Der er intet overblik over, hvor mange af de udenlandske virksomheder, som arbejder midlertidigt i Danmark, der er omfattet af dansk overenskomst og dermed opererer på danske vilkår.

Det ligger dog fast, at det er et fåtal, formentlig blot et sted mellem fem og 15 procent.

Sådan konkluderer FAOS, Københavns Universitets forskningscenter for arbejdsmarked, i en ny rapport om østtjenesteydere, det vil sige personer midlertidigt udsendt af et firma i deres hjemland - og altså ikke østarbejdere ansat i danske virksomheder.

Fagbevægelsen mangler simpelthen dokumentation for, hvor god man er til at overenskomstdække den østeuropæiske arbejdskraft.

Der foreligger således ingen samlede data om antallet af overenskomster med udenlandske eller østeuropæiske tjenesteydere.

Dansk Byggeri har 30 østeuropæiske medlemsvirksomheder. Det tal er lavt, konkluderer rapporten og sammenholder med, at der i foråret 2008 hos Skat er registreret 1050 aktive østeuropæiske byggevirksomheder i Danmark. De 30 virksomheder svarer til mindre end tre procent af potentialet. Det er dog alligevel et højere tal end hvad andre arbejdsgiverorganisationer kan fremvise.

Derudover er en række østeuropæiske virksomheder omfattet af tiltrædelsesoverenskomster med danske fagforbund. Spørgsmålet er imidlertid, hvor mange der er tale om. FAOS vurderer på baggrund af anslåede tal fra fagforbundene, at tallet højst er 200 - og stort set alle inden for byggeriets område. Der er tegnet en håndfuld overenskomster med udenlandske tjenesteydere inden for det grønne område og færre på andre områder.

PensionDanmark, som administrerer arbejdsmarkedspension for de faglige områder, hvor der er flest udstationerede, har registreret 100 pensionsindbetalende østvirksomheder, herunder de 30, som er medlem af Dansk Byggeri. Tallet har været nogenlunde konstant gennem en længere periode. Den voldsomme stigning i antallet af registrerede østvirksomheder er altså ikke afspejlet i samme stigning i overenskomstdækning, konkluderes det.

BAT: Besværligt arbejde

Ph.d.-stipendiat Klaus Pedersen, der er den ene af FAOS-rapportens to forfattere, undrer sig over, at fagbevægelsen har gjort så lidt for at dokumentere sit arbejde med at overenskomstdække udenlandske virksomheder.

John Larsen, formand for Byggegruppen i 3F og formand for BAT-kartellet, erkender, at der er brug for et samlet overblik og også, at indsatsen for at overenskomstdække de udenlandske firmaer skal prioriteres.

- Men først BAT-kartellets ansættelse af fem polsktalende konsulenter og siden 3F's ansættelse af også fem konsulenter, der har udenlandsk arbejdskraft som arbejdsfelt, viser, at vi prioriterer arbejdet ganske højt.

- Ikke bare anden kultur og andet sprog har gjort opgaven besværlig. Vi har samtidig været med i en gemmeleg, fordi vi også har skullet finde de udenlandske firmaer, der bestemt ikke alle har lige megen lyst til kontakt med den danske fagbevægelse. Derfor håber jeg, at det ny register - RUT - som Folketinget har skabt over de udstationerende virksomheder, som lovet bliver et nyttigt redskab også for fagbevægelsen, siger John Larsen.

Kun få østarbejdere som medlemmer

Der er heller ikke noget overblik over, hvor mange østarbejdere, det er lykkedes fagforeningerne at organisere.

Samlet skønner man i fagbevægelsen, at organiseringsgraden for de nytilkomne østarbejdere er under 10 procent. FAOS har tidligere i en undersøgelse alene på bygge- og anlægsområdet anslået en organiseringsgrad på to-fire procent.

Problemet, når man skal vurdere organiseringsgraden, er imidlertid, at man ikke ved, hvor mange østarbejdere, der er i Danmark. Der er alene nogenlunde sikre tal for de personer, som er ansat i danske virksomheder. Det drejer sig for tiden om ca. 25.000.

Usikkerheden er derimod stor, når det drejer sig om udstationerede østarbejdere. FAOS skønner på baggrund af tidligere undersøgelser, at hver enkelt østeuropæisk tjenesteyder i gennemsnit har 15 ansatte i Danmark. Det giver ca. 17.000 udstationerede østarbejdere.

3F har godt 38.700 medlemmer, der ikke er danske statsborgere. Heraf kommer ca. 2400 fra de nye EU-lande med hovedparten fra Polen. Tallene fortæller imidlertid intet om, hvor længe de pågældende har været i Danmark eller om deres arbejdsgiver er dansk eller udenlandsk.