Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 90 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 91 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 92 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Forskere gør op med dogme om, at det er de lediges egen skyld, at de er uden job. Snarere skyldes det arbejdsgivernes fordomme mod ældre og indvandrere.

Det er snarere virksomheders fordomme end den enkelte lediges egen skyld, der bremser beskæftigelsen, konkluderer forskere fra Aalborg Universitets Center. Arkivfoto

Der er akademiske huskekager til både højre- og venstrefløjen i ny forskning om lediges muligheder for at komme tilbage i arbejde.

Forskere fra Aalborg Universitets Center for Velfærdstudier gør i en
kommende bog op med en række af de antagelser, som ligger til grund for det seneste årtis reformer på arbejdsmarkedet - inklusive den reform, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen fik i hus i sidste måned.

Undersøgelsens resultater gør op med den liberale tankegang om, at økonomiske incitamenter får folk i arbejde.

Men lige så opsigtsvækkende støtter forskningsresultaterne heller ikke den socialdemokratiske tankegang om, at opkvalificering og uddannelse nødvendigvis er den rette og bedste vej tilbage til arbejdsmarkedet.

Det forklarer forskningsmedarbejder Christian Albrekt Larsen fra AUC.

Bogens resultater tager udgangspunkt i 830 interviews med ledige som er fulgt i perioden fra 1994 til 1999. De ledige er blevet spurgt om en lang række forhold angående ledighed, jobsøgning, trivsel og sociale forhold.

På den måde har forskerne fået en unik indsigt i hvorfor ledige kommer i arbejde - eller bliver i ledighed.

Det onde dyr

I halvfemserne - lige så vel som i dag - var det onde dyr i bekæmpelsen af ledighed den såkaldte strukturarbejdsløshed.

Både borgerlige og socialdemokrater talte om arbejdsløses manglende kvalifikationer eller produktivitet som hovedårsagen til den høje arbejdsløshed.

Løsningen var at gøre noget ved udbudet. Den liberale markedsløsning var at lave økonomiske incitamenter som at stramme dagpengereglerne og sænke lønningerne. Den socialdemokratiske modstrategi hed at forbedre de lediges
kvalifikationer og produktivitet.

- Man var ekstremt fikseret på udbudssiden. Den fiksering betvivler vi rigtigheden af. Vores konklusion er, at den primære årsag til faldende ledighed dengang var, at efterspørgslen efter arbejdskraft steg på grund af gode konjunkturer, siger Christian Albrekt Larsen.

Ældre og indvandrere holdes ude

Der var dog nogle, som ikke kom med, selv om Danmark blev ramt af
højkonjunktur og arbejdsløsheden faldt dramatisk.

Undersøgelsen peger på, at de grupper, der ikke fik medvind, var ældre og indvandrere. Nøjagtigt som det er tilfældet i dag. Men ifølge forskerne fra Aalborg skyldes de to gruppers problemer ikke for høje ydelser eller dårligere kvalifikationer.

- Det er vores erfaring, at man ikke får flere i arbejde ved at skrue hårdere på den økonomiske skrue. I vores materiale er der ingen klar sammenhæng mellem begrænsede økonomiske incitamenter og beskæftigelse, siger Christian Albrekt Larsen.

Virksomhedernes ansvar

I stedet skal virksomhederne åbne op for ældre og indvandrere. Efterspørgslen skal simpelthen styrkes, for det er ikke er udbuddet, som fejler noget, viser undersøgelsen fra AUC.

- Jeg tror - og det peger vores undersøgelse på - at det snarere var tale om barrierer hos arbejdsgiverne, når der skulle ansættes. Fordomme overfor de to grupper snarere end de lediges kvalifikationer, siger Christian Albrekt Larsen.

Undersøgelsen afkræfter også myten om, at langtidsledighed i sig selv er et problem for at finde arbejde. Det har man hidtil gået ud fra, og det er en af grundene til at man så massivt har satset på at aktivere ledige hurtigt.

Derfor peger Christian Albrekt Larsen da også på individuel, privat jobtræning som et instrument, der virkeligt virker.

- Ikke fordi den private jobtræning giver bedre kvalifikationer eller
større incitament til at tage arbejde. Men den enkelte kommer ud på
arbejdspladsen og viser, hvem man er. Arbejdsgiveren møder den ledige i en rigtig arbejdssituation og kan måske komme af med fordomme eller nedbryde de barrierer som tidligere forhindrede de ledige i at komme ind på virksomheden, siger Christian Albrekt Larsen.

Uddannelse hjælper ikke

Han fremhæver også den private jobtræning som et alternativ til den
uddannelse, som især Socialdemokraterne gennem halvfemserne lagde stor vægt.

Højst overraskende viser sig nemlig, at uddannelse ikke spillede en stor rolle for de lediges chance for at komme i beskæftigelse.

Christian Albrekt Larsen peger på, at Finansministeriet i 2000 lavede en oversigt der viser, at antallet af ufaglærte job falder. Men antallet af ufaglærte faldt endnu mere.

- Det viser sig, at f.eks. specialarbejdere havde rimeligt gode muligheder for at komme i beskæftigelse. Det blev vi overraskede over. Hvis der ikke er job nok, så kan man stille sig kritisk overfor at man skal og kan uddannes sig ud af arbejdsløshedsproblem. Det handler om ressourcer og vores resultater peger i retning af, at man skal tænke mere over hvem, der skal uddannes og til hvad.

Som konklusion peger forskningsmedarbejderen på, at man skal vise større tilbageholdenhed ved blindt at uddanne specialarbejdere, der bliver ledige. Eller tvangsuddanne unge, som den seneste reform ligger op til.

- Det er ikke sikkert beskæftigelsesmulighederne er så ringe, så måske kan man lige se tiden an, siger Christian Albrekt Larsen.