En milliard kroner mere at gøre godt med til børn og ældre i 2007. Det blev hovedtrækket af den aftale, som faldt på plads mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) sidst på dagen mandag.

Men dermed er der ikke dømt økonomisk fest i kommunerne. Regeringen har nemlig lagt et loft over væksten i det offentlige forbrug i stat, regioner og kommuner på 0,5 procent af BNP, og det betyder stram økonomisk styring.

- Vi har med aftalen endnu engang fået bekræftet, at kommunernes økonomi kommer til at køre så stramt fremover, at vi frygter, det går ud over serviceniveauet for borgerne og de offentligt ansatte, siger formanden for Den Offentlige Gruppe i 3F, Ellen K. Lykkegård.

Ellen K. Lykkegård peger på, at der som konsekvens af en så stram økonomistyring uomtvisteligt vil komme en konflikt i de nye storkommuner, hvor borgerne vil forvente bedre service, ikke mindst dem, der i forvejen er "godt vant".

- Bedre service er jo også det, regeringen har stillet borgerne i udsigt. Det vil stille lokalpolitikerne over for spørgsmålet: Hvad gør vi så? Og for at leve op til forventningerne, kan eneste løsning blive at piske personalet til at løbe stærkere, samt måske udlicitere noget mere, hvilket på kort sigt kan give nogle besparelser. Med kommuneaftalen er vores frygt for disse konsekvenser ikke blevet mindre, understreger Ellen K. Lykkegård.

Når konsekvenserne på den anden side af nytår viser sig , bliver det 3F's opgave at huske borgerne på, hvem det var, der indgik aftalen, siger Ellen K. Lykkegård med klar adresse til regeringen, der ønskede strukturreformen og den stramme økonomistyring af kommunerne.

Ansatte klemmes

De offentligt ansatte kommer til at betale med deres helbred for den forhøjede service, regeringen har lovet borgerne i forbindelse med kommunalreformen og de kommende velfærdsreformer.

I økonomiaftalen er der nemlig sat loft over det offentlige forbrug, mens der på arbejdsmarkedet bliver stadigt færre hænder til at tage fat.

- De ansatte bliver klemt mellem de forventninger, som regeringen skaber hos borgerne og de faktiske stramninger, der udhuler kvaliteten. Regeringen må sætte deres eget politiske helbred på spil - og ikke de ansattes, siger Bente Sorgenfrey, der er formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF).

Hun henviser til, at 29 procent af de kommunalt ansatte FTF'ere i meget høj eller i høj grad er stressede, og at hver femte har været sygemeldt af stress.

Samme scenario kan udspille sig på landets sygehuse, hvis der ikke snart findes hænder til at klare de mange flere operationer, som regeringen har givet lovning på.

- Man må forudse, at det her vil betyde mere overarbejde. Jeg ved godt, at man så vil effektivisere arbejdstilrettelæggelsen. Men det har man jo snakket om i mange år, siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, til dagbladet Børsen.

Danske Regioner fik ellers bevilget 625 millioner kroner til flere behandlinger på sygehusene i økonomi-aftalen for 2007, men med manglen på arbejdskraft forventes en stor del af beløbet at gå til at betale for overarbejde. På landsplan mangler der i øjeblikket 1.100 sygeplejersker.

Bankøkonomer: Rødglødende arbejdsmarked

Den økonomiske aftale mellem kommunerne og regeringen vil ifølge flere bankøkonomer kaste yderligere benzin på det rødglødende arbejdsmarked.

- Det vil lægge et betydeligt pres på arbejdsmarkedet, som i forvejen er højspændt. Der er ingen tvivl om, at det her bringer økonomien tættere på kogepunktet, siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea til dagbladet Børsen.

Finansminister Thor Pedersen (V) er dog ikke så bekymret. Han mener, aftalen indeholder en række tiltag, der øger arbejdsstyrken.

- Der er mange elementer i det her, som man må se som et hele. Blandt andet ser vi også på sygefravær i aftalen og forsøger at bringe det ned, siger han til dagbladet Børsen.