Det er som om, at vi har hørt sangen før. Om det rekordstore antal unge, der her og nu står og mangler en praktikplads. 11.442 unge uden praktikplads. Uden den aftale, der skal sikre dem de nødvendige kvalifikationer til en plads på arbejdsmarkedet.
Da vi for ti år siden stod i samme situation - med alt for mange unge uden læreplads - tog politikerne to væsentlige initiativer: De indførte skolepraktikken og de gennemførte et arbejdsgiverfinansieret tilskud til virksomheder, der indgik uddannelsesaftaler. Resultatet var en betydelig stigning i antallet af uddannelsesaftaler og langt færre unge, som måtte søge forgæves.
Derfor var det også håbløst, da politikerne i 1997 droppede praktikpladstilskuddet uden at sætte noget andet i stedet. Antallet af praktikpladser faldt straks dramatisk. Og siden har vi så hørt sangen om de manglende praktikpladser hvert eneste år.
Ingen hjælp i sigte
Der er dog noget paradoksalt i, at vi på den ene side hører om små ungdomsårgange og på den anden arbejdsgivere jamre sig over, at det er svært at skaffe den nødvendige arbejdskraft. Virksomhederne bør anstændigvis påtage sig større uddannelsesmæssige forpligtelser. Selv uden tilskud!
De 11.442 unge skal ikke gøre sig forhåbninger om en redningsaktion fra politisk side. Undervisningsminister, Ulla Tørnæs, der står bag regeringens uddannelsespolitiske udspil "Bedre uddannelser" har ingen løfter til de mange praktikpladssøgende. "Bedre vejledning" lyder hendes bedste råd.
SiD har absolut ingen tiltro til at bedre vejledning, handlingsplaner og politiske hensigtserklæringer vil flytte andet end marginaler. Derfor er Ulla Tørnæs' forslag ikke andet end varm luft. Eller for at citere undervisningsministerens øverste chef, Anders Fogh Rasmussen i en anden aktuel sammenhæng. - Det er papir og ord. Det hjælper ingenting!
Praktikpladstilskud igen
SiD har foreslået det før og gør det gerne igen: Lad arbejdsgiverne medfinansiere en tilskudsmodel, hvor de fremsynede virksomheder modtager tilskud, mens de sløve betaler gildet ved kasse 1. Det kan da godt være, at det koster lidt her og nu, men mon ikke den investering kommer så rigeligt ind på bare lidt længere sigt?
Regeringen har selv betegnet sit forslag til finansloven som "ungdommens finanslov". Det er dog næppe, de unge, der ønsker en praktisk uddannelse, der tænkes på. Hvis undervisningsministeren virkelig vil hjælpe de unge, så er finanslovsforhandlingerne vel ikke længere fremme, end at det kan nås endnu. I det mindste således, at vi ikke står i samme situation næste år. Og næste år igen!
