Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Mindst halvdelen af de 100.000 deltagere på VUC får ikke refunderet deltagergebyr, viser beregninger fra SiD. Mange tusinde vil ikke have råd til at gå på VUC.

Mange må betale op til 11.700 kroner af egen lomme for at uddannelse på VUC. Arkivfoto

Regeringen vil spare 46 millioner kroner på et forslag om at opkræve brugerbetaling på landets voksenuddannelsescentre, VUC.

Forslaget giver amterne ret til at opkræve 900 kroner i brugerbetaling pr. fag.

I DR2’s nyhedsudsendelse Deadline i torsdags sagde Venstres uddannelsespolitiske ordfører Gitte Lillelund Bech, at den forhøjede deltagerbetaling ikke får nogen reel betydning for VUC-kursisterne, da de enten er bistandsklienter eller ledige, og derfor kan få refunderet gebyret fra bistandskontoret eller AF. Eller også er deltagerne beskæftigede, som enten får SU (Statens uddannelsesstøtte) eller SVU (Statens Voksenuddannelses Støtte). I begge tilfælde refunderes deltagerbetalingen.

Venstres påstand er forkert

Men SiD’s uddannelseskonsulent Kim Olsen er lodret uenig. En ny beregning fra SiD viser, at Venstres påstand er forkert.

- Beregningerne viser, at mere end 50.000 af de i alt cirka 100.000 deltagere på VUC, ikke får refusion for deltagerbetalingen. Mindst halvdelen af de 50.000 – og det vil være de økonomisk dårligst stillede – skal betale op til 11.700 kroner for at gå på VUC, og har derfor ikke længere råd til at uddanne sig, siger Kim Olsen.

I alt har VUC cirka 100.000 deltagere – 60.000 går til almen voksenuddannelse (AVU - 9. og 10. klasse), og 40.000 på HF (Højere Forberedelseseksamen i enkeltfag).

- Mindst 62 procent, nemlig godt 60.000 personer, af alle deltagere på VUC, er beskæftigede, og dermed berettigede til SU eller SVU. Men sagen er, at i alt fik kun 9.000 af VUC-deltagerne personer SVU eller SU i år 2001. Tilbage er 50.000, som ingenting får. Og tallet er endda lavt sat, understreger Kim Olsen fra SiD.

Uddanner sig i fritiden

Problemet er, at man kun kan få SVU, hvis man har en aftale med sin arbejdsgiver om det.

- Tallene tyder på, at kun ganske få arbejdsgivere er indstillede på, at deres medarbejdere uddanner sig på VUC. I stedet går folk på nedsat arbejdstid, eller uddanner sig om aftenen, og betaler selv. Helt galt er det for de faglærte på VUC, som nemlig ikke kan få SVU overhovedet, siger Kim Olsen.

Kim Olsen konkluderer, at Gitte Lillelund Bechs udtalelser i tv om at deltagerne får deltagergebyret refunderet, gælder for mindre end halvdelen af VUC’s kursister.

- Resultatet af forslaget bliver, som vi hele tiden har sagt, at flere tusinde vil holde sig væk fra uddannelse, og mange VUC-centre må fyre lærere og skrue kraftigt ned for blusset. Så deltagerbetalingen får i høj grad en reel virkning for deltagerne, konstaterer Kim Olsen.