Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Alt var kørt i stilling til fusion, men Erhvervsskolen Hamlet har nu sagt nej til AMU-Nordsjælland. Ulla Tørnæs vil ikke betale, hvad det koster, mener Hamlet.

Sid.dk gjorde før jul opmærksom på de økonomiske problemer AMU Nordsjælland var ramt af, hvilket tydeligvis har haft en effekt på Undervisningsministeriet. Men ikke nok til, at den planlagte fusion kan gennemføres.

Fusionen mellem AMU-center Nordsjælland og Erhvervsskolen Hamlet i Hillerød er faldet på gulvet i sidste øjeblik. De to skoler var ellers helt klar til at blive lagt sammen til en skole.

Hvor AMU-center Nordsjælland var klar med et tøvende ja til de økonomiske betingelser, har bestyrelsen på Erhvervsskolen Hamlet netop meddelt Undervisningsministeriet, at de trækker sig ud af forhandlingerne. En enig bestyrelse siger klart nej til fusion, fordi Ulla Tørnæs' (V) tilbud om dækning af fusionsomkostningerne er for dårligt.

Underskud fra starten

Direktør på Hamlet Finn Arvid Olsson siger, at hvis skolerne fusionerede på de nuværende økonomiske betingelser, ville den nye institution allerede det første år samlet på bundlinien have et underskud på driften på omkring seks millioner kr.

- Vi vil enormt gerne fusionere med AMU-centret, som vi har et meget godt samarbejde med. Men økonomien i ministeriets tilbud er så dårlig, at konsekvensen kan blive, at Hamlet ikke eksisterer om tre år. Derfor siger bestyrelsen nej. Vi risikerer, at bestyrelsen stilles til ansvar, når det går galt, siger han og beklager, at Undervisningsministeriet meget bombastisk har meldt ud, at det foreliggende tilbud er 100 procent endegyldigt.

Kører kun kæmpehold

Han forudser også, at dårlig økonomi kan skade kursusudbuddet.

- Vi kan ende i en situation, hvor vi aflyser hold, vi normalt ville køre, og kun satser på kæmpehold med stort overskud. Man kunne for eksempel forestille sig, at vi bliver nødt til at presse 35-38 elever ind i klasserne for at mere i tilskud pr elev, siger Finn Arvid Olsson, der samtidig ikke kan forestille sig et Nordsjælland uden det nuværende udbud på AMU-centret og erhvervsskolen.

Kan ikke overleve

Han pointerer, at meget af undervisningsministeriets økonomiske tilbud går til "gamle AMU-ting" - gæld i bygninger for eksempel.

- Alt det fremadrettede, er der intet af i ministeriets udspil. De har eftergivet AMU gæld, men ikke gjort noget, så vi kan overleve som samlet institution, siger han.

Han peger på, at gælden i AMU-centrets kun fire år gamle bygninger skal nedskrives langt mere end de 10 millioner kr. som ministeriet har nedskrevet dem - fra 93 til 83 millioner kr. - før det løber rundt.

Ja fra AMU-bestyrelse

Den anden partner i ægteskabet AMU-Nordsjælland er derimod rimeligt tilfreds med ministeriets udspil. Men AMU-bestyrelsen har også kæmpet en hård kamp for at få hevet fusionskroner ud af undervisningsminister Ulla Tørnæs.

AMU-center Nordsjælland var ligefrem i fare sidste år, hvor bestyrelsen truede med lukning på grund af advarsler fra deres revisorfirma om usikker økonomi. Samtidig ville Undervisningsministeriet altså gennemføre den dyre fusion uden at lægge en krone på bordet.

Protest hjalp

Der kom først skred i tingene, da der kom offentligt fokus på økonomien, efter at sid.dk kort før jul sidste år bragte historien om AMU-centret, der protesterede voldsomt.

Undervisningsministeriet har nu langt hen ad vejen imødekommet de krav, som AMU-bestyrelsen satte for at få dækket fusionsomkostningerne.

AMU-direktør Hans Chr. Overgaard er ikke i tvivl om, at det har haft en effekt, at SiD gjorde opmærksom på de økonomiske problemer, der skulle løses, før en fusion overhovedet kunne komme på tale.

Et tøvende ja fra AMU

Han er forholdsvis tilfreds, men peger ligeledes på, at ministeriet bør genoverveje at nedskrive bygningsgælden yderligere før fusionen.

- Det er jo fortrinsvis Hamlet, som er den institution, der skal køre videre efter eventuel fusion, der skal sige ja. Det er meget ærgerligt, at de nu har trukket sig. Vi har lagt et stort arbejde i forberedelserne, og jeg synes ikke helt Hamlet ser de muligheder, der er for at tilpasse økonomien. Men vi må nu afvente Undervisningsministeriets reaktion på, at der ligger det, vi kan kalde "et tøvende ja" fra AMU og et blankt nej til fusion fra Hamlet, siger Hans Chr. Overgaard, der slår fast at fusion eller ej, så skal AMU-centret have tilskud i form af gældsnedskrivning for at køre videre.

De har ikke været muligt at få en kommentar fra Undervisningsminister Ulla Tørnæs.