Asger Havstein EriksenTre ud af fire unge vælger gymnasiet efter 9. og 10. klasse, mens stadig færre vælger en erhvervsskole. Det viser nye tal for søgningen til ungdomsuddannelserne.
De unge vælger i stigende grad gymnasier til og erhvervsskoler fra. Knap 74 procent af de unge, som forlader folkeskolen søger en gymnasial uddannelse. Kun knap 19 procent vælger erhvervsskolen, når 9. eller 10. klasse er afsluttet.
Det er en stigning på to procent på de gymnasiale uddannelser og et fald på 1,6 procent på erhvervsskolerne i forhold til 2012, viser nye tal fra Ministeriet for Børn og Undervisning.
Leder af Center for Ungdomsforskning, Aarhus Universitet, Noemi Katznelson slår fast, at det er et mønster, der – desværre - er stabilt.
Dilemma råber på løsning
- På den ene side er der fokus på, at erhvervsuddannelsernes status falder blandt de unge, og at det skal der gøres op med. På den anden side skal erhvervsskolerne fremover rumme flere grupper af forskellige unge, der ikke alle har lige mange ressourcer, siger hun og fortsætter:
- For eksempel kontanthjælpsmodtagere. Dermed får skolerne en ny social opgave, som er fin og god, men som trækker skolerne i to forskellige retninger. Der er jo også masser af ressourcestærke elever på erhvervsskolerne, der har truffet et bevidst og målrettet valg.
Noemi Katznelson understreger, at dét uløste dilemma råber på, at politikerne beslutter sig for, hvilken retning erhvervsuddannelserne skal gå.
- Som det er nu, er der grænser for, hvad erhvervsskolerne selv kan gøre. Der er brug for strukturændringer, der kan gøre op med udviklingen. Det er ikke fordi, erhvervsskolerne ikke har gjort meget gennem årene, men der mangler en politisk beslutning og skolerne er omstillingsparate, siger hun.
Et uretfærdigt billede
I 3F har forbundssekretær Per Christensen et stærkt ønske om, at erhvervsuddannelserne bliver talt op og ikke ned, som tilfældet har været i lang tid.
- Erhvervsuddannelserne er meget andet og mere end den praktikpladsmangel, der fylder mediebilledet. Det er selvfølgelig et kæmpe problem. Men med regeringens praktikpladsgaranti, hvor de unge er sikre på at kunne gennemføre, er der god grund til at overveje en erhvervsuddannelse, siger Per Christensen.
Han lægger vægt på, at man efter tre år på gymnasiet står med et eksamensbevis, der i virkeligheden kun kan bruges til at læse videre på.
- En faglig uddannelse er et stærkt kort på højt niveau, der baner vejen for et vellønnet job lige bagefter. Der kommer til at mangle masser af faglærte, og jobmulighederne tegner gode i fremtiden. Nu kan man også i en række fag tage en gymnasie- og erhvervsuddannelse på samme tid på erhvervsskolerne, hvis man vil læse videre på et tidspunkt, siger han.
