Pengene fosser ind i statskassen, beskæftigelsen er tårnhøj, og Danmark har helt grundlæggende aldrig været længere væk fra den økonomiske afgrund end i dag.
Sådan lyder det fra cheføkonom Frederik Imer Pedersen, 3F.
Derfor mener han som udgangspunkt heller ikke, at danskerne bør være bekymrede for, om de nu skal til at betale krigsskat, eller at den automatiske stigning i pensionsalderen kommer til at fortsætte med ufortrøden kraft for at finansiere de øgede forsvarsudgifter.
– Før vi overhovedet begynder at tale om krigsskat eller spekulere på, om de stigende forsvarsudgifter vil betyde, at danskerne skal arbejde længere, før de kan gå på pension, vil det være en rigtig god idé at lave et eftersyn af sundhedstilstanden på de offentlige finanser og kassebeholdningen i statskassen, siger Frederik Imer Pedersen.
– Det går faktisk vanvittig godt. “Patienten” lever i bedste velgående og har faktisk aldrig haft det bedre, siger han.
Statsminister Mette Frederiksen varslede sidste år et opgør med at pensionsalder stiger automatisk:
Skatteindtægterne fra danske husholdninger og virksomheder udgør knap halvdelen af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), og i år forventes et politisk flertal at stemme for at hæve pensionsalderen til 70 år med virkning fra 2040.
Med udsigten til markante stigninger i forsvarsudgifterne er der blevet spekuleret i, om de blandt andet skal finansieres ved, at danskerne skal arbejde længere, før de kan gå på pension.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har til dr.dk dog understreget, at de øgede udgifter til det danske forsvar ikke ændrer hendes beslutning om at stoppe med at stemme for den automatiske stigning i pensionsalderen.
Store beløb på bankbogen
Ifølge Frederik Imer Pedersen er der også penge til, at Danmark kan øge forsvarsudgifterne, som i dag udgør 2,4 procent af bruttonationalproduktet (BNP), uden at danskerne kommer til at mærke det nævneværdigt på deres egen økonomi.
– Spørgsmålet er, om forsvarsudgifterne skal øges til et midlertidigt højt beløb. Eller om de skal hæves til 3,7 eller 4 procent af BNP fra nu af, og indtil solen brænder ud, siger Frederik Imer Pedersen.
– Hvis forsvarsudgifterne skal hæves med 300 milliarder kroner over en tiårig periode, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har talt om, vil det ikke få de store finanspolitiske konsekvenser, da Danmark har store beløb på bankbogen, siger han.
Danmark havde i tredje kvartal 2024 en formue på 665 milliarder kroner på de statslige og offentlige finanser, og formuen vokser fortsat.
Der er mulighed for at finansiere udgifterne på kort sigt og udnytte det økonomiske råderum på lang sigt.
Michael Svarer
Frederik Imer Pedersen henviser også til, at helt nye tal fra Forsikring & Pension viser, at regeringen i 2024 fik 20 milliarder kroner mere ind i skat af danskernes pensionsafkast (den såkaldte PAL-skat, red.), end der var budgetteret med.
Forventningen var 18 milliarder kroner, men beløbet endte på 38 milliarder kroner, skriver finans.dk.
– 2024 tegner til at blive endnu et år med kæmpe store overskud i de offentlige kasser, siger Frederik Imer Pedersen.
–I forhold til forsvarsudgifterne, bliver det foreløbig ren “spekulyse”. Men man kan godt finde 50 milliarder kroner ekstra om året til forsvaret, hvis det er en begrænset periode. Hvis det er ekstra 50 milliarder kroner fra nu af og i al evighed, kan der godt blive brug for nye finansieringstiltag om en række år. Men vi ved det grundlæggende ikke, fordi statskassen mangler et nyt dybdegående eftersyn, og fordi vi ikke kender kravet til forsvarsudgifterne, siger han.
Frederik Imer Pedersen henviser til, at regeringen flere gange har fundet flere penge og opjusteret det såkaldte økonomiske råderum.
Stærkt udgangspunkt
Michael Svarer, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, er enig med Frederik Imer Pedersen i, at Danmark har en sund og stærk økonomi.
– Man kan godt komme et langt stykke uden at indføre en krigsskat. Vi har et meget stærkt økonomisk udgangspunkt, og de offentlige finanser er meget sunde. Spørgsmålet er, hvor mange penge, der skal bruges på forsvaret og over hvor lang tid, siger Michael Svarer.
– Men der er mulighed for at finansiere udgifterne på kort sigt og udnytte det økonomiske råderum på lang sigt, siger han.
Folketinget beslutter hvert femte år, om pensionsalderen skal stige med yderligere ét år med 15 års varsel.
I år forventes pensionsalderen som sagt at blive hævet til 70 år fra 2040, og i 2030 skal politikerne så beslutte, hvad pensionsalderen skal være med virkning fra 2045.