Skæve pensionsregler: Så mange år kan du “miste”

Det sidste, små børn i sandkassen tænker på, er nok deres liv på pension.

Men måske skal de heller ikke lægge for mange planer.

For den tid, de får på pension, bliver faktisk kortere end den tid, deres forældre, bedsteforældre og oldeforældre har haft på pension.

Sådan er den såkaldte velfærdsaftale fra 2006, som regulerer vores pensionsalder, nemlig skruet sammen.

Folk, som er i begyndelsen af 50’erne i dag, kan regne med at få cirka 19 år på folkepension.

Men dem, som er født i 2020, kan kun regne med at være på pension i 16,5 år.

To et halvt år færre end folk i 50’erne.

– Det svarer til, at andelen af livet på pension bliver den samme, som den var for mennesker født i år 1900. Altså for 120 år siden.

Sådan sagde Torben Tranæs, professor og forskningsdirektør i VIVE, Det nationale videns- og forskningscenter for velfærd, da der for nyligt blev afholdt Ulighedens Topmøde i København.

Bag topmødet stod AE-rådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Flere overlever årene i 60’erne

Professoren understregede, at han ikke tror på, at unge i dag vil acceptere, at pensionsperioden bliver kortere i takt med, at vi lever længere.

– På et eller andet tidspunkt er man nødt til at lave en revision af det, vurderer Torben Tranæs.

Det er en teknikalitet i den måde, som reguleringen af pensionsalderen er skruet sammen på, som gør, at jo yngre, du er, jo længere skal du arbejde, samtidigt med at du faktisk får færre år på pension – i gennemsnit.

Pensionsalderen stiger, fordi markant færre danskere dør tidligt i dag.

Det lyder egentlig fair, men giver faktisk en skævhed.

For når færre dør, når de er i 60’erne, så ser det ud som om, vi lever meget længere – og derfor hæves pensionsalderen, som det altså er aftalt via velfærdsaftaen fra 2006.

Men dem, der allerede er gået på pension, lever ikke nødvendigvis tilsvarende længere.

Og derfor kommer folk altså til at arbejde flere ekstra år, uden at de nødvendigvis får tilsvarende flere år som pensionister, er Torben Tranæs’ pointe.

Vi får ikke lige mange raske år

For nogle grupper af danskere betyder den officielle pensionsalder ikke så meget.

De, der har en høj indkomst og lange uddannelser bag sig, arbejder i forvejen ofte længere og trækker sig tilbage, når de vil, forklarede professor Torben Tranæs på mødet i København.

Men sådan er det ikke for grupper med lav løn og uden lang skolegang.

På den måde er der ikke lige muligheder for et liv på pension, som reglerne er i dag, slog han fast.

– Den store ulighed er, at der er kæmpe forskel på, hvor mange år efter pensionsalderen som er raske år, lyder det fra Torben Tranæs.

Under den nyligt overståede valgkamp præsenterede S sit udspil til pensionsalder og tilbagetrækning i form af en markant udvidelse af Arne-pensionen.

Også andre partier spillede ud med, hvordan man kan ændre på de nuværende pensionsregler, blandt andet med forslag om deltidspension og flekspension.

Om pension og tidlig tilbagetrækning indgår i forhandlingerne om at danne en ny regering, er ikke kendt endnu.