Asger Havstein EriksenAMU-skoler i Sjællandsregionen i klemme i tilskudssystemet. Et pengecirkus, som blokerer for efteruddannelse, mener EUC Midtlolland.
Regeringens styring af økonomien i AMU-systemet er endt i et bureaukratisk pengecirkus, som giver AMU-skolerne grå hår i hovedet, stort minus i kassen og blokerer for efteruddannelse.
- Mange skoler i Sjællandsregionen er i klemme, pointerer bestyrelsesmedlem i EUC Midtlolland Jørgen Erik Nielsen, der også er faglig sekretær i 3F Midtlolland.
Han giver ikke meget for undervisningsminister Bertel Haarders melding for nylig om 30 millioner kroner til AMU-skolerne til dækning af skolernes underskud på 60 millioner kroner i 2004.
- Det er ikke engang en ekstra bevilling, men bare penge, der allerede er i AMU-systemet, som flyttes rundt, siger Jørgen Erik Nielsen.
Det rene underskud
Skolernes problem er groft sagt, at den refusion, de får af staten for AMU-kurser, ikke som tidligere dækker de reelle omkostninger ved at køre kurserne. Derfor er AMU-kurserne en underskudsforretning.
Foreningen af skoleledere har beregnet, at det i 2004 kostede de tekniske skoler godt 10.000 kroner i underskud pr. AMU-kursist om året.
Lige så galt er det, at den måde økonomistyringen er skruet sammen på, blokerer for efteruddannelse, siger han.
Skolerne får hvert år tildelt en rammebevilling, og der skal skolerne holde tungen lige i munden. Kører de for få kurser, bliver de straffet økonomisk, men kører de for mange kurser, bliver de også straffet, fordi Undervisningsministeriet kræver, at skolerne rammer bevillingen inden for 90-105 procent.
Pisk og gulerod
- Hvis vi ikke rammer inden for procenterne, får vi ikke de sidste ti procent af bevillingen, som ministeriet har holdt tilbage. Dem får vi først, når året er omme i form af en "præmie", hvis vi rammer rigtigt. Vi bliver altså fodret med vor egen hale, siger han.
Systemet er skruet sådan sammen, at skoler, der har for mange penge, ikke må sende dem tilbage til ministeriet.
- Ministeriet vil ikke tage penge tilbage, fordi så kan de jo spare præmien til de skoler, der ikke rammer inden for de 90-105 procent. Efteruddannelse er styret af penge og ikke af efterspørgsel, siger han.
Nogle får - andre betaler
Skolerne kan dog udveksle rammebevilling indbyrdes, sådan at dem, der har for meget, kan overføre til de skoler, der har for lidt, men det regnestykke går ikke op.
- Skolerne i Sjællandsregionen samarbejder om at udveksle rammer og om at dække hinanden ind for mistet "præmie". Det kostede EUC Lolland 65.000 kroner i 2004. Uden samarbejdet kunne vi have mistet vores præmie på 600.000 kroner. Den mistede præmie ville vi have fået hjem via vores samarbejdsaftale, men det havde så kostet andre skoler penge. Nogle får, mens andre må betale. Det er jo et bureaukrati uden lige og helt urimeligt, siger Jørgen Erik Nielsen.
Voksende underskud i fire år
Det er blevet værre og værre med økonomien på AMU-området de sidste fire år. Det fremgår af Undervisningsministeriets tal, at der i 2001 var et underskud på 26,9 millioner kroner. Det voksede svagt til 27,9 millioner kroner i 2002.
I 2003 var underskuddet løbet op i 37,4 millioner kroner, og i 2004 er der sparet så hårdt, at underskuddet er på over 60 millioner kroner.
- Visionerne om livslang læring for at imødegå konsekvenserne af blandt andet virksomhedsudflytningerne er desværre blevet til et pengecirkus for regeringen, siger Jørgen Erik Nielsen.
