Advarsel og billeder fra svensk politi af fuld chauffør i lastbil med dansk gods skaber hidsig debat om spritkørsel og løndumping. Billeder afslører lastbil med reklame for den danske transportgigant FREJA. Her afviser transport-direktør ansvar.
Selv om man er fuld, kan man ikke snige en stor lastbil under en viadukt, der er lav. Det måtte en chauffør sande før påske. Her endte en brandert på svenske veje med en tur i fængsel. Og på politiets side på Facebook.
Her ligger billederne af den fastklemte lastbil. De bruges som advarsel mod spritkørsel i lastbil. Og så giver de ridser i lakken hos den danske transportgigant, FREJA Transport & Logistics A/S.
FREJA's logo er på lastbilen. Svensk politi gør opmærksom på, at det er en udenlandsk chauffør, der kørte galt. Og det har udløst en hidsig svensk diskussion om løndumping, østchauffører og danske speditører, der presser svenske chauffør-job af banen.
Billig reklame for FREJA
Svensk politi gik på Facebook med billederne i går. I dag er der over 220 kommentarer. Mange af dem handler om løndumping:
”Godt med billig arbejdskraft. God reklame for Freja”. ”Man får hvad man betaler for”. ”Pinligt Freja”. ”Der findes en gud. Godt ingen kom til skade”.
I Danmark tager FREJA afstand fra hændelsen. Koncernens topchef, Jørgen Hansen, oplyser, at den fulde chauffør ikke er ansat af FREJA, men af en svensk vognmand, der er betalt for at køre for FREJA. Og har skrevet under på, at han overholder gældende regler og forskrifter. Herunder at spirituskørsel ikke tolereres.
Chauffør sparket ud
Jørgen Hansen oplyser ikke, hvilket land den fulde chauffør kommer fra, og hvilke løn- og arbejdsvilkår, der tilbydes hos de udenlandske vognmænd, der kører for FREJA.
Til gengæld oplyser han, at chaufføren er fyret, og at sagen får konsekvenser for vognmanden, der i første omgang undlod at fortælle FREJA, at spritkørsel var skyld i ulykken.
Sagen fra Sverige er ikke enestående. I sommer advarede 3F's Transportgruppe og vognmændene i ATL om, at dele af trafikkulturen er ved at blive bombet tilbage til 1970'erne, før oplysning og kampagner ændrede holdninger og begrænsede spritkørsel.