men et lidt specielt system, hvor Flyvevåbnet og Søværnet laver overvågning og hjælper politiet med nogle opgaver, siger Birgit Feldtmann.
– Det er ikke kutyme, at politiet rykker ud til dødsulykker eller alvorlige ulykker til søs. Med mindre, at politiet direkte bliver bedt om at gøre det. Dansk politi er ikke særlig aktiv eller tilstedeværende i de danske farvande, siger hun.
Begrænsede muligheder for kontrol
I forhold til kontrollen med de mange udenlandske skibe, der passerer gennem danske farvande, påpeger Birgit Feldtmann, at FN’s havretskonvention, UNCLOS, sætter begrænsninger for, hvad man fra dansk side egentlig kan gøre.
– Udenlandske skibe har ifølge havretskonventionen ret til “uskadelig gennemfart”, som det så smukt hedder. Det betyder, lidt forenklet sagt, at vi fra dansk side skal genere skibe fra andre flagstater mindst muligt. Og ved visse lovovertrædelser, som ikke har betydning for Danmark, skal vi bare lade dem sejle videre, siger Birgit Feldtmann.
– Hvis man generelt vil have mere politi på havet, er det i sidste ende et politisk spørgsmål om prioritering. Og et spørgsmål om at sikre politiet det nødvendige materiel og ressourcer, siger hun.