Forhandlingerne om nye overenskomster er i fuld gang. Det toneangivende område – industrien – ventes i nærmeste fremtid at indgå en aftale, der smitter af på det øvrige arbejdsmarked.
Forhandlingerne drejer sig blandt andet om seniorerne. Lønmodtagere over 60 får formentlig ret til en stribe fridage, der kan lette de sene år i arbejdslivet.
Det er kommet i fokus, fordi efterløns- og pensionsalderen stiger dramatisk. For nylig viste en undersøgelse, at »nedslidning og arbejdsmiljø« står allerøverst på ønskesedlen hos murere, betonarbejdere og andre 3F’ere i byggeriet.
Dét overrasker mig ikke. Jeg holder mange foredrag rundt om i landet. Den stigende pensionsalder fylder rigtig meget blandt 3F’erne – mange har haft hårdt fysisk arbejde, siden de var helt unge. Det samme er tilfældet i fagforbundet FOA. Ansatte inden for ældrepleje og sundhed bakser med tunge patienter, og alt for mange døjer med slidgigt og rygproblemer.
Andre nedslidte
Det har imidlertid også slået mig, at nedslidningen præger mange, vi ikke normalt forbinder med fysisk arbejde:
En mellemleder på et lager beretter, hvordan hans gigtplagede ben ikke længere magter jobbet, hvor han skal stå eller gå det meste af dagen.
For en pædagogisk assistent er problemet gigt i fingrene. Hun har svært ved at åbne og lukke de krybber, hvor børnene sover til middag.
Det er godt, at fagbevægelsen med seniorordninger tager hul på problemet. Meget tyder desværre på, at seniorerne selv kommer til at betale fridagene – blandt andet ved at arbejdsgiverne ikke betaler pension for folk over 60. Men trods alt: Det er et første skridt.
Seniorfond?
Det næste må være større og mere retfærdige ordninger. For eksempel en fond hvor alle arbejdsgivere betaler til seniorordninger, hvad enten de bruger dem eller ej. Systemet kendes fra Arbejdernes Elevrefusion (AER), hvor arbejdsgivere, der har lærlinge, får tilskud fra arbejdsgivere, der ikke tager lærlinge. Måske en idé til næste overenskomst?
Samtidig må politikerne på banen. Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og venstrefløjen siger – heldigvis – nej til VLAK-regeringens planer om yderligere forhøjelse af pensionsalderen. Det samme gør 75 procent af danskerne – kun 15 procent støtter planerne.
Skriv under: Nej til højere pensionsalder
De allerede vedtagne reformer er imidlertid et stort problem i sig selv. Vi har brug for en fleksibel pensionsalder som i Tyskland. Efter 45 år på arbejdsmarkedet kan tyskere gå på pension to år tidligere. Læretid, barselsorlov, kortere ledighed med videre tæller med i de 45 år. Et vigtigt fremskridt for faglærte og ufaglærte, der kommer tidligt på arbejdsmarkedet.
Med krav om seniorordninger har fagbevægelsen taget hul på spørgsmålet. Hvornår hører vi fra politikerne?