Trods opbygning af nye registre og indberetningspligt er der brug for en anderledes målrettet og hurtig kontrolindsats over for de firmaer eller såkaldte firmaer, der påberåber sig at benytte EU's regler om udstationering af arbejdskraft.

- Vores påstand er, at rigtig mange af de firmaer eller konstruktioner, der arbejder i Danmark, reelt ikke er eksisterende i deres hjemland, og at der derfor ikke er tale om udstationering, sagde bygningsgruppeformand i Træ-Industri-Bygs Peter Hougaard, da byggefagforeningernes særlige indsatsgrupper vedrørende udenlandsk arbejdskraft var samlet i Odense.

- Vi tvivler ikke på myndighedernes vilje, men virkeligheden er, at vi løber panden mod en mur. Kontrollen med de udstationerede eller såkaldt udstationerede er for dårlig. Vores påstand er, at mange af de arbejdsforhold, vi støder på ude på byggepladserne, er sort arbejde. Det må være i myndighedernes interesse at fokusere på disse kriminelle ting, sagde Peter Hougaard - med særlig adresse til mødets gæster, konsulent Ole Bondo Christensen fra Beskæftigelsesministeriet og fuldmægtig Carsten Madsen fra Justitsministeriets politikontor.

Blot en telefonopringning

Det var især myndighedernes indsats over for det, som igen og igen blev omtalt som plat og svindel, der var i fokus. Østaftalen bliver omgået ved misbrug af udstationeringsbestemmelserne.

- Ved besøg i Polen og Litauen har vi erfaret, at man der fortolker udstationeringsreglerne på præcis samme måde som os, altså at der skal være tale om en virksomhed med basis i hjemlandet, der udstationerer en del af sin arbejdskraft til arbejde i et andet land. I begge lande er der virksomhedsregistre, og derfor må det være relativt let at kontrollere, om virksomhederne er reelle i hjemlandet. Det er i princippet blot en telefonopringning fra de danske myndigheder, men det er desværre ikke vores indtryk, at myndighedssamarbejdet over grænserne er godt nok, sagde Peter Hougaard.

Han appellerede derfor til, at der som et redskab til kontrol af udstationerede virksomheder etableres en direkte kontakt til de relevante myndigheder i de berørte lande

Ole Bondo Christensen svarede, at EU sætter begrænsninger for mulighederne for kontrol.

- Men der er ikke tvivl om, at vi kan blive bedre til samarbejdet med myndighederne i de nye EU-lande, sagde han.

Han lovede at tage forslaget med hjem til i første omgang drøftelse i den særlige omgåelsesgruppe, som Beskæftigelsesministeriet har nedsat og som i øvrigt har deltagelse af også arbejdsmarkedets parter.

Fagforeninger som brandslukkere

De lokale fagforeningsfolk fra 3F, TIB, Malerforbundet samt Blik & Rørarbejderforbundet påpegede, at der er brug for at gøre samarbejdet med myndighederne mere konkret og operationelt.

- Vi er brandslukkere. Der kommer nye sager hver eneste dag, og der er derfor brug for et mere konkret samarbejde med myndighederne, hvis vi skal opretholde troen på, at vi kan bekæmpe platuglerne, sagde således Bo Rosschou, næstformand for malersvendene i København.

Carsten Madsen fra Justitsministeriet erkendte, at det ideelle for politiet ville være, at udstationerede arbejdstagere simpelthen havde pligt til at bære relevante papirer, men det må vi ikke kræve. Heller ikke et ønske om omvendt bevisbyrde - det vil sige, at den udstationerede skal bevise, at han arbejder lovligt - kan gennemføres. Det strider mod de grundlæggende retsprincipper og ville aldrig kunne samle flertal i Folketinget lød hans vurdering.

- Derfor kan politiet meget sjældent på stedet afgøre, om en arbejdstager er i Danmark lovligt eller ulovligt. Derfor er efterforskning nødvendig, herunder indhentning af oplysninger fra arbejdstagerens og virksomhedens hjemland, sagde han.

Arbejdet nedprioriteres

Carsten Madsen understregede, at der er tale om et svært regelsæt, men at politiet ikke står magtesløs.

Det var til gengæld oplevelsen hos mange af de fagforeningsfolk, der står med problemerne i dagligdagen.

Hans Rasmussen, bygningsgruppen i TIB Århus:

- Når politiet flere gange har brugt ressourcer på efterforskning og så oplever, at anklagemyndigheden ikke mener, der er basis for at rejse tiltale og køre en sag, så siger det sig selv, at arbejdet bliver nedprioriteret

Jan Richelsen, faglig sekretær i 3F Mølleåen

- Vi oplever, at det ikke lykkes at konfiskere fortjenesten ved brug af den ulovlige arbejdskraft. Der bliver givet rabat. Det kan med andre ord betale sig. Derfor er der brug for, at reglerne om konfiskation kommer i anvendelse.

Hertil svarede Carsten Madsen, at Rigsadvokaten er i gang med at undersøge, hvor meget konfiskationsmuligheden anvendes af domstolene.

Det er i øvrigt besluttet, at BAT-kartellet, der arrangerede mødet med indsatsgrupperne, udarbejder en strategiplan for de kommende tre års arbejde med udenlandsk arbejdskraft.

- Det mest sandsynlige er jo, at den treårige fornyelse af Østaftalen samtidig bliver en udfasning af overgangsreglerne. Vi skal derfor i god tid klæde os på til den virkelighed, der venter os i 2009, lyder sekretariatsleder Gunde Odgaards konklusion.