Morten HalskovLange arbejdsdage, lidt søvn og luset løn var Aivar Sormus oplevelse af at køre for vognmand Kim Johansen. Nu har han lagt sag an mod vognmanden i Estland.
Aivar Sormus havde købt en gave hjemme i Estland til sin gode norske ven. Den lå sikkert i esterens aflåste skab hos vognmanden i Greve. Troede han.
Men en dag var gaven pludselig væk. Ledelsen hos Kim Johansen havde brugt sin nøgle til det private skab og uden videre fjernet gaven, en halv liter vodka. Esteren fik ikke flasken tilbage, selv om han forklarede, det var en gave.
- Kim Johansens folk havde gennemrodet mit skab og konfiskeret flasken. Det var min værste oplevelse. Jeg havde det dårligt, fordi jeg troede, det var mit private skab. Og på forhånd havde vi heller ikke fået noget at vide om, at vi ikke måtte have alkohol stående i skabet. Eller, at de også havde en nøgle, siger en stadig rystet Aivar Sormus.
Arbejdede i over halve døgn
I det hele taget er den 36-årige familiefar skuffet over sin tid hos Kim Johansens estiske datterselskab ADDO. Drømmen om at kunne forsøde livet for sin kone og to små piger på otte og ni år i Tallinn endte som et mareridt i Danmark.
En helt almindelig arbejdsdag startede mellem klokken 18 og 22 i Greve og sluttede 800 kilometer - og 13 timer - senere i Norge. Sådan var livet for Aivar Sormus i op til knap seks uger ad gangen. Selv om det bryder med reglerne for hviletid. Og selv om natarbejde og arbejdsdage på mere end et halvt døgn slet ikke var nævnt i kontrakten med ADDO.
- Når jeg var i Danmark, arbejdede jeg altid. Jeg har arbejdet for Kim Johansen i knap et år i Danmark og kun haft tre fridage dér imens. Det var meget hårdt at køre om natten. Jeg savnede min kone og mine piger. Og lønnen gjorde mig hverken i stand til at købe et hus eller bil her i Estland. Nu kan jeg tjene det samme her i Estland, forklarer chaufføren.
Ingen ledig seng
De lange dage i førerhuset blev endnu mere ulidelige, fordi der tit manglede en seng at sove i, når Aivar endelig havde fri. Sengene i containerne i Greve var nemlig tit optaget af andre af Kim Johansens udenlandske chauffører. Og sove i lastbilen kunne han heller ikke, fordi den altid skulle afleveres til en kollega.
- Mens jeg ventede på en seng, var jeg nødt til at bruge tiden på at spise eller gå i supermarkedet. Så hvis jeg var i Greve i ti timer, kunne jeg måske sove i seks, inden jeg skulle køre igen, fortæller han.
Sag i arbejdsretten
I maj 2005 kunne Aivar ikke længere holde ud at arbejde for Kim Johansen i Danmark. Han konfronterede derfor ledelsen i ADDO med forholdene, og der blev aftalt et møde. Men dagen før mødet ringede sekretæren hos ADDO og krævede, at han tog flyet til Danmark samme aften, hvis han ville beholde jobbet.
- Jeg fik den mulighed at lukke munden med det samme eller at skrive under på min egen fyreseddel. ADDO ville ikke give mig mere fritid, så jeg stoppede, forklarer Aivar og fortæller, at en ven blev fyret i Frankrig efter et skænderi med Kim Johansen, fordi vennen bad om 24 timers fri om ugen, som reglerne om hviletid foreskriver.
I sommer stævnede Aivar Sormus ADDO på grund af de lange arbejdsdage og store lønforskelle mellem de ansatte chauffører. Sagen mod ADDO kører stadig i arbejdsretten i Estland.
