Samtidig med at det skal gøres lettere for danske virksomheder at ansætte østeuropæisk arbejdskraft, skal der gøres en ekstra myndighedsindsats for bedre arbejdsmiljø og sikkerhed for den udenlandske arbejdskraft.

I forbindelse med forlængelsen af Østaftalen er forligspartierne blevet enige om, at Arbejdstilsynet skal skærpe indsatsen overfor udenlandske virksomheder.

Det er eksempler på især udenlandske byggefirmaers overtrædelser af den danske arbejdsmiljølovgivning, der har fået de politiske partier til at kræve øget fokus på sikkerheden.

- Vi har set for mange grimme eksempler på, at østarbejdere bliver kvæstet ved arbejde på danske byggepladser, og vi har desværre også set, at udenlandske firmaer lader hånt om Arbejdstilsynets anvisninger og påbud. Derfor er der brug for en fælles indsats, siger Elsebeth Geday, de radikales arbejdsmarkedsordfører.

- Problemerne synes at være størst, når det er udenlandske byggefirmaer med egne sjak, og mindre, når det er danske firmaer, der ansætter den udenlandske arbejdskraft, som arbejder side om side med den danske. Vi kan derfor håbe, at den lettere adgang til at ansætte østarbejdere også i højere grad vil give de udenlandske arbejdere en bedre opfattelse af danske sikkerhedsstandarder, siger hun.

Hurtigere reaktion

Det er besluttet, at Arbejdstilsynet skal reagere hurtigt på udenlandske firmaers overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen for at sikre, at en relevant sanktion kan effektueres, mens virksomheden stadig opererer i Danmark.

Arbejdstilsynets såkaldte screeningsbesøg inden for bygge- og anlægsbranchen skal også omfatte udenlandske virksomheder, der virker i Danmark, og så skal forligspartierne i øvrigt drøfte en særlig indsats over for byggefirmaer med udenlandsk arbejdskraft.

Endelig er det som et led i den ny Østaftale aftalt, at Arbejdstilsynet skal fortsætte sit informationsarbejde overfor udenlandske virksomheder. Det sker i form af pjecer og påbudsblanketter på relevante sprog, som det hedder.

Kender ikke omfanget

Initiativerne hilses velkommen i byggefagforeningerne, der oplever, at udenlandske kolleger udgør en risiko for sig selv og andre.

- Vi må imidlertid erkende, at vi ikke kender omfanget og ikke har statistik på området, siger Ulrik Spannow, arbejdsmiljøkonsulent i Bygge-, Anlægs- og Trækartellet.

- Vi får historier fra fagforeninger og læser artikler fra byggepladser, hvor udenlandske bygningsarbejdere åbenlyst overtræder arbejdsmiljøreglerne, i nogle tilfælde grove overtrædelser. Det er et problem, men dets omfang kender vi faktisk ikke. Det er ikke kortlagt af myndighederne og er heller ikke dokumenteret i forskning, siger han.

- Der er brug for en indsats, så vi ikke risikerer, at social dumping på arbejdsmiljøområdet truer med at trække det samlede beskyttelsesniveau ned på et lavere niveau.

Det er ikke kun i Danmark, at udenlandske bygningsarbejdere meget ofte arbejder uden forhold, der er markant dårligere, end hvad værtslandets bygningsarbejdere accepterer.

BAT-kartellet har samlet oplysninger fra andre europæiske lande. Det dokumenterer, at udenlandske bygningsarbejdere har overhyppighed, når det gælder arbejdsulykker og dødsulykker.

Arbejdstilsynet oplyser, at man siden 1. januar 2003 ikke har registreret tilskadekomnes nationalitet. Det er derfor ikke muligt at køre statistik på, om østarbejdere rammes af flere ulykker end deres danske kolleger.

BAT-kartellet foreslår - ud over de initiativer, der er taget i Østaftalen - blandt andet, at Arbejdstilsynet opretter særlige indsatsgrupper med henblik på udenlandsk arbejdskraft. Derudover foreslår kartellet, at det gøres til krav om identifikation af alle på byggepladser. Det kan gøres ved at indføre et ID-kort, som det for nylig er sket i Finland, og som Norge har undervejs. Et sådant krav kan stilles i Arbejdsministeriets bygherrebekendtgørelse, foreslås det.