Europæere, der rammes af globaliseringen, kan snart få økonomisk støtte fra en globaliseringsfond. Det vedtog EU-kommissionen i går onsdag.
EU-kommissionen vedtog onsdag sit oplæg til en globaliseringsfond, der kan yde hjælp til lønmodtagere, der bliver ramt af globaliseringen. Kommissionen sætter 500 millioner euro (knap 3,8 mia. kr.) af til at hjælpe med blandt andet omskoling til folk, hvis virksomheder pludselig lukker eller flytter dele af produktionen til andre lande for at klare konkurrencen i verden.
Kommissionens formand, José Manuel Barroso, sagde på et pressemøde i Bruxelles, at fonden letter de problemer, der opstår, når virksomheder pludselig tilpasser sig nye konkurrenceforhold. Men han understregede samtidig, at fonden ikke er for virksomheder og ikke skal støtte sektorer i krise eller enkelte virksomheder, der ikke kan overleve.
- Globaliseringen stopper ikke. Alle lande bliver udfordret af den. Fonden er for at støtte de lønmodtagere, der bliver pludselige ofre for den, sagde José Manuel Barroso.
Nødhjælpskasse
EU har i forvejen strukturfonde, der yder støtte til regioner eller områder, der er i krise. Den ny fond bliver en slags nødhjælpskasse, der hurtigt kan tages penge fra til uforudsete kriser i virksomheder. Hjælpen kan blandt andet ydes til folk, der har brug for hjælp til at komme over i andre erhverv, nye uddannelser eller direkte til løntilskud i en kortere periode efter fyringer.
Støtten kan kun gives i maksimalt 18 måneder, og løntilskuddene er kun for folk over 50 år.
- Der er højtlønnede, der kommer ud i alvorlige problemer, når de bliver ledige. De har brug for støtte, sagde Barroso.
Kommissionen antager, at 35.000-50.000 lønmodtagere årligt kan få støtte fra fonden. Midlerne tages fra andre kasser, der ikke har brugt alle pengene.
Barroso erkendte, at forslaget mødte modstand blandt stats- og regeringslederne, da tanken om en globaliseringsfond blev luftet i efteråret. Men han tror, at der med det konkrete forslag er større forståelse.
Håbet er, at fondens midler er klar til nytår.
Menneskelige EU
EU-kommissær Vladimir Spidla fandt det afgørende, at EU ikke kun kom til at stå som fortaler for globalisering og liberaliseringer, men også fik et mere menneskeligt ansigt. Borgerne skulle kunne se, at EU også gjorde noget for dem.
Vladimir Spidla understregede, at fondens midler først og fremmest skal gå til ansatte, hvis virksomheder er ramt af den globale konkurrence. Hvis virksomheder lukker ned i et EU-land og skruer op i et andet for at stå bedre i den europæiske konkurrence, bliver der normalt ikke åbnet for kassen.
- Men der kan være særlige tilfælde, hvor det kan komme på tale også at støtte ved europæiske omlægninger, sagde han.
