Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Fødevareministeriet hjalp LandboUngdom til ti millioner kroner i camoufleret driftsstøtte fra EU og staten. Kammerateri af værste skuffe, siger fødevareordfører Jens Peter Vernersen (S).

Så er der på ny ballade omkring den statsstøtte, som landbrugets ungdomsorganisationer, LandboUngdom og 4H, har modtaget.

I foråret blev fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) tvunget til at ændre bekendtgørelsen, så flere organisationer kan søge de såkaldte landdistriktsmidler. Nu viser det sig, at Fødevareministeriet har sørget for, at LandboUngdom og 4H kunne få millioner af kroner i EU-støtte. Penge, som organisationen slet ikke var berettiget til at modtage.

Det viser en lang række dokumenter fra Direktoratet for FødevareErhverv under Fødevareministeriet, som Fagbladet har fået aktindsigt i.

Ifølge dokumenterne har organisationerne i 2004 og 2005 modtaget i alt ti millioner kroner EU-penge i støtte. Det er penge, der er øremærket til såkaldte projekter, men som også er blevet brugt til at finansiere den løbende drift. Og det er en klar overtrædelse af reglerne for tildeling af landdistriktsmidler.

Socialdemokraternes fødevareordfører Jens Peter Vernersen er stærkt kritisk over for den særbehandling, som Fødevareministeriet har givet de to organisationer.

- For mig minder dette her om kammerateri af værste skuffe, hvor regeringen vil tilgodese deres venner i landbruget. Det har statsministeren tidligere været meget kritisk over for, men det gælder åbenbart ikke længere, når man selv er kommet i regering, siger han.

Jens Peter Vernersen vil nu tage sagen op i Folketingets fødevareudvalg og bede fødevareminister Hans Chr. Schmidt forklare sig i sagen.

Massivt lobbyarbejde

Sagen om den kreative forvaltning af EU-pengene startede tilbage i 2004, hvor regeringen havde besluttet at standse deres faste støtte på fem millioner kroner om året til LandboUngdom og 4H via den såkaldte konsulentordning.

Beslutningen blev taget som konsekvens af EU's målsætning om at fjerne direkte erhvervstilskud.

Problemet for en organisation som LandboUngdom var, at den indtil da havde fået en stor del af sin drift finansieret via denne ordning. Således fremgår det af et notat fra direktoratet af 11. november 2003 at hele 44 procent af de faste medarbejderes løn hos LandboUngdom og 4H blev finansieret af konsulentordningen.

Efter et massivt lobbyarbejde fra landbrugets organisationer, lovede daværende fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) på Dansk Landbrugs delegeretmøde 19. november 2003, at LandboUngdom og 4H fortsat ville få finansieret sin drift fra staten.

Pengene skulle nu gives som projekttilskud under EU's landdistriktsprogram.

Omfattende korrespondance

Problemet var bare, at disse EU-penge ikke må gå til den løbende drift, men kun må blive brugt til projekter.

Derfor gik direktoratet i tæt samarbejde med de to organisationer i gang med at opfinde en masse projekter, som 4H og LandboUngdom kunne søge penge til. Det afslører en omfattende korrespondance mellem direktoratet og de to organisationer.

Dette tætte samarbejde førte i sommeren 2004 til en bekendtgørelse om tilskud til projekter for LandboUngdom og 4H med en beløbsramme på fem millioner kroner om året.

Støtte til løbende drift

For at opfylde kravene til at få penge fra denne nye bekendtgørelse lavede organisationer en proforma-opdeling af deres medlemsaktiviteter i fem hovedområder, der så blev kaldt for projekter. Organisationerne tager altså deres sædvanlige medlemsaktiviteter og bogfører dem som projekter.

For eksempel hedder et af de fem områder "Information og markedsføring". Til dette projekt modtog de to organisationer alene i 2004 1,5 million kroner, der så gik til den løbende udgivelse af medlemsblad, markedsføring, opdatering af hjemmeside og så videre.

Til et andet projekt blev der givet over en halv million kroner til den løbende rådgivning af unge i praktik og unge under uddannelse, som bliver udført at LandboUngdoms konsulenter.

At ministeriet godt var klar over, at en stor del af pengene gik til drift i stedet for projekter, fremgår blandt andet af et notat af 8. april 2005 fra Fødevareministeriets 9. kontor. Her fremgår det, at 2,5 millioner kroner af støtten til de to organisationer går til omkostninger ved anvendelsen af landskonsulenter - altså fastansatte medarbejdere.

I et andet notat fra direktoratet af 3. september 2004 fremgår det også, at "fødevareministeren har ønsket, at der fortsat skal ydes driftstilskud til de to foreningers arbejde."

I 2005 fik de to organisationer igen fem millioner fra landdistriktspuljen.

LandboUngdom afviser urent trav

Steffen Damsgaard, der er formand for LandboUngdom, afviser, at reglerne ikke skulle være blevet overholdt.

Pengene til jeres løbende drift standsede, da konsulentordningen blev afskaffet. Med landdistriktsordningen har LandboUngdom i stedet fået en del penge til projekter. Men hvordan har I så fået finansieret driften de seneste par år?

- Vores løbende drift er skåret ned og er stærkt begrænset. Hvis ikke vi kan finde finansiering, så må vi jo skære i driften, siger Steffen Damsgaard.

Men er der ikke nogle af jeres driftsudgifter fra dengang, hvor I fik statstilskud, som i dag bliver kaldt projekter?

- Nej, det vil jeg ikke sige. Dengang, hvor vi fik konsulenttilskud, lavede vi jo også projekter. Men der var ikke det samme krav om, at det skulle dokumenteres, siger han.

Efter kritik fra blandt andet 3F og direktoratets egne jurister blev bekendtgørelsen i 2006 ændret, så landdistriktsmidlerne i dag ikke længere er øremærket til LandboUngdom og 4H.

Direktoratet for FødevareErhverv har ikke ønsket at kommentere sagen på nuværende tidspunkt.