Efter halvanden måneds faglig kamp for at sikre en snes litauiske bygningsarbejdere dansk løn og dermed samtidig hindre unfair konkurrence overfor dansk arbejdskraft, mistede Byggefagenes Samvirke i Nordsjælland tirsdag morgen tålmodigheden og skred til politianmeldelse af litauerne og deres arbejdsgivere.

Der er tale om 15-20 litauere, der udfører murer-, maler- og tømrerarbejde på otte nyopførte kædehuse i en ny udstykning i Humlebæk syd for Helsingør. Litauerne er formelt ansat i det litauiske byggefirma Vytauto Rudmino II, men alt tyder på, at det er opfundet til lejligheden, for at kunne slippe med litauiske lønninger og ikke være forpligtet til at arbejde på dansk overenskomst, mener byggefagforeningerne.

I forbindelse med en blokade af byggepladsen tirsdag morgen besluttedes at foretage politianmeldelse med påstand om, at litauerne arbejder illegalt. Er det tilfældet, bryder også deres arbejdsgiver(e) loven.

- De involverede parter, og det er både bygherrerepræsentanten, arkitekten, der står for byggestyringen, og det såkaldte litauiske firma har haft masser af tid til at bringe forholdene i orden, men det er pure afvist. Derfor må politiet undersøge tingene, siger Kjeld Andersen, byggegruppeformand i TIB i Nordsjælland.

Intet normalt entrepriseforhold

Kjeld Andersen har dog allerede selv undersøgt sagen og kan hjælpe politiet lidt på vej.

Firmaet har dansk cvr-nummer med c/o-adresse hos den arkitekt, der har ansvar for byggestyringen.

- For os at se, er der tale om et dansk firma, der har litauisk arbejdskraft. Det underbygges af entreprisekontrakten, hvoraf fremgår, at der afregnes for hver arbejdstime. I et normalt entrepriseforhold har en entreprenør afgivet et bud på en entreprisesum, siger han.

Hos Nordsjællands politi bekræfter Thomas Schütt anmeldelsen.

- Efter det oplyste lyder det til at være noget, vi skal prioritere, men hvordan, hvorledes og hvornår er op til den særlige tværgående projektgruppe, som Nordsjællands politi har nedsat, siger han.

Fagforeningerne har også bedt Skat undersøge forholdene.

Sympatikonflikt senere på måneden

Sideløbende med politianmeldelsen fortsætter det faglige arbejde med at overenskomstdække litauerne. Et par forsøg med blokade af byggepladsen har hidtil ikke forhindret litauerne i at få adgang til de huse, hvor de er i gang med indendørs arbejde.

Næste skridt bliver en sympatikonflikt, der er varslet og som træder i kraft senere på måneden. Det indebærer, at al organiseret arbejdskraft ikke bare på de otte huse men på hele byggepladsen trækkes væk fra arbejdet.

Der er tale om to boligprojekter med i alt 70 boliger, som opføres af Danmarks største entreprenørvirksomhed MT Højgaard. 18 af husene er solgt som råhuse til individuelle bygherrer. Otte af disse benytter de litauiske arbejdere.

- Når sympatikonflikten træder i kraft vil der ikke kunne leveres materialer til pladsen og de danske håndværkersjak andre steder på byggepladser trækkes væk. Det gælder også MT Højgaards folk, som laver udvendig finish, siger Erling Olsen, formand for Byggefagene i Nordsjælland.

Han føler sig derfor fortsat overbevist om, at det vil lykkes at få tegnet overenskomst.

- Enten ryger de ud, eller også så skal de have dansk løn.

- Vi snakker ikke om et par gutter bag en havehæk. Her er en snes udlændinge, som påfører vores kolleger unfair konkurrence og ikke bidrager til samfundsøkonomien med en rød øre. Det vil vi ikke finde os i.

Fagforeningerne ved ikke, hvad litauerne tjener. Det litauiske "firma" får ifølge entreprisekontrakten 180 kroner i timen.

- Hvis firmaet skal tjene noget, så er der næppe 100 kroner til litauerne, vurderer han.

Byggefagforeningernes overenskomstkrav lyder på 130 kroner i timen plus blandt andet pension.